Politibetjent Johannes Jensen, Struer 1918-1945

Pb Johannes Jensen, Struer 1918-1944

Den 14. juni 1944 blev en af Struers politibetjente, Johannes Jensen, taget af Gestapo. Han var leder af en modtagegruppe, deltog i en sabotagegruppe og havde været aktiv i det efterretningsnetværk, oberst H.M.Lunding som modstandsmand havde drevet i regie af Hærens Efterretsningstjeneste. Han var belevet angivet, og blev fængslet i Aarhus, siden København, hvor man kan forestille sig, hvad han var igennem. Han blev via Frøslev-lejren sendt til KZ-lejren Neuengamme (Außenlager Porta Westfalica), hvor han døde, den 22. januar 1945 - kun 26 år gammel - formentlig arbejdet ihjel i skiferminerne under umenneskelige og brutale forhold. 

Johannes Jensen var landmandssøn fra Borris, havde været landvæsenselev og 1 år på Ollerup Gymnstikhøjskole, hvorefter han gjorde tjeneste i Livgarden og udnævntes til korporal. Da han blev hjemsendt, fik han arbejde ved Politiet. I 1943 kom han, der var ungkarl, til Struer Politi og indlogerede sig på pensionat i Søndergade 1, Struer ejet af fru Karoline Larsen og frk. Anna Petersen.

Hans arbejdsplads - politistationen - var dengang placeret i Rådhuset og med ca. 20 medarbejdere. Jeg kender ikke nærmere til hans forbindelse til oberst Lunding, men han arbejdede ved kystbevogtningen  i Humlebæk, og har derfra formentlig med hans baggrund følt, at de efterretninger, han fik, skulle deles. Lunding blev selv arresteret 29. august 1943, hvor regeringen gik af efter folkestrejkerne. Johannes Jensen var således en af modstandskampens absolutte pionerer.

Struer var et af de mest aktive og et af de første områder, hvor våbennedkastninger og sabotage fik et større omfang, og Johannes Jensen var på den måde havnet det helt rigtige sted. Om det var tilsigtet, tør jeg ikke sige, men muligheden foreligger.

Modstandsmanden,ingeniør Arne Kruse Andersen fra Bang & Olufsen boede også på pensionatet i Søndergade 1, og beskriver i sine optegnelser, at der var almindelig tysk-fjendtlighed blandt de ca. 25 pensionærer. Man holdt en svensk avis for at følge med i krigens udvikling.

Her på pensionatet traf han Johannes Jensen. Kruse Andersen fortæller om Johannes Jensen, at de i en snæver kreds på 5 tidligt i 1944 drøftede, hvordan det modstandsarbejde, der var sat i gang i Struer, skulle udvikles. Så det er fair at antage, at Johannes Jensen spillede en cental og ledende rolle.

Johannes Jensen var ivrigt og, fortæller Kruse Andersen, lavet optegnelser over forsvarsanlæg på vestkysten til brug for "Hærens Efterretningstjeneste", men havde mistet kontakt til sin fører i februar/marts 1944.

Johannes Jensen søgte en ny kontakt til afsætning af disse efterretninger, og fundet en person, en nordmand, der arbejdede i OT-lejren på Ølbyvej/Voldgade. Det blev drøftet med Kruse Andersen, der forelagde det for lederen af modstandsbevægelsen i Nordvestjylland, Jens Toldstrup, under et møde. Toldstrup ville tjekke personen ud, og ringe tilbage i kode; og under samtalen sige, om moster havde det godt eller var syg (er det herfra talemåden stammer?!). Toldstrup sagde, at moster var meget syg!

Johannes Jensen blev bedt afbryde kontakten, men om det skete er uvist. Under alle omstændigheder blev han arresteret den 14. juni 1944 efter at være blevet angivet. Kruse Andersen beretter videre, at arrestationen var en fejl fra Gestapos side, der i stedet burde have holdt ham under observation for at optrævle modstandsgruppe - det skulle kriminalassistent H.V. Buhl, en kollega fra Struer Politi, have udredt ved undersøgelser af Johannes Jensen-sagen efter krigen.

I disse nye tider, hvor vores land også er under trusler udefra, er det passende at mindes vores byfælle Johannes Jensen og den indsats han gjorde. Han gav det største offer for sit fædreland efter at være kommet det til undsætning som en af de første. 

ÆRET VÆRE JOHANNES JENSENS MINDE!

Efter krigen blev Johannes Jensens lig opgravet og genbegravet i Mindelunden Ryvang i København, hvor man og finder hans navn og data.

Han blev naturligvis mindet i Struer med opsætning af en mindeplade på Politistationen/Rådhuset. Tilsvarende på Borris Kirkegård og Politigården i København

Han blev mindet i bl.a. Garderbladet, Ollerups mårsskrift 1945 og hans data findes i Rigspolitichefens "Mindeblad for de under Danmarks Frihedskam faldne danske Politimænd" fra 1945: