mandag den 10. maj 2010

Erika Drews

Erika Drews 11.9.1944-26.6.1945. Det er den triste information på det grå kors. Det andet navn på korset har vist ikke nødvendigvis noget med den lille tyske pige at gøre? Her på den tyske krigs-kirkegård i Struer deles man nemlig om korsene. På bagsiden er der 2 andre uheldige skæbner.

Hun var flygtning, Erika, men hvorfra? En af de mere end 300.000 tyskere, der kom til Danmark op mod og ved krigens slutning. Sandsynligvis fra Østpreussen, der blev løbet over ende af Den Røde Hær, og hvor Værnemagten praktiserede den brændte jords taktik. Hvem tog hende hertil, og hvad blev der af dem? Måske kender nogen svaret, men højst sandsynligt ikke. Svaret er tabt i krigens efterladte kaos...som Erikas eget lille liv.

Her midt i Struer er der en lille gravplads, Deutche Kriegsgräberstätte Struer, med dystre minder fra en tid, der synes så fjern, men som kommer helt tæt på få trin op ad en trappe. Her havner man i en tidslomme. Her kan man ikke undgå den absurde tanke, men også konkret føl-bare tanke; at nå, så skete det altså i virkeligheden.

Jeg har været der nogle få gange. Det er ikke et rart sted, selvom græsset er grønt, og fuglene synger lige så meget som uden for. Hver af de grå kors fortæller triste historier, og stedet giver mig dårligt humør. Men man kan heller ikke forlange, at 2. verdenskrig skal gøre andet.

Vi har lige haft lys i vinduerne og glædet os over befrielsen for 65 år siden. Der er mange, der ikke oplevede fred og frihed i eget hjem og land. Det gjaldt Erika, og de andre 79 flygtninge og de 52 tyske soldater i gravene her på pladsen. 132 tyskere begravet her midt i Struer. Begravet sammen med hver deres tragedie, som igen var en delmængde af hele verdens tragedie.

Alligevel var de vel heldige på en måde, at nå frem hertil. Der ligger titusinder i de sænkede flygtningeskibe på bunden af Østersøen. Verdens største skibforlis var ikke Titanic - så langt fra - det var Wilhelm Gustloff, der blev sænket af en russisk ubåd den 30.01.1945 med op mod 10.000 kvinder og børn som ofre.


Flygtningene her på gravlunden blev interneret på Rom Flyveplads (Stützpunkt Gruppe Fliegerhorst Rom). Ved befirelsen var der flygtninge mange steder - mindst et parhundrede i Struer, men de blev samlede i bevogtede lejre. Militærflyvepladsen, som blev til flygtningelejr, blev anlagt af tyskerne fra kort efter besættelsen ved den lille by Rom sydvest for Lemvig. Her var flyveplads, og vist 2 falske flyvestationer med attrapbygninger for at narre fjenden. Der var normalt kun 2 Messerschmidt-jagere med tilhørende personnel på flyvepladsen, og på et tidspunkt 200 ungarske tropper (deraf kommer navnet "Ungarerlejren" om nogle barakker på stedet).

Her blev 12.000 flygtninge interneret bag pigtråd og bevæbnede vagter (de var jo farlige og fjender). Det er mere, end der bor i Lemvig by idag, og kun lidt mindre, end der bor her i Struer. I Lemvig ligger der også en tysk gravlund med 63 soldater og 17 flygtninge - i Holstebro en med 8 soldater og 92 flygtninge.

Det varede 4 år før flygtningene kom hjem - eller rettere; de overlevende af dem kom tilbage til det Tyskland, der var tilbage. De fleste havde nok heller ikke noget hjem, at komme...hjem til.

Lægehjælp og forplejning var vist så som så, og det er lidt uvirkeligt, når det fortælles at op mod 13.000 flygtninge skulle være døde på de 4 -5 år, de var her. 10.250 tyske soldater skulle på samme måde være døde her - formentlig mange sårede, som blev evakueret herop fra fronten. Bare på Vestre Kirkegaard i København ligger 10.000 tyskere begravet - ca. 4.500 soldater; resten flygtninge.

Det er tankevækkende og - kan jeg ikke lade være med at mene - lidt beskæmmende, at der alene mellem den 05.05.1945 og den 30.06.1945 døde 4.362 flygtninge - og mere end halvdelen var børn.

Den tyske gravlund i Struer findes i Kirkegade - ca. 50 meter nordøst for Struer Kirke. Den er en af 34 her i landet, som alle drives og plejes af  Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge e.V. efter overenskomst mellem Danmark og Tyskland.

Man kan læse mere om Volksbund og de enkelte gravlunde her i landet og i resten af verden på http://www.volksbund.de/ .
 
Jo, vi lever i en rar tid, trods alt her i Dannevang, modsat lille Erikas tid.

En tid hvor Kim Larsen kan tillade sig at mene, at vi og vore soldater opfører sig som nazistiske besættere i Afghanistan, og at den eneste legitime form for krig er, når man bliver besat, nemlig at kæmpe imod. Med den holdning blev Danmark ikke befriet legitimt, det var jo englændere, amerikanere og russere m.fl., der ordnede det... selvom der var nogle få her, der satte sig til modværge, så var det nu ikke det, der vendte krigens gang og fjernede besætterne.

PS: Vil man besøge den tyske gravplads i Struer, skal man ikke søge på selve kirkegården, men ca. 50 meter nordøst for kirken på den anden side af Kirkebakken, hvor en trappe fører derop.

[Jeg har bl.a. læst O.P. Clausager Krogsgaards Fliegerhorst Grove og en del på nettet - specielt vil jeg anbefale http://www.wilhelmgustloff.com/ ]

2 kommentarer:

  1. Jacob Munkholm Jensen har siden udgivet "Struer under Anden Verdenskrig" (2011) og heri er skrevet om bl.a. Mindelunden og de tyske flygtninge i Struer s. 82ff.

    SvarSlet
  2. Der er lavet en video som omtaler sagen - se https://youtu.be/peVq-TlUHM8

    SvarSlet