Forleden weekend i sommerhuset stod vi op til en blå solskinshimmel. Pivkoldt stadigvæk, men en fin dag. Da jeg stak hovedet uden for, lød der maskingeværsalver fra nær og fjern. Et sekund eller to ad gangen. Meget højt og kraftigt. Dels et sted tæt på, dels lidt fjernere, længere nede i skoven. Jeg sneg mig ind på den nærmeste, og fik dette skud af maskingeværskytten. Lidt rystet, håndholdt som det er, men det giver en ide om energien.
Man må rystet lidt på hovedet over, at de kan holde til det. Navnlig sådan en morgen, hvor gårsdagens rødvinsindtag har en fysisk eftervirkning bag pandebrasken. Hyggelig fætter, ham flagspætten, synes jeg nu!
Jeg har dog før set ham stjæle hasselnødder i vores buske. Men alt forladt. Det var skægt at se spætten forsøge sig som nøddeknækker i et dertil fundet "spætteværksted" - en grenkløft, der kan holde godbidden, mens der hamres i små, afmålte serier.
Flagspætten - lyder det til - bor her i "vores" skov året rundt. Som sagt, var der en fætter-spætte til den her, der svarede lige så flittigt fra et andet sted i skoven. Men skoven er også selvsået og får for det meste lov at passe sig selv. Der er derfor mange døde træer, der er gode til at finde føde i og til spættereder.
Billederne herunder er fra juli i fjor. Den flittige fyr er en ungfugl (ses på den røde kalot - den voksne har kun en rød nakkeplet, som man lige kan ane til slut i videoen, og er ellers sort på toppen).
"Vores" spætte ude i trætoppen fortsatte sine ihærdige skudsalver flere gange i minuttet, mens jeg kom til at spekulere på at tage en Panodil eller to.
 |
| Larver, biller, pupper...? |
 |
| Her må være godt anlæg |
 |
| Jo, fint "spætteværksted" |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar