1441-slaget ved Sankt Jørgensbjerg

Jeg har temmelig frit "oversat" folkevisen  om slaget ved Sankt Jørgensbjerg fra Anders Sørensens Vedels "Hundredvisebog" (1591), inkl. hans lille introduktion - så godt som det nu er mig muligt. "Hundredvisebogen" er skrevet til dronning Sophia, der var enke efter Frederik den 2. Hun samlede på folkeviser. Det gjorde mange fine damer den gang. Versefødderne i folkevisen er, for forståelsens skyld, blevet noget forvanskede ved min "oversættelse". Hvis der stadig kendes en melodi til folkevisen (det ved jeg ikke, om der gør), er sangen næppe længere sangbar i denne version.

Optakts-dialogen i folkevisen foregår mellem en "fru" Cecilie og den nykronede konge, Christoffer af Bayern. Dialogen handler om den tidligere konge, Erik, der var Christoffers morbroder. Cecilie er Erik af Pommerns frille (elskerinde) - en hofdame. Hans rigtige hustru, Philippa af England, døde i 1430. Cecilie var ikke vellidt. Dialogen håner vist både hende, men især den tidligere konge for parrets umoralske samliv - og for hendes indflydelse på den afsatte konges embedsførelse, samt ikke mindst for hans feje flugt, uden rigtig kamp. Herimod er Christoffer jo helten, og naturligvis modig!

Erik er nok nu mest kendt for sin protektor, som dreng, hvor han blev konge; nemlig Margrethe den Første. Hende, der skabte Kalmarunionen. Unionen gik reelt mere eller mindre i stykker under Erik, og han endte sine dage i Pommern, hvor han jo kom fra, men efter en tid som sørøver på Gotland. Han flygtede dertil med sine skatte omkring 1437. Tilsyneladende efter folkevisen, uden at tage sin frille, Cecilie, med sig!

Allerede i 1437 var der oprør blandt bønderne i Jylland. De var vist på Eriks parti mod adelen, som bønderne syntes tugtede dem vel hårdt. Så blev Christoffer kronet konge i 09.04.1440 (som Christoffer den 3.) i Erik sted (Erik var reelt blevet fyret af Rigsrådet). Christoffer genindførte tiende i Jylland, og dét var benzin på oprørets bål. Skat har aldrig opnået stor respekt i disse egne! Adelens tiltagende magt og tugt af bønderne, og ikke mindst tiende-skatten, fik de nordenfjordske bønder på krigstien. Nok var nok!

Folkevisen er besynderlig dobbelttydig i sin ros og beundring for kongen og de "ædle vendelboere" og Henrik Tagesøns fight selv efter, han var segnet i knæ. Muligvis et smart markedsføringskneb, så den kunne afsættes i begge lejre?

Her neden for gengiver jeg Anders Sørensen Vedels forord til folkevisen med hans lille forklaring på baggrunden og begivenhederne, samt selve folkevisen fra "Hundredvisebogen" fra 1591 - 150 år efter det dramatiske slag i Han Herred:

Kong Christoffer nedkæmper de oprørske bønder i Nørrejylland

Da Kong Christoffer var blevet konge efter sin morbroder kong Erik, udbrød i det tredje år et oprør blandt bønderne i Nørrejylland, hvorved kongens tro mand og rigsråd Eske Brok blev slået ihjel, og Sankt Jørgensbjerg i Han Herred blev indtaget af deres leder, Henrik Tagesøn. Dér blev bondehæren omringet af kong Christoffer og overvundet af ham på torsdagen i pinsen år 1441. På slagmarken blev 1.835 bønder dræbt , og de andre benådede, mod en "temmelig" skat ["halsløsning", red.]. Henrik Tagesøn blev for dette oprør, og sine andre gerninger, lagt på stejle, hvilket andet steds skal omtales.

1. 
Hertugen af Bayern,

Christoffer af Bayern
(fra Wikimedia)

han er en Herre så rig:
Der er ingen i hele området,
der er ham lig.
2. 
Det var kong Christoffer den brave,
han sendte stævninger omkring:
Bød dermed alle sine mænd,
at møde ham på Ting´.
3. 
Tilbage kom en herold,
han sagde sin herre så:
"Din morbro'r vil ikke følge os,
hans kone si'r, han ikke må".
4. [Christoffer]
"Kan jeg ikke få min morbro'r med 
for hans sure kone;
da vil jeg prøve de danske mand;
hvad de vil udrette for min krone."

Husby Hole set fra "bjerget"

5. 
Den purunge kong Christoffer
kom ridende til sin morbro'rs gård:
Der stod den selvfede fru Cecillie;
hun var klædt i en kåbe af mår.
6. [Christoffer:]
"Hør du vigtige lille fru Cecillie,
hvad jeg spør' dig om:
Er min morbro'r hjemme?
Sig det ligeud; kom!"
7. [Cecilie:]
"Var din morbro'r hjemme hos mig
så skjulte jeg det ikke med list:
For hvis han kom til landet i år,
så blev han dræbt; det er sikkert og vist."
8. 
Den unge kong Christoffer,
klagede sin nød:
"Alle mine bønder har svigtet mig;
eden til mig, de brød.

9. [fortsat Christoffer]
Mine adelige mænd står bag mig,
og I borgere ligeså:
og det bliver intet problem,
de bønder, som gæs, ihjel at slå."
10. 
Bønderne samlede sig en hær,
tværsover skov og hede:
De kårede sig en leder,
Henrik Tagesøn var rede. 
11. 
Hver mand drog af hjemmet,
de boede i Vendsyssels land:
De troede straks, de havde vundet -

Udsigt fra mod "Aalborg Sund"

de havde ikke bedre forstand.
12. 
De red frem ved Aalborgsund,
og fremad Husby Vejle:
Forrest red deres ledere,
de kunne klæ' en stejle!
13. 
De red frem ad Aggersborg jorde,
og frem i Aggersborg by:
Dér satte de ild til kongens gård;
røgen stod højt i sky.
14. 
Det første slag, de red sammen,
stod lige da slaget var omme
Det var marsk Stig Pallissøn,
han veg ej en tomme
15. 

Husby Hole (hulvej)

Det andet slag, de red på,
med lanser og skarpe spyd:
Det var mod Henrik Tagesøn,
det blev hans visse død.
16. 
Det var Henrik Tagesøn,
han kæmpede vel:
Selv da han faldt om på knæ,
slog han syv mand ihjel!
17. 
Det var Henrik Tagesøn,
han så sig op i sky:

Vers 19 på mindestenens bagside

"Nu da rende de Morsingbo'r,
og så de forrædere af Thy!" 
18. 
Først da rømte de morsingbo'r,
og så de forrædere af Thy:
Tilbage stod de vendelboer,
og de ville ikke fly!
19. 
Tilbage stod de ædle vendelboer,
for ingen af dem flygte vil:
Så byggede de sig en vognborg:
Derfor satte de livet til!
20. 
Hertugen fra Bayerns land,
og hans brune fole [unghest, red.]:

Mindestenen på "Bjerget"

De omringede dem ved (hul-)vejen,
der dybt i Husby Hole.
21. 
Bønderne blev besejret der,
alle døde, som ej derfra kunne komme: 
Herr Christoffer er fortsat konge, 
de danske mænd til fromme.

Læs mere om Sankt Jørgensbjerg-slaget ved at følge dette link.