Tørvetrillere

Onkel Verner - min morbror, der døde i 2006 - havde mange spændende fotografier. Dem går jeg igennem for tiden. Desværre står der ikke meget om, hvem der er hvem og hvornår. Men noget kan man vel finde ud af. Jeg har været igang med kirkebøger (tak til kusine Susanne for hen- og anvisning derom). I første omgang har 2 billeder fanget min opmærksomhed - billeder fra dengang, man arbejdede i tørren, dengang da der virkelig var tørvetrillere til.

Min hjemstavn ved Jammerbugten er gammel havbund. Istidens bakkeøer blev efterhånden forbundne af sandtanger fra strøm og vejrlig, og så blev indsøerne - det gamle litorinahavbund - til tørt land. Her dannede der sig gennem årtusinderne moser - højmoser - fra Underlien ved Slettestrand og nordud over Tranum Klit, Krogen, Sandmosen, Koldmosen, Klithuse og Udholm, Rødhus op til Kaas og Moseby.

Da egnen altid har været forarmet, skulle alt gøres til nytte - træ til brændsel og byggeri, og græs til foder. Det gjalt også i de forblæste havnære områder. Brugen og misbrugen af al vegatation fik Sandtrolden på benene, og egnen hærgedes så af sandflugt og vandreklitter. Huse, jorder og landsbyer blev lagt under op til 4m fygesand. Hvad der før var skidt blev helt forfærdeligt.

Men så kom vi op i forrige århundrede, hvor forfærdelighederne gik for sig andre steder, men gav mangel på alt, også på brændsel. Her kom de tilsandede højmoser i spil som nød-brændsel for nationen. Det blev under og efter de 2 verdenskrige en hel industri - et wild west - i tørven.

Her kunne en rask svend (og pige som billedet viser) tjene sig en skilling ved at rydde sandlag og grave tørv, trille tørv fra tørvegraven til læggepladsen, hvor tørven rejstes og tørredes og stakkedes, før den kørtes til Aalborg, eller hvor køberne nu var.

Teknikken var - eller der var nu ikke nogen teknik, kun hårdt manuelt arbejde - at fjerne alt sand, grave tørv ud i passende stabelbare størrelser og tørre dem passende. Først under 2. verdenskrig kom der motoriserede elevatorer og æltemaskiner, så man kunne "støbe" tørvene i forme. I mit hjem på Tranum Enge var et af lofterne i en stald lavet af gamle tørveforme. Intet skulle som sagt gå til spilde. Jorderne på Tranum Engevej 205 mod nord ved den gamle Koldmose Skole, havde været gravet igennem for tørv og var også ret sølle jord.

Sandet blev gravet væk, det sidste blev "skuflet" væk med en skovl. Så kunne der graves lag på lag med lavspader (den manden til højre står ved). Tørveblokkene blev kastet op på brinken, hvor en pige eller dreng (man startede med at læsse trillebør som 6-7 årig under 1. verdenskrig) læssede "borren" og kørte tørven til læggepladsen, hvor de blev lagt pænt ud ("rejst") til tørre. En tørvetriller kunne vist køre mere end 8000 stk. på en dag. På det næste fotografi ses en læggeplads bag folkene, og bag den nogle stakke af tørrede tørv.

Der var nogle steder, hvor man benyttede bænkknive og -spader. Med spaden kunne man stikke så dybt, at man kunne kaste en tørv, der kunne deles i 3 pr. spadestik. Andre steder kunne man med en bænkkniv skære skråt ind i brinken nede fra graven, og på samme måde få en lang - delelig - tørv.

Jeg ved ikke, hvem personerne er på billederne, men der er helt sikkert en familierelation, når de nu var i Onkel Verners billeder. Måske kan man finde ud af det?

Det er vist - så vidt jeg kan bedømme - ikke de samme personer på billederne. De har dog nøjagtig samme format, men det traditionelle postkort fortryk på bagsiden er forskellige. På en snurrig måde er billederne alligevel ens - eller rettere ensartede.

Billederne er begge fra omkring slutningen af 1. verdenskrig (jeg har fundet tilsvarende billeder med tilsvarende klædedragt og med sted- og tidsangivelser i de citerede bøger nedenfor).

Jeg tror, de er taget af samme fotograf - og at det var en professionnel fotograf. Begge billeder er der arbejdet med kompositionen - især det sidste med tejnen i midten og 4 mellemmader i 4 hænder, og med en vinkel eller snit med lynghede, læggeplads og stakke i baggrunden og med de 4 personer anbragt meget harmonisk, men også unaturligt harmonisk. Det samme går igen i det første med balance i billedet med de 3 personer i ligevægt og med en vinkel - en fortælling om sandlag, tørv og tørvetrilleriet med spaden i fotografiets centrum, som den var omdrejningspunktet for hele industrien.

Der har været en skilling at tjene i mosen - ikke bare for løsarbejderne, men også for en vaks fotograf, der så en forretning i at kunne fortælle arbejdernes historie, som de så kunne fortælle og kunne sende hjem som postkort for nogle af de penge, de tjente. Jo, de 2 billeder må være købebilleder.

[Jeg har læst om tørv i Ketty Johansens "Lerup-Tranum/Øster Svenstrup", 1989 og især "Fælles Kamp for Hyttens Børn" udgivet 1988 af SID Brovst s, 63ff med en del flere formodede købebilleder med postkortpåskrifter]