lørdag den 14. november 2015

Blodrodsbjæsk af Tormentil (Potentilla erecta)


Blodrød blodrodsbjæsk

Blodroden er ligesom en forvandlingskugle - bare mere foranderlig. Blodroden - som egentlig hedder tormentil - kan forandre farve og blive til en flot rubinrød bjæsk. Det er en bjæsk med en særegen skarp, snerpende smag i retning af tranebær: Det er min oplevelse, og andre kan selvfølgelig smage den anderledes. Om anvendelsen vil jeg tillade mig at mene, at hvor tranebær kan komme på tale til stege m.m., der kan blodrodsbjæsk også. Det er måske lige lovlig offensivt, vil nogen mene, men prøv det lige. Hvorfor skulle man ikke kunne tage en bjæsk til varm mad?


Blodroden er  nem at kende, og vokser mange steder.  Primært på magre, lidt tørre enge. Det er en appetitlig-grøn blomsterbusk med mange små gule blomster fra foråret og hele sommeren. Blomsterne er med 4 kronblade - et lille kors, som giver en lille velsignelse med på vejen. Man véd straks, at blomsten vil én noget godt. Men det er nu ikke blomsten, der skal bruges til bjæsk, derimod dens besynderlige rod - og faktisk findes blomsten også med 5 kronblade, og så må man klare sig uden velsignelsen.

Roden har en overraskende tykkelse og størrelse.  10-15 cm lang og 1 cm i diameter. Brækkes eller skæres den over, bløder roden.  Der er blandt eksperterne delte meninger, om, hvornår man bør høste. Jeg ved ikke, om det gør nogen forskel; om det er ved Sankt Hans eller i efteråret, men faktisk ligger den klar i jorden hele året, hvis man kommer til at mangle. Men lad nu være at tage mere end én rod ad gangen, der bliver meget dram af lidt rod!

Tormentil i blomst
Jeg nøjes ikke med at vaske roden; jeg synes, den skal skrælles. Jeg vil ikke have jord i bjæsken. Så skæres den i skiver og dækkes godt og vel med Klar Brøndum. Eksperterne er af den opfattelse, at den kun skal trække 5-7 dage. Det synes jeg, er alt for lidt. Jeg ville lade den stå og trække i 2-3 måneder. Nogle vil tørre roden - sikkert for at fjerne følgerne på alkoholprocenten ved en for vandig rod, men så hellere dække med snaps og så doble eller tredoble indholdet med yderligere snaps, så essensen med min terminologi bliver 2 eller 3 (jeg deklarerer med brøker, jf. neden for og her vil tælleren så blive 2 eller 3, hvor nævneren er antal fortyndinger).


Skrællet og snittet blodrod lagt på snap

Så filtreres essensen, og den skal tyndes en hel del. Det er op til den enkeltes smag, og huske, at man kun kan fortynde - ikke fortryde! Så far med lempe, og smag med i processen. Essensen skal nok tyndes 10- måske 12 gange. 1 dl giver 1 l bjæsk.  

Det roder lidt i køkkenet, når der filtreres og tyndes ud under stadig smagen

Med dette her bryg kom jeg op på 1:12 - jeg skriver 1/12 på manilla-sedlen - før jeg synes at snerpet ikke var for snerpet! Først lavede jeg en 1:8, som kun garvede kryddersnapsedrikkere fandt velbehagelig. Husk at skrive navn og tynding og årstal - min erfaring er, at hukommelsen ikke rækker til at holde styr på selv et nogenlunde overskueligt batteri af bjæsk.

Blodrodsbjæsken har en dejlig frugtagtig duft, en snerpende tranebær-agtige smag med lidt sveske og så en mentol-agtig eftervirkning. Det er absolut en klassiker, blandt bjæske.

Blodrod høstet 2014 og med essensen fortyndet 1:12
Den gamle signatur-lære om lægeplanters virkning i henhold til deres udseende m.v., vil jo føre til, at blodroden er godt mod alle blodsygdomme, blødninger og sår samt hævelser. Om det holder - er et andet spørgsmål. Men her kunne signaturlæren tages til indtægt for mit nævnte synspunkt om, at blodrodsbjæsken er god til rødt kød.

Den har en masse garvesyre og kan formentlig virke lidt desinficerende, men brug hellere sæbe eller sprit! Jeg har ikke selv brugt blodrod medicinsk i egentlig forstand - kun profylaktisk! Den har en rensende virkning, der beskrives som afgiftende. Om den kan afgifte for gårsdagens udskejelser i form af tømmermænd, har jeg ikke testet, men det skulle man tro - og det siges i hvert fald, at den virker afgiftende.

Farven er orangerød i begyndelsen, men bliver siden højrød. Bemærk, at farven aftager til en brunere/lysere lød med tiden, især hvis bjæsken står frit fremme i dagslys længe, men det gør den nok ikke for så bliver den drukket, da den er for lækker.

PS: Hvorfor ikke bruge vodka? Tja; der kan måske fås vodka, helt uden smag, men jeg synes ikke at have fundet den. 'Klar Brøndum' er nu heller ikke helt uden smag - der er tilsat lidt akaciehonning. Men efter min opfattelse er bjæsk på vodka et kulturelt vådeskud, som brun sovs på spaghetti.

Essens til venstre og tyndet 1:8 til højre - i en solstråle ses forskellen tydeligt
[Se om tormentilen bl.a. Globs Brændevinsbog og eksempelvis Bjarne Nielsen Brovsts, og Anette Olesens bøger samt almindelige flora-bøger - og ikke mindst (hverken i vægt, størrelse eller udstyr) Flora Danica]

4 kommentarer:

  1. Svar
    1. Tak, det synes jeg også. Farven er rigtig "julet". Og så er det nemt at lave i ret store mængder. Jeg har set, at man, hvis man har den rigtige magre/sandede jord, ligefrem kan dyrke dem, og høste en rod eller to.

      Slet
  2. Jeg har det også med at fremstille Snapse eller bjeskle, men vil gerne finde den nævnte tormentilrod, som desværre ikke er lykkedes for mig. Hvor finder du den?
    Venligst LH.

    SvarSlet
    Svar
    1. Roden sidder ca. 10 - 20 cm under jordoverfladen Man skal have en lille skovl med og grave den fri - en stor dolk (hvis det er et legitimt formål at medbringe den til) er også god. Roden er lige under blomsterbusken. Det skal være på ret tørre, sandede steder. Den er ret almindelig her i Vestjylland. Her kaldes den også for hedenødder (man samlede dem som grøntsag). Den findes ofte langs markveje, hvor der er lysåbent og langs Fjordens bredder, hvor vegetationen ikke er for høj og skyggende.

      Slet