Søndag. Tidlig morgen, med aviserne og en kop 'damned good coffee - and hot too': Og dér, på P6, dukker velbehagelige Kashmir og nummeret 'Graceland' op. Det fik mig til kort at lukke øjnene for at koncentrere mig lidt. Kashmirs tekst er nemlig lidt svær og sær, og det er så vigtigt at tekst giver mening (hvilket er svært, som resten af dette indlæg vil demonstrere)! Gennem den hede tåge over kaffekoppen dukker - ja, hvem står så dér, mens man ruller ned ad Ølbyvej efter grovbirkes i sin Rolls Royce Phantom V, med 6,2 L slagvolumen? Det gør såmænd Natalie de Molina! Er der nogen, der kan få os rigtige mænd til at spærre øjnene op, så er det hende! Men livet er altså enklere med lukkede øjne - eller som man siger på spansk: "Vivir es fácil con los ojos cerrados!"