Bidende kulde

Den kedsom vinter gik sin gang,

den dag så kort, den nat så lang

forandrer sig så lempelig,

den barske vind, den mørke sky må fly.

Man frygter ej, at sne og slud

skal møde dem, som vil gå ud;

thi lad os gå at skue på,

hvor smukt naturen sig betér og ler!

[Ambrosius Stub]

Som sagt, så gjort! Vi gik ud, men ikke så længe. Det er koldt nok endnu da. Ved sommerhuset ser det bestemt også ud til, at det har været en kold fornøjelse for skovens andre beboere.

Rådyrerne har dels spist mine hasselbuskes knopper (øv), dels gnavet barken af selv store træer.

Bagved i billedet ses en af deres veksler. Der er rigtig mange dyreveksler nede i skoven. Rådyrene kan jo vade rundt i relativ fred her i området med skov, mellem sommerhusene.

Længere oppe har egernet haft travlt med lærketræernes kogler. Koglerne er næsten alle skilt ad i hoveddele, som man kan se. Under træerne ligger et tykt lag indpakning fra det, lækre, egernet har ville have fat i. Egernet har forhåbentlig kunne holde sulten og kulden ud ved hjælp af lærkefrøene.

Under sneen har der også været aktivitet.

Muldvarperne har haft lidt ekstra byrder på skuldrene under snedækket. Men det har - desværre - ikke fået dem til at forholde sig i ro.

Nu hvor sneen er smeltet væk, ser muldvarpeskuddene helt absurde ud.

Endelig har musene travet rundt dybt under sneen. Det er har tegnet nogle spøjse figurer op i græsset. Det ligner næste helleristninger, men er altså kun et musebo.