Brevet er desværre i en ret sørgelig forfatning, beskidt og beklippet og uden indhold - det er kun det hjemmelavede forsendelsesomslag, der er tilbage, og som det ses, er det repareret for oven.
Men brevet fortæller et par historier. Nogen vil sikker finde dem kedelige, andre igen meget kedelige, og det være sagtallerede her til advarsel.
Den ene historie er om den tids postbefordring - den anden er om legaliseringen af advokatstanden her i landet.
Først og i god ro og orden den ene historie - posthistorien først:
Her hvor postmængden falder, og underskuddet stiger, og det tidligere Kongelige Danske Postvæsen er blevet et selskab, som hedder Postdanmark, som er fusioneret med det svenske postvæsen, og jernbanepostekspeditionen her i Struer forlængst er væk ligesom jernbanebureauerne (de kørende postsorteringer), da er brevet her lidt et apropos fra en anden tid, hvor man virkelig tog hånd om folks breve
Som det ses, var den lige linje mellem 2 punkter, heller ikke dengang været postvæsnets foretrukne rute. Nu sender man brevene til et postcenter i Sydjylland, og derfra bl.a. tilbage til naboen, hvis det er ham, man har skrevet til. Dengang er brevet gået fra Ringkøbing over Holstebro og Struer og endelig derfra til Lemvig.
Som sagt er brevet fra Ringkøbing. Det er lukket og stemplet (det blå nederst) af "RINGKJØBING AMT", og lige under adressaten, er det indleveringsstemplet med et såkaldt lapidarstempel "RINGKJØBING", og det er sendt den 15.05. (ingen årstal) og klokkeslettet er naturligvis anført: "6-9E" altså mellem kl. 18 og 21. Endelig er frimærket stemplet med nummerstempel 56 (Ringkøbing postkontors nummer). Det var altså 2 postale stempler til en indledning.
Øverst til venstre (på brevets bagside) er der 2 lapidarstempler (Lapidar kommer af at være stenhugger i det gamle Rom, når noget skulle skrives, så gjaldt det selvfølgelig om at gøre det kort og præcist og principielt kun at hugge lige linjer mellem 2 punkter). Det første er et bureaustempel fra "JYSKE TVERB:P:K:" (forkortelse er formentlig for Post Kontor - stemplet er ifølge Jon Iversens Posthistorie fra Struer på jiv.dk kendt anvendt i perioden 03.05.1872 - 19.09.1875).
Det er altså stemplet under transport med jernbanen i et mobilt postkontor - et bureau. Det er nu blevet den 16.05., og ellers står der "1TOG" (det første tog - sikkert om natten mellem den 15. og 16. maj). Det var det tredje postale stempel.
Nederst i kanten til venstre er et andet stempel (også på brevets bagside) med "STRUER" og datoen 16.05, men med en anden type stempel /-skrift kaldet antikvastempel. Det var det fjerde postale stempel.
Endelig er der et ankomststempel "LEMVIG" den 16.05 og "2POST" (den gang bragte man post ud 2 gange om dagen, 6 dage om ugen). Det var femte postale stempel.
Mindst 5 postmænd havde altså fat i et brev mellem Ringkøbing og Lemvig bare for at stemple forsendelsen.
Når jeg skriver, at det også har været i Holstebro, er det på grund af bureaustemplet, som må være fra strækningen fra Holstebro til Struer, hvor Tværbanen (der var kommet til Struer 17.11.1865) var blevet forlænget til Holstebro i 1866. Man kan undre sig over, at brevet skulle via Struer. Men her var der den gang vækst efter havnens anlæggelse i 1855 og året efter, kom der så en postekspedition under Holstebro Postkontor til byen. Postruten fra Ringkøbing til Lemvig gik via Holstebro og Struer i perioden indtil 1865, men vist kun i dagvogne, men derefter 2 gange dagligt.
Bureautjenesten blev afsluttet i 1979.
Årstallet for brevet mangler, men her kan frankeringen og stemplerne som allerede omtalt kredse tidspunktet lidt ind.
Frimærket er ikke et almindeligt frimærke, men et tjenestemærke. De skulle og kunne kun bruges af offentlige myndigheder.
Før 01.04.1871 var alle statslige/tjenslige breve fritaget for porto. Der skulle med andre ord ikke frimærke på før da. Det blev imidlertid fra april 1871 indført for at placere omkostningerne i den rette myndigheds regie, så man kunne følge med i, om driften var rationel. Det var vist ikke lige datiden ord, men det var meningen med det.
Amtet i Ringkøbing og alle andre myndigheder skulle fra da af købe tjenestemærker på det lokale postkontor; det kunne ikke bruges som et frimærke til privat post (så ingen kunne stjæle porto fra arbejdspladsen!). Det, der er anvendt på brevet, er er et 4 skillings rosa tjenstermærke (AFA 2)- den første type, der blev taget i anvendelse.
Fra nytår 1875 blev det 4 skilling rosa - og alle andre skillingsmærker - erstattet som led i møntreformen, hvor man indførte kronen og øren.
Der er ikke årstal på brevet eller i stemplerne, og da brveets indhold mangler, og da ingen af de to datoer, 15.og 16.05., rammer en søndag i perioden 1871-1875, så det kan ikke afklares, hvilket år brevet er sendt - men mellem 01.04.1871 og 01.01.1875. Efter jiv.dk 's tidligste kendte anvendelse af lapidarstempeltypen her fra bureuet kan det muligvis snævres ind til et af årene 1872-1874, da skillingsmærket ikke kunne bruges i 1875. Nærmere kan jeg ikke komme det.
Det var den ene historie.
Den anden handler om advokater - procuratorer - og kommer her:
Procurator Raunholdt havde et stempel, som han var glad for - tilsyneladende. For brevet fik hele 2 stempler, som det ses. Var det kun fordi han var glad for stemplet og kunne lide at stemple - eller kunne han ikke få tiden til at gå? Jeg tror, det ene stempel måske var et overskud, men det andet stempel tjente nok samme formål, som vort modtagetstempel. Da postvæsenet havde stemplet datoen for udbringningen, var der ikke nogen grund til at sætte datoen på for Raunholdt.
I vore moderne tider er vi nødt til det, da noget post er forsinket, og fordi folk - herunder dommerkontorer - ikke er påpasselige med dateringen af brevet. Det er tit dateret ret lang tid før det bliver sendt og i hvert fald inden det bliver modtaget, hvor fejlen så ligger helt præcist. Vi garderer os mod beskyldninger om smøl med videresendelse m.v. ved at stemple al post ind i vidners påsyn.
Procurator Raunholdt. En fin titel, der bærer mindelser om embedsmænd i det gamle Rom. Det var også betegnelsen for advokater, før de fra 01.10.1919 fik den danske betegnelse sagfører.Man var så glad for at være dansk den gang, at man også kaldte loven om procesreglerne for retsplejeloven, og det hedder den da heldigvis endnu. Det er fint, for det viser, at ret ikke er noget statisk, men noget der skal passes på; den skal plejes. Vi vèd, hvordan det går med haver, der ikke plejes -, hvis ikke kan man komme og se min. Sådan går det også med retten, hvis den ikke plejes, og det er jo uoprettelig skade, det kan give - trods alt modsat haven, som måske endnu kan reddes.
Der er mange, der stadig kalder advokater for sagførere - og det er jo også, lige præcis, hvad vi er. Men fra 01.07.1958 erstattedes sagfører med advokat ("en tilkaldt", betyder det); det var mere internationalt.
Ja uha sikke et selskab at havne i fordrukne præster, krybskytter og domfældte forbrydere! Bøsserne var dog af den gode gamle slags, og det blev forbudt alle andre end adelsfolk at gå med dem - især, som det hedder til kirke og til tinge. Christian 4 var da bestemt heller ikke glad for at skulle legalisere dette uvæsen, men gjorde det for at sætte professionen under regulering og kontrol:
"Eftersom nu paa nogen tid lang / mod all gammel og louglig Sædvane /Procuratorer lader sig finde /som andre Folckis Tretter forfølge / oc sig aff egen mact saadant paatage /oc deraff som et Handverck leffue /og dog mange fattige Vanvittige sammenhisser /oc for deris egen Fordeel føre i vidtløftighed /trette og Pengespilde".Og så bestemte Christian 4, at da de fandtes, trods stridende mod al lovlig, gammel sædvane, og at da de var spild af penge, så skulle de lovliggøres og uddannes i loven, da der nok alligevel var et vist behov. Om faget siden da har fået mere enerkendelse, vil jeg lade andre dømme om.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar