mandag den 23. marts 2015

Ormhäxan

Ormhäxan fra Gotland ca. 400-600 e. Kr. Foto: Jesper Lauridsen

Gravstenen oven for - Smiss-stenen, som den kaldes - er fra Gotland og dateres til ca. år 4-600 e. Kr. den er altså fra hedensk/førkristen tid, må man gå ud fra selv på Gotland. Hvordan kan det så være, at hun - Ormhäxan - også findes på foden af en døbefont i Gelsted på Fyn fra 1100-tallet? Jeg synes i hvert fald, det ser ud til at være samme dame bedømt på slanger, den ekshibitionistiske positur og tovsnoningerne (kompositionen er ganske vist lidt forskellig)?

Inden vi ser nærmere på det; da kan jeg opfordre jer kraftigt til at lægge vejen forbi www.heimskringla.no, Det har jeg lovet Jesper Lauridsen som tak for at få lov at bruge hans fotografi af Ormhäxan. Jeg har bestemt heller ikke problemer med at reklamere for den side. Siden er fremragende og al respekt til de gode folk bag (bl.a. Jesper Lauridsen), der sikrer os alle adgang til vor nordiske kulturarvs litterære skatte. Videre til Gelsted, Fyn:

Gelsted Kirkes døbefont (fra Mackeprang: Danmarks Middelalderlige Døbefonte) 1100-tallet

Der er selvfølgelig forskelle, men der er flere ligheder. De særlige tovværkssnoninger. Kvinden, der tydeligt eksponerer sine ædlere dele. Slangen og dragen på fontens fod og i Ormhäxens hænder. Noget guddommeligt må der også være ved den ekshibitionistiske dame, placeret som hun er på henholdsvis en gravsten og en døbefont - i hver sin ende af livet.

Jeg har ikke svaret, men tydeligvis er det samme dame-guddom, der har trodset forandringerne fra hedenskab til kristendom. Jeg har tidligere her omtalt de britiske Sheela Na Gigs - der utvivlsomt er den samme dame som på døbefonten - der frækt åbner og fremviser sit skød. Måske er hun som en gammel gudinde blevet indlemmet i den kristne begrebsverden, som så megen anden skik og brug blev. Den pragmatiske omvendelse, har vi hørt om før.

Faktisk synes jeg hun er den samme som vi har set før - som guldgubbe fra Smørenge på Bornholm, som gudinde fra Værebro Å-fundet (bronzealder - mindst 2.500 år før døbefonten i Gelsted blev hugget i granit var hun støbt i bronze!).

Gudinden er sandsynligvis en indvandrer. Jeg tror, hun kan være langvejs fra, at hun kommer fra Mellemøsten - måske Mesopotamien, som P.V. Glob er inde på i kronikken om "Den Store Gudinde" i Skalk nr. 2 fra 1965, side 18ff.

Her i Globs kronik i Skalk omtales introduktionen af slangegudinden i Norden fra Rusland og Asien fra bag Kaukasus' bjerge omkring tiden med mellem ældre og yngre bronzealder. Her findes som illustration til artiklen bl.a. Værebro Å-gudinden og en tilsvarende slangegudinde fra Fårhus ved Viborg. Slangegudinden findes også i Middelhavsområdet - bl.a. Kreta. Mon ikke det er sådan, det hele hænger sammen?

PS: Den flotte triskele over "Ormhäxan" forestiller et vildsvin, en slange/drage og en ørn, der indgår i mønstret og er forbundne ved det. Jeg ved ikke, om det er direkte som motiv forbundet med gudinden, men det er det nok ikke. Sikkert et symbol på livshjulet og/eller styrke.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar