Hjorth Larsen: : Mytologiske luffer 5

"Langbeen Risers oc Viderich Verlandssøns Kamp" er en af kæmpeviserne i Anders Sørensøn Vedels "Hundredvisebog" fra 1591 (Hvb. I.4). I visen er der en "Konning Tidrich", der fremstår helteagtigt uden at være hovedperson. Hvem var Tidrich?

Selvom jeg har sat denne beretning ind i serien om mytologiske luffer, er vi nu lidt uden for "luffe-genren". Sammenhængen er kun, at "vores" Langben Rise fra Gudum, der havde luffer (se Mytologiske luffer 2), deler navn med denne her rise. For som Anders Sørensen Vedel skriver som forklaring til kæmpevisen i "Hundredvisebogen":

" Langbeen Riser som almindeligen neffnis i denne Vise/ mener jeg at være Risers Naffn. Thi Riser paa gammel Danske bemercker Kempe/ saa vel som paa Tydske Sprog. Saa som wi saa at høre om Berner Rise".

Der er i øvrigt nok tale om et sammensurium ikke blot af navne, men også historier, bl.a. den om Tor og Udgårdsloke (og Skrymers luffevante se Mytologiske luffer 1).

Så fik vi placeret kæmpen i Bern (jf. "Berner Rise"), men ikke Bern i Svejts, men angiveligt Verona, Italien. Der bor nævnte Tidrich også, han "...stander paa Bern", som det hedder i visen. I virkeligheden var det vist ikke Verona, men Ravenna, kongen residerede i - det gjorde i hvert fald germaneren Theodorik den Store (454-526) fra 493. Her i 493 dræbte han, angiveligt under et fredsgæstebud, forgængeren kong Odoaker og hele hans stab efter forgæves at have bekriget ham i en årrække. Odoaker var manden, der afsatte den sidste vestromerske kejser Romolus Augustus. Odoaker og Theodorik var altså konger over Italien.

Det interessante er ikke folkevisen i sig selv, men for mig at se, hvorfor Theodorik er havnet i en dansk/norrøn sammenhæng, så hans ry mejsles i runesten i Sverige, og mindet holder sig i 1000 år i en folkevise trykt i 1591. Så langt som Færøerne berettes der om ham, og han findes omtalt i de islandske sagaer. Det må være af en helt speciel grund - og muligvis en grund eller årsag, der skaber en erkendelse om en sammenhæng; for han er og var også nationalhelt i Tyskland... altså Germanien.

En germansk folkehelt - og vi er eller var selv germanere, om vi nu kan lide det eller ej. Det var før vore mere nutidige skærmydsler med og modvilje mod tyskerne.

Nå, folkevisen kan man læse på www.kalliope.org (eller bedre; køb hele bogen på Syddansk Universitetsforlag for en flad 50'er). I visen går det jo vor helt, Viderich Verlandssøn, godt. Han udviser mod og hans dåd og medfølgende hæder er jo vand på den gode kong Theodoriks mølle - og kæmpens guldskat var jo heller ikke at foragte.

Her har jeg skitseret det første møde mellem kombattanterne. Den sovende bjergtrold bliver angrebet uden egentlig grund; og man føler lidt mental afstand til god tone i middelaldervisen (hvorfor skal en fredlig bjergtrold dræbes?):

Trolden Langben Rise udfordres af Viderich Verlandssøn

Kong Theodorik den Store er en historisk person, men med en mytologisk aura. Han var arianer - kristen, men uden troen på treenigheden som den anden trosretning; katolikkerne. Katolicismen vandt på den lange bane - og så blev arianerne kættere, og alle sporene efter dem blev renset.

Billederne af Theodorik blev slettede og ødelagte og mindet om ham lagt for had. I visse kredse. Men andre steder mod nord blev hans minde mytisk og med helteglorie. Han er formentlig omtalt på Rökstenen i Sverige fra 900-tallet som Thjorik, der i fordums tid herskede over Hreidhavet - Middelhavet. Kunstneren Asger Jorn (født her syd for Struer i landsbyen Vejrum) mente, at Theodorik var afbilledet på kirken i Grötlingbo på Gotland, hvor Jorn selv ville og faktisk blev begravet.

Forfatteren Mads Lidegaard har været inde på, at der kunne være tegn på, at den arianske kristendom via Theodorik og folkevandringstiden var i norden længe før den katolske kristning af danerne m.fl. Faktisk stammede Theodoriks ostrogotere eller østgotere måske fra norden og returnerede dertil. Navne som Gotland og Göteborg Öster Götland tyder også på sammenhængen. Lidegaard mener, at vor sagnhelt Rolf Krake havde forbindelser til Theodoriks hof.

Måske var den kæmpe, Theodoriks modige kriger besejrede, en omskrivning for den katolske kirke, og propaganda i religionsstrid mellem en gammel nordisk ariansk kristendom og den frembrusende katolske?

Pudsigt er det i hvert fald, at en germansk regent over Italien med residens i Ravenna omkring år 500 e. Kr., roses og mindes i Sverige på en runesten i 900-tallet, indgår i nedskrevne sagaer fra 1200 og i folkevisen, gengivet i Vedels Hundredvisebog i 1591. En mytologisk helt - med eller uden luffer!