
Foreløbig har der været ruget en uges tid. Der plejer at gå ca. 18 dage ifølge fuglebogen, før de 2 æg klækker. 2 æg skulle være normal standard
Jeg gætter på, at navnet skyldes de hvide borter på vingekanterne, der tilsammen med den hvide plet på halssiderne, danner en ring, når duen er i flugt.
De små unger får i starten ikke den sædvanlige duekost, i form af frø, knopper og blade, men et sekret fra en kirtel; kaldet "duemælk".
Hyggeligt med lidt selskab, når nu ens egne unger er fløjet fra reden, og konen er med elever på studietur i Rusland. Det ser nu ikke ud til, at rugemoren billiger mit selskab uden på terrassen. Den skuler misbilligende, men den viger nu ikke fra reden af den grund.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar