Perikum (Hypericum perforatum)

Perikum. Det var navnet på en af Storm P's landevejsriddere. Næppe tilfældigt, for det er en velkendt krydderurt til at sætte på snaps. Blomsten er vel ikke videre køn. Men den har nogle helt særlige og nyttige egenskaber; så jeg blev glad, da jeg efter en hel sommers forgæves eftersøgning fandt dem i store mængder på en skrænt ned mod Fjorden ved sommerhuset her i Salling. Har man først fundet et godt sted, kan man bare vende tilbage år efter år. Urten er nemlig flerårig.

Farve fra blomsten

Uden for det nordvestlige Jylland kaldes planten for Perikon. Men alle steder er tilnavnet "prikbladet". Det er efter de små lyse "huller" i bladene, som i virkeligheden er depoter af olie, og som ses som knappenålssmå huller mod lys. Det er blomsterne, der er spændende. Når de sættes på sprit, sker der noget ret forbløffende. Det kan man allerede gætte sig til, når man ser virkningen på ens fingre:

Ikke så mærkeligt, at planten har navne, som Blodurt, Blodblomst, Johannesblod og Johannesurt (han blev jo halshugget, den stakkels mand). Hans banemand, Herodes' hustru, skulle have stukket nåle i tungen på Johannes' afhuggede hoved (ret perverst, men så kunne han da lære ikke at kritisere regenten), og blomsten voksede frem af de bloddråber, der faldt på jorden herfra.

Andre knytter den sammen med Kristi blodsdråber ved korsfæstelsen. Blomsten skulle være vokset op fra disse blodstænk.

Prikkene i bladene har nok inspireret til disse skrøner om nåle?

Blomster, der lige er kommet i sprit

Blomsten indeholder et rødt farvestof, hypericin, der har nogle gode egenskaber på fordøjelsen, mod depression, mod forkølelse og den øger lysfølsomheden. Til en stor julefrokost i den mørke årstid, er en perikumsnaps altså helt perfekt. Men man skal ikke overdrive: For meget hypericin kan give overfølsomhed mod lys, men der skal man vist op i landevejsriddermængder af kryddersnaps, for at komme i rigtig fare. Men vær nu forsigtig! Hvis man har brug for medicin, skal man til lægen og ikke til naturmedicin.

En gang troede man, at Gud havde lagt små spor ud om urters nyttevirkninger. Lignede noget ved en plante eksempelvis et hjerte, var det et tegn på, at det helbreder hjerteproblemer etc. Den teori er vist droppet, men perikum er lidt svær at modsige på dette punkt; blomsten ligner en sol og virker med større lysfølsomhed, og den har blodets farve i sig - og faktisk virker den godt som sårrens og stopper blødninger

 Jeg har ikke testet det sidste endnu da, men det første er bestemt tilfældet, allerede efter den første perikumsnaps så jeg meget lysere på tilværelsen! Planten har også været brugt til at sætte smag på øl - som erstatning for humle. Med den ny interesse for mikrobryg kunne man håbe, nogen tog det op.

På billedet her længere oppe er en deciliter blomster - uden grønne stængler eller dækblade - kommet på 2 deciliter sprit, og straks er der farve på. Blot et par dage senere har man en meget rød essens.

Rubinrød  - efter få dage

Farven i sig selv ser rigtig festlig ud - og igen må sådan en rød snaps være en rigtig julesnaps; ikke sandt jf. læren om de naturlige signaler om form og farve. Blomsterne skal sies fra efter højst et par uger, og der skal filtreres. Bjæsken kan sagtens drikkes i filtreret stand, men den skal i hvert fald tyndes 1:3, nok nærmere 1:4, så smager den frisk med en helt speciel smag, som skal opleves - rigtig god til sild, synes jeg. Jeg har dog ikke fået gennemtestet produktet endnu.

Smagen er allerede her efter godt en måneds lagring blevet mere harmonisk. Den bliver sikkert endnu bedre til jul, hvor man vel heller ikke kan blive lysfølsom nok.