søndag den 4. april 2010

Grønning Kirke

Grønning Kirkes tårn ses lige akkurat over bakkekammen lidt til højre i billedet ved foden af en mølle. Her fotograferet fra Ø. Grønningvej mod vest. Helt så lille, som den ser ud på billedet, er kirken nu ikke. Faktisk slet ikke, den er pænt stor og har nogle fine detaljer. Men modsat mange andre kirker, er den ikke placeret højt i landskabet - men kun sådan mellemhøjt.
Kirken ligger på en skrænt på de 2 sider ned til en bæk (Grøndal Bæk) i noget, der meget rigtigt kaldes Slugten. Slugten og bækken fører ned til Lyby Strand. Tilsyneladende har kirken også ligget uden for landsbyen Grønning, men det kan da være, at det er landsbyen, der har fjernet sig fra Kirken i tidens løb? Landsbyen ligger nemlig på den anden side af bækken og Slugten, hvor den naturlige vej nord-syd har gået fra arilds tid.

Dét virker lidt upraktisk, selv nu, med den dybe og smalle ned- og opkørsel for at komme til kirken fra landsbyen vest for Slugten. Der er i hvert fald ingen landsby lige ved kirken - længere, men landsbyen Grønning hedder godtnok Vester Grønning  på et kort. Så måske er kirken Grønning?
Måske der har været en god forklaring på den upraktiske placering? Bekæmpelse af et gammelt kultsted - eller var det dér lige præcis, at himmelvarsler fra en fugl eller okse eller lignende viste, at en kirke skulle bygges? Jeg tror, der har været et kultsted fra gammel tid, med et hedensk dåbsritual, som den nye kristendom overtog til sin kristendåb ved et kapel og siden en kirke. Der er jo "levende vand" i bækken neden for kirken til formålet.
På min morgenfriske løbetur langs og gennem møllerne lørdag i hård sydøstenvind lød møllerne voldsomt - som jetmotorer i en lufthavn - med hydrauliske hvin, når gearerne skiftede. Møllevingerne svirper rundt i luften med et par hundrede kilometer i timen i spids? Skyggerne fra vingerne jagede rundt med samme hysteriske fart på markernes knapt nok grønne vintersæd med nogle helt vilde lyseffekter til følge, så selv de dygtigste discolyssættere ville blive grønne af misundelse.
Da jeg selv, nødtvungent opgav medvinden for at komme hjemad mod øst, lød jeg også som en jetmotor og var vel oppe på en 2-3 km/t, og holdt grundet kulde og fart op med at spekulere på Grønning Kirkes mellemhøjde; kun på det simple, om det nu også er så sundt med motionsløb i modvind.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar