tirsdag den 25. maj 2010

Engkarse (Cardamine Pratensis)












Engkarse skulle vel egentlig vokse i enge, men vi har den altså også som et lille lyspunkt i friarealerne her i villakvarteret, og det generer bestemt ikke mig det mindste. Tværtimod.

Man kan ikke se bladene på billedet. Men det er stængelblade; små foroven og større forneden. De små ligner bare et fliget - lille - blad. De store er veldefinerede, selvstændige blade. De smager så bittert, at blomsten har fået navnet karse hæftet på sig. Køerne kan ikke li' smagen, og lader den stå på marken. Men de små blade, i en begrænset mængde, skulle være gode til at sætte et pift til en grøn salat - hvis man kan li' den slags!

Blomsten - som ses her i maj og ind i juni - er med 4 kronblade; fra korsblomstfamilien. Den har et lilla skær. Især lige før udspring, men kronbladene har også noget der ligner - lilla - årer.

Frøene sidder i et meget lille hylster, hvorfra de med ét skydes ud i en pæn afstand. Så kan plantekolonien vokse sig større.

Hylstret, skulpen, ligner yderste led på et insektben, som det ses på det lille billede herunder.
Posted by Picasa

Ingen kommentarer:

Send en kommentar