lørdag den 27. juli 2019

Drengen på banegården - del 2 - befrielsesdagene

Drengesoldaten på banegården 06. maj 1945

Der skete et eller andet helt specielt på Struer Banegård søndag den 06. maj 1945. Den tyske kapitulation var trådt i kraft dagen før - lørdag den 05. maj 1945 kl. 08.00. Her rykkede modstandsbevægelsen på Struer-egnen ud med kontrolposter på bl.a. banegården. På banegården dukkede søndag eftermiddag en meget ung soldat op (billedet). Hvorfor han var der, hvem han var, og hvad der skete med ham der på banegården, er spørgsmål, hvis svar desværre nok nu er gået tabt. Jeg håber dog, at nogen måske ved noget, og lader høre fra sig.


Det var en kold og blæsende dag, den 05. maj 1945. En koldfront fra Vesterhavet var drevet ind over Jylland gennem natten. Kun 6 grader, og ikke nok med det, så kom der en voldsom haglbyge over Struer, der efterlod driver af hagl og "vandfloder" i gaderne, som Dagbladet beskrev det. Men folk var stået tidligt op, og havde samlet sig uden for rådhuset. Her sang de fædrelandssange og udbragte 'lever' for konge og fædreland.

Der var opsat flag overalt, og forretningernes udstillinger var med ét slag i løbet af natten, da koldfronten løb østover landet, pyntede op med Dannebrog og ren patriotisme. Meget var sket siden frihedsbudskabet lød på BBC aftenen før kl. 20.30; om de tyske troppers overgivelse til Montgomery dernede på Lüneburger Heide. Dagbladet omtaler "tusinder" af glade mennesker, der promenerede gaderne dagen igennem på befrielsesdagen.

Modstandsbevægelsens lokale styrker, på godt 200 mand, havde været parate længe. Der blev heldigvis ikke brug for deres mange våben fra nedkastningerne på Stendis Hede mm. Ingen blodsudgydelser i Struer - bortset fra én, der skød sig selv - og en anden - i benene ved et vådeskud.

Modstandsfolkene rykkede ind på rådhuset fra morgenen kl. 08.00 til de forsamledes bifald og her oprettede de deres hovedkvarter. Derfra sendtes bevogtningsdelinger til jernbanestationen og de kommunale værker. Bevæbnede patruljer fyldte gaderne. Tyskerne havde åbenbart overhørt noget, eller også havde en kommandant drukket sig i hegnet ved kapitulationbudskabet, og glemt en kommando; for de bevæbnede tyske patruljer fortsatte deres runderinger til sent om eftermiddagen. Men patruljerne passerede hinanden uden at løsne skud, heldigvis.

Containere på lastbil foran modstandsbevægelsens hovedkvarter på rådhuset Rud Lauth, Lars Rølle, Christian Jensen og Ejnar Jensen 
Dagbladet nævner, at ikke alene var modstandsbevægelsen stærkt bevæbnet; den var også velforsynet med køretøjer - herunder...trædecykler! De havde åbenbart været en mangelvare under krigen.

Allerede om natten til den 05. maj forlød det, var der foretaget de første arrestationer. Faktisk må man se tilbage og takke Frihedrådet for organiseringen af denne dag, hvor selvjustits og konfrontation med den slagne besættelsesmagt blev forhindret langt hen ad vejen. Struer Dagblad bragte 05. maj denne annonce, der også var slået op som "grønne" plakater rundt i byen:

Struer Dagblad den 05. maj 1945 - modstandsbevægelsen overtager ansvaret for ro og orden kl. 08.00
Lidt senere kom der opslag med "hvide" plakater om en "politimæssig" aktion mod krigsforbrydere , landssvigere samt med "beskyttelsesarrest" for visse personer. Indholdet af plakaten er gengivet nedenfor fra Struer Dagblad mandag den 07. maj 1945.

Den "hvide" plakat om arrestationer efter befrielsen som gengivet i Dagbladet 07. maj 1945
Knap hundrede blev straks efter befrielsen arresteret i Struer. De blev indbragt på lastvognslad, og Dagbladet skriver, at det på "mange udenforstaaende virkede (...) meget pinligt og dæmpende paa den almindelige Glæde over Befrielsens Dag at være vidne til...". Det tilføjes dog, at det forstemmende lå i, at det var nødvendigt, og at der var almindelig enighed om, at en udrensning var påkrævet. Der var råb og piften og flere hundrede, der flokkedes rundt om lastbilerne.

Jeg har talt med et øjenvidne, der beskriver indbringelserne på samme tvetydige måde. Den tyskvenlige og fisefornemme møbelhandler, der klagede over rengøringen på Teknisk Skole, hvor fængslet blev indrettet, og med en maskinpistol i røven blev bedt om selv at gøre rent. Om de ynkelige figurer på lastvognene - ydmygelserne og de hurtig-heroiske modstandsfolk, der promenerede mest for egen skyld end for opretholdelsen af ro og orden. De arresterede måtte løbe spidsrod ved Teknisk Skole på hjørnet af Vestergade og Anlægsvej, hvor der forsamledes rigtig mange for at se de indbragte; og for at yde deres til spot og spe.

Der berettes også i Dagbladet om værnemageres forsøg på flugt. Den lokale Struer Sektion af modstandsbevægelsn ville sikre sig alle personer til et retligt efterspil, men også for visses vedkommende som "beskyttelsesarrest" - for at hindre selvjustits. Bevogtningen af jernbanestationen har givetvis været en fornuftig foranstaltning - her fangede man i hvert fald en flygtende landsforrædder, berettes det i Dagbladet.

Dagbladet omtaler også, som de skriver; en del piger af den kategori, der kaldes "Feltmadrasser" som arrestanter på Teknisk Skole. Jeg har fået oplyst, at heller ikke Struer slap for ydmygende behandling af tyskertøserne, men her havde også været en meget stor garnison.


Olaf Krogsager m.fl. bevogter den interimistiske arrest i Teknisk Skole - af folk straks kaldet "Vestre Fængsel"

En del arrestanter blev dog løsladt løbende, og i Dagbladet fremgår det, at der blev holdt "grundlovsforhør" fra den 22. maj 1945. Jeg vil ikke her fortabe mig i de enkeltes skæbner, men det fremgår, at der blandt andet har været sager mod frikorpsmænd og lokale entreprenører, der har arbejdet for tyskernes Atlantvold (for Organisation Todt, der havde afdelinger og oplag samt depoter i byen).

Jeg har ofte talt med Olaf Krogsager (fotoet) om mangt og meget, men han fortalte mig aldrig om sin tid i modstandsbevægelsen, selvom han tydeligvis har været meget aktiv. Der findes flere billeder af ham med våben, og han var anført på styrkelisten under Struer Sektion, 2. deling Struer.

Den 06. maj, som man kan se på det allerøverste foto og dem herunder, havde vejret ændret til det bedre efter haglvejret. Solen skinner tydeligvis, da en uniformeret dreng omkring kl. 15.00 bevæger sig mod døren til banegården. Der var langt over 200.000 tyske soldater i landet og et tilsvarende antal flygtninge, så der var noget at holde styr på. Det er det, man forsøgte på Banegården - at få styr på det.

Rundt omkring drengen var der bevæbnede modstandsfolk. De havde, som nævnt, bevogtet stationen siden kl. 08.00 lørdag morgen. På billederne neden for ses folk på 1. sal med maskinpistol, og i denne beretnings "del 1" (link), så vi en frihedkæmper med armbånd og Colt-pistol i bæltet.


Søndag den 06. maj 1945 kl. 15.15 på Struer Banegård - bemærk maskinpistolen i vinduet på 1. sal og den uniformerede soldat til venstre i billedet på vej væk (hvad mon soldaten laver?). Jeg synes, der er flere soldaterkasketter inde ved døren til Banegården?

Kapitulationsbetingelserne var lidt specielle derved, at de godt 200.000 tyske soldater i Danmark forblev under kommando mens de var i Danmark. De kapitulerede styrker blev efter kapitulationsbetingelserne først afvæbnede ved grænsen, men de smed tilsyneladende hurtigt alt fra sig, og gik mod hjemmet; de måtte ikke køre eller tage toget; de skulle gå! Andre kollaboratører fra Danmark ville samtidig væk fra hjemmet, og væk fra straf, men gerne med fortjenesten, hvis der var sådan en. 
Måske var der derfor - det kunne godt se sådan ud - både kontrol af rejsende fra modstandsbevægelsen og ubevæbnede tyske tropper - så evt. desertører kunne tages hjem til afdelingerne?

Vi ved, at der var en del danske med dårlig samvittighed, ville væk - som allerede nævnt blandt andet lokale entreprenører med fortjeneste fra arbejde for den tyske byggetjeneste Organisation Todt (OT). Trafikknudepunkter havde derfor en særlig interesse for magtovertagelsen.


2 vagter på banegården i befrielsesdagene - nogen, der kender navnene?

Banegårdspladsen i Struer 06. maj 1945 - de rejsende kontrolleres  af stærkt bevæbnede modstandsfolk og får kun enkeltvis adgang til Banegården

Det var derfor med god grund, at modstandsfolkene tog kontrol med banegården.

Når man kigger billederne igennem, især de 2 'store' billeder oven for, af Banegården og banegårdspladsen, så fremgår det, at stedet var bevogtet af en større mængde svært bevæbnede modstandsfolk. Der blev ikke taget let på opgaven.


Her stoppede de åbenbart drengen i uniform, men hvorfor?

fortsættes

(Link til 1. del)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar