Kap. 2: Skipper Clement (1484 ? - 08.09.1536)

Som nordjyde kan man ikke undgå at have et blødt sted for skipper Clement. Bondefødt, som han angiveligt var (som jeg selv). Han blev også købmand, skipper og kaperkaptajn samt - og det blev jo hans skæbne - revolutionshelt. Eller hvad var han nu i grunden? Da Aalborg faldt til Rantzaus adelshær den 18. december 1534, blev han angivet af en bonde på vej væk fra de plyndrende landsknægtes slagtebænk og taget til fange. Han blev, som det hedder, stejlet på landstinget i Viborg i september 1536 efter godt 1½ års fangenskab. Han var en brik i det store historiske spil før, under og efter Grevens fejde.

Buste efter J. C. Bjergs statue fra 1931, her udstillet på Spøttrup Borg 2012

Clements minde, ry og heltestatus i Nordjylland har ingen kunnet få has på i snart 500 år. Et ry, som Ebbe Kløvedals Reichs "Skipper Clements Morgensang" fra 1970-71 har poleret fint og mundret op; "Silke skal vige for vadmelsklæ'r" etc. Hans (d.v.s. Kløvedal Reichs) daværende maoistiske livssyn har sikkert fokuseret på Clement som revolutionær helt. Og det var Skipperen vel også - i hvert fald blev han rebel.

Clemens Anderssøn var, siges det, fra Vedsted i Åbo Sogn, og vistnok af almindelig selvejer-bondeslægt. Han kom formentlig fra "Vedstedgaard", der eksisterer den dag i dag (ved Birkelse). Han fik forretningsmæssig succes som købmand og reder i Aalborg. Som medlem af den merkantile og profiterende borgerstand, har han givet haft sympati for og fra Christian den 2., der bøvlede med bisper, reformation og adel.

I 1441 var en bondeopstand endt i blodbad med slaget ved Sankt Jørgensbjerg i Han Herred (naboherredet til Hvetbo Herred). Det var efter min opfattelse en væsentlig faktor i Grevens Fejde i hvert fald den del af den, man kalder clemensfejden og som udspandt sig i Nørrejylland. Læs om bondeopstanden i 1441 ved at følge linket. Herfra ved vi, at "..end stod de vendelboer, de ville ikke fly".

Mindesmærket for slaget i 1441,
der knuste det første  bondeoprør

Jeg vil tro, Clements nære familie var blandt de, der ikke ville fly, og som derfor lod deres liv. Jeg formoder, at revolutionsmytologien og den ranke ryg over bedstefars martyrdød (jeg gætter selvfølgelig bare) er overleveret i familien.

Jeg vil også gætte på, at Clements familie har følt "kærligheden" fra sejrherrens side - med bod, halsløsning (betaling for ikke at bliv henrettet), tab af frihed og jord. Når nu den frihed, som dygtig købmandskab giver i form af penge igen trues af adel og kirke, ja, så lå oprøret naturligt og lige for, som noget nødvendigt for Clement, og som noget, der også rummede et element af hævn. Hævn for, hvad der skete frænderne godt 40 år før hans fødsel - men helt sikkert i mands minde. Den blodige uret skulle hævnes og i hvert fald ikke gentage sig.

Det var efter min opfattelse baggrunden for, at Clement efter Christian den 2.'s ufrivillige abdication i 1523 forblev loyal over for ham. Tilsyneladende havde Clement været i kongens sold med sine skibe, og derfra stammer hans "skipper". Under Frederik den 1. blev Clement fribytter eller kaper - mere eller mindre fortsat i Christians den 2.'s tjeneste.

Derfra var skridtet til at gå aktivt ind i Grevens Fejde i 1534 næppe stort. En anset, succesfuld borger og skibskommandør er ikke en natur, der lader sig kue. Vant til naturlig autoritet og respekt omkring sin person. Men valget af forbundsfæller og deres manglende dygtighed og indbyrdes koordination blev skæbnesvanger. Den uventede fremgang for Rantszau i Holsten mod lybækkerne og deres våbenstilstand foran Lybæks porte gjorde pludselig skipperen til bytte - jaget bytte oppe i Nørrejylland; hvor han ellers gennem kort tid, men succesfuldt, havde jaget adelen syd for Gudenåen.

Han fik en lang tid i fangenskab, og blev så henrettet på landsdommer Mogens Munks bud i Viborg, da krigen var slut i 1536. Vist med en blykrone på hovedet. Se det er symbolpolitik! Rantzaus storm på Aalborg fik også ram på i hvert fald en anden skipper, og jeg tror, der var en lille eskadre af rebeller på de kanter, muligvis en slags flåde under den eksilerede Christian den 2?

Jeg vil komme lidt tilbage til den her interessante del af Danmarkshistorien med historier omkring skipperens skæbne, der hænger uløseligt sammen med Christian den 2.'s skæbne ("Christian den Fangen", som Anders Vedel Sørensen konsekvent kalder ham i sin "Hundredvisebog" fra 1591), og som trækker tråde til  min hjemegn i Han Herred, og til Volstrup her ved Struer, med landsdommer Mogens Munk, der ligger begravet i Hjerm  - som en anden interessant personlighed i tiden.

Jeg har sat mine "net-noter" op på min Pinterest-opslagstavle, hvor nysgerrige kan tage lidt forskud på historien og måske danne sig lidt overblik over brikkerne i et stort puslespil, som jeg ikke helt selv kan se for mig endnu, men følg venligst med. Så må vi se, om det bliver færdigt, eller giver overblik.

Link:
Pinterest - Skipper Clement.
Bondeoprøret i 1441 (kapitel 1)
Interregnum (kapitel 3)