Breum Bryg og korsetter

Her ved Costa del Salling går det forrygende. Lå måske en kende for lang tid under højfjeldssolen i går. Og barbergrejet ligger hjemme i Struer. Rød i kammen og langskægget; så må der vel siges at være ferie!

Vi kørte til Breum for at proviantere til påskefrokost i morgen. Det løb op i en mindre formue - det kommer i hvert fald ikke til at skorte på sky til den stærke ost! En kasse Breum Bryg blev der også slæbt med hjem. Jeg blev helt overvældet af alle de fremmedartede tilbud, Breum bød på; Cashmere Hairstyle og Dallas Pizza (speciale; Kebab Rulle). Og så er der Bageriet Zumbusch, hvor jeg simpelthen måtte købe spandauere af én eller anden grund. Muligvis er deres varemærke i konflikt med en anden rettighedshaver. BZ sige ordbilledet, men heldigvis med en kagekone og -mand i bagrunden - og uden brosten. Gode spandauere!

I Dagli' Brugsen, mødte postvæsenet op 2 mand stærk, men de måtte gå med uforrettet sag; Dagli' Brugsen bliver ikke afpostet om lørdagen, fik de formastelige læst og påskrevet af Dagli' Brugs-damen. Godt at vide, at den dårlige service har bredt sig til alle kroge af landet, ganske ligesom Wienerschnitzel'en også fås i en udmærket variant på Breum Landevejskro (med dreng og det hele), hvilken kro i øvrigt er afbilledet på de indkøbte Breum Brygs etikette.

På hjemvejen tog vi en lille omvej nordud ad Breum, til herregården Eskjær og sydpå til herregården Astrup. De ligger med få kilometer mellem sig. Salling har været en rig egn. Deres fælles nabo har tilmed været et kloster lige rundt om gadehjørnet (Grinderslev Kloster). Dér mellem de to herregårde er der et særpræget granitkors - Astrup-korset - hvad mon meningen er, eller har været med det?

Der er vist ikke mange, der véd noget med sikkerhed. Men alle synes at vide, at korset har noget med et skel at gøre, eller med et vejkryds mellem 3 veje, her omkring (korset står ikke på sin oprindelige plads - der er nyere kilder, der omtaler en genopsætning).

Korset er ikke særlig godt håndværk. Lidt råt tilhugget. Det er knap en meter høj. Har ingen indskriptioner, men dog ornamentik forpå og på bagsiden. Det er tydeligvis snoet tovværk - reb. Det ser ud til, at der er slået en spids af den ene korsarm, mens der på den anden er et kryds (X) på enden. Umiddelbart må man gå ud fra, at hvis korset var for tilbedelse, ville man have gjort lidt mere ud af det. Jeg vil derfor tro, det har været en ret simpel brugsgenstand, men som alligevel var vigtig, og som derfor fik magt ved sin udformning som kors og den særlige ornamentik. Men der var ikke en evighed på spil, så tilvirkeren har ikke lagt sin kunstneriske sjæl i et perfekt udtryk - bare det virker, var det godt nok.

Jeg har læst en rigtig fin artikel af Lene Astrup her på Nettet [ http://www.christrup.eu/Dokumenter/Astrupkorset/astrupkorset.htm ]. Hendes teori er, at det har noget med kirkelige skel at gøre - mellem kirkestole. Hun beskriver 2 tilsvarende kors i Bæksmarkbro, syd for Lemvig. Det ene står på et skeldige og har også reb-ornamentik. Noget tyder på samme oprindelse og formål. Det lyder som en god teori og artikelen er i hvert fald interessant læsning. Skelstensteorien er jeg med på:

Nede i skoven, her ved mit sommerhus, står en skelpæl - en cementpæl med kongekrone og ordet "SKEL". Den er beskyttet af hegnsloven. Landinspektører har særlig myndighed til at sætte skel, og der er bøder for at fjerne skelpæle - det er en forbrydelse - også f.s.v. den anden type; jernrøret med messingpladen . Jeg tror simpelthen at Astrup-korset var en, dengang, helt almindelig skelpæl, forlenet med kirkens magt, korset, og kongens eller samfundets magt: Rebsymbolet.

I Jyske Lov fra 1241 hedder det i 1. bog:

Kap. 45. Hvis man er uenig i en By eller et Bol.

En Mand, der siger, at han har mindre af Bolet, end der tilkommer ham, bringer hele Bolet til Rebning. Men er et Bol uenigt med et andet Bol, bringer det hele Byen til Rebning.

Der er flere andre bestemmelser om den særlig retsakt rebning - afsætning af skel med særligt udstyr (et reb med sikre længdemål). Bol var en vist ret skiftende arealbetegnelse - større end et hus, mindre, end en gård. Hjemme ved Brovst ligger eksempelvis endnu en gård, der hedder Boelsgaarden.

Om rebning findes også regler i den nyere Danske Lov fra 1683 Kapitel 1., 18. bog, 1. - 4. artikel (DL 1-18-1 til 1-18-4), som er interessant læsning - bl.a. udtrykket brøstholden er jo fantastisk - og så 30 lod sølv for at deltage i en rebning! Ordbog over det danske sprog, som også findes på Nettet, har også ordet rebe i den her anførte betydning.

Astrup-korset har efter min opfattelse ikke været unikt. Den slags kors har der sikkert været rigtig mange af, tror jeg. Som Lene Astrup også gør opmærksom på i sin artikel, blev det efter reformationen ofte påbudt at fjerne kors, selv fra kirkegårde. Man kunne måske forestille sig, at denne ikonofobi (den findes også i andre religioner og i nyere tid, men nævn det endelig ikke!). førte til fjernelse af verdslige kors en masse? Det forklarer måske sjældenheden og samtidig giver det et fingerpeg om Astrup Korsets alder - før ca. 1550 (reformationen var 1536).

Kors som dette har enten været noget sat som bevis over en rebning, der var foretaget; for at undgå, at den gamle konflikt brød op på ny, hvis nogen forsøgte at flytte markskellet. Eller også har korssten som denne her været udgangspunktet, når der skulle rebes? Hvor skulle man ellers måle fra? Men jeg tror, det må have været datidens skelpæl.

Jeg ved ikke, hvor gammelt Astrup-korset er, men gammelt er det helt sikkert. Jeg tror ikke, det har noget med kirkebyggeriet eller klostret at gøre - det er det for sjusket udført til at have haft. Det må være senere, og klosteret kan mindst føres tilbage til 1176. X-et peger også på, at det er en skelpæl - her krydser 2 ejeres rettigheder. Ornamentikken er et symbol for rebning - den anden sten ved Bæksmarksbro leverer efter min mening beviset for denne teori ved sin placering på et dige.

Så min teori er, at Astrup korset har været en skelsten og dekorationen symboliserer rebning, der netop var en retsproces, hvor ved skel blev afsat, og korset beskyttede mod skelflyttere. Det er fra mellem 1200 (efter kirkebyggeriet) og ca. 1550 - jeg vil gætte midt imellem, efter Jyske Lov.

Korset står og ser rigtig flot og mystisk ud der på sin lille græsplæne i rabatten ved den smalle vej i en smuk natur - et spændende kulturminde.

Sikken en masse gode annonce-links for damelingeri, der dukker op, når man sådan en fredelig lørdag aften sidder og googler på Astrup-korset. Her gik man rundt og troede, at korsettet var gammeldags. Nå, dem burde jeg måske tjekke op på - af ren historisk interesse naturligvis kun, og når nu vores fjernsyn ikke virker, og når jeg sådan fik for meget sol i går!