Mosepors (Myrica gale) 3

Jeg har skrevet om bjæskens (kryddersnapsens) konge, mosepors, flere gange før. Der er måske heller ikke så meget nyt, rent receptmæssigt, i det, jeg nu skriver her. Men påskens afprøvninger af høsten i porsekrattet tidligere i år (billedet) har fået mig til at gentage succesen - eller til i hvert fald nu igen at fremhæve en meget nyttig vintersyssel med en krydderurt/bjæskplante, der bliver ved med at gi', og en bjæsk som kan være rigtig hurtig klar til brug.

Når man plukker grene af mosepors, skal man lige tænke over, at det sandsynligvis ikke er jeres egen grund. Hvis det er på en andens private grund, skal man have tilladelse. Der er dog en gammel regel i Jyske Lov om, at man kan plukke en hatfuld frugt eller nødder til sig selv - til privat brug - men det kræver nok, at man kan nå, uden at gå ind. I statens plantager mv. går det nok lidt mere an at plukke; men lad nu være med at genere nogen. Det skader den gode bjæsksag for os alle.

1. Påskeporsepollenbjæsk

Vi gik en tur en dag, og så kan man ligesågodt sanke lidt til husbehov. I mit favoritmosepors-krat plukkede vi dels en ca. 10 grene med kogler (mosepors er kønsopdelt i han- og hunplanter - særbo eller tvebo kaldes det, og kogler sidder naturligvis kun på de mandlige planter!).

Der var nok en 30-40 kogler på de ret små grene, og de fik et skråt snit med en skarp kniv, som blomster, der skal i vase, og det kom de så. Så blev den stillet i en lun karm over en radiator og med et ark pergamentpapir under.

I løbet af 14 dage åbnede koglerne (egentlig; raklerne) sig, og smed deres gule pollen i et fint lag pulver. Det kom jeg forsigtigt i en deciliter Brøndum Klar Snaps, og efter en uge filtreredes det til en fin gylden bjæsk. 

Påskeporsepollenbjæsk filtreres

Denne essens, eller ekstrakt, kan nok af nogle drikkes ren og ufortyndet, men jeg blandede den op 1:2; og trods dens mandlige ophav, får man en mild og rund bjæsk, der minder om forår, blomster og honning. Som forårsol mod ansigtet. Virkelig god til ost.

Og apropos gylden; så er den gyldne regel for opblanding af bjæskekstrakt, at man skal blive ved, så længe man kan, uden at blive bims, og lige indtil, at det smager en selv optimalt, dvs. rejti, rejti gåt-reglen. Dét er dén absolutte sandhed om bjæsk, der er ikke mere til det!

Påskeporsepollenbjæsk

Hvorvidt denne metode med udvinding af pollen af koglerne bringer den lægedom, som almindelig porse-bjæsk gør, ved jeg ikke, men som vinter-ice-breaker og forsmag på lunere tider, er den god mod vinterdepression. Jeg så straks lysere på det hele. Påskeporsepollenbjæsk er hurtig tilberedt, og kan times perfekt til påsken, men også før, sikkert allerede til jul. Derfor tillader jeg mig nu alligevel at kalde den for påskeporsepollenbjæsk - og når man ikke længere kan udtale det, har man fået nok!

Inden den næste recept, så lad mig lige repetere, at mosepors er ren medicin; den olie, der kan presses af bladene, og som er fedtet og dufter af harpiks, kan bruges både ind- og udvortes; Olien kan bruges som sårrens, og den er i disse coronatider (og var det også før) antibakteriel (i mangel af håndsprit eksempelvis). Knuste grene/blade blev tidligere brugt i madrasser og sengehalm mod utøj (og det dufter faktisk lidt som en skovtur, men der bør nok alligevel luftes ud i sovegemakkerne, som I plejer, hvis I tager rådet op).

Endelig er der de indvortes virkninger; porse virker beroligende, nærmest bedøvende, og smertestillende, siges det. Det er tæt på en helgardering for folk med en vis tendens til aggressivitet og slagsmål ved alkohol-indtagelse. Først forebyggende ved at berolige, og så smertedæmpende/bedøvende, hvis man alligevel fik en på lampen.

2. Koglebjæsk

Sådan nogle mandlige planter er nyttige, og nu skal vi til en anden metode, men igen skal vi have fat i koglerne. Den første metode kan forekomme en kende feminin (altså påskeporsepollenbjæsk-metoden); den metode, der skal anvendes her, er derimod reelt feministisk; for her skal koglerne plukkes af!

Det er også en nem og hurtig bjæsk, og det er bestemt ikke det rene mosevand, vi har med at gøre; for der er krudt i koglerne! Jeg plukkede en lille tændstikæske-fuld, og det viste sig at være nok til skærtorsdag til påskedag inkl. for 3 personer. Man aner næsten, hvor meget smag, der er i, nær man ser ekstrakten herunder inden filtrering.

Essens med kogler i . koglen er oval 5-6 mm lang og et par mm tyk

Man dækker lige akkurat koglerne (altså dem fra porseplanterne) med Brøndums Klar Snaps. Det skal trække en måneds tid, og så kan det filtreres. Det er en meget mørkrød, og ekstremt flot farve, essensen får. Det er heller ikke meget essens, der bliver, men bare rolig; den kan tyndes en del. Jeg prøvede med 1:4;

Essens med formodet blandingsforhold 1:4, men endte ca. 1:7

Det viste sig, at 1:4 var for lidt, og for mig faldt den i hak ved ca. 1:7. Den her koglebjæsk får en meget kraftig bitter porsesmag og -duft og en megaflot mørkgylden farve. Den er god til stærke smage som sild og gammelost (og PS: Prøv lige at komme avokado i tern i karrysalaten til silden; det giver en rigtig påskefarvet velsmag med koglebjæsken til. Mums.

Koglebjæsk

Jeg er ikke ekspert i bjæsk, men det kan du blive. Prøv dig frem, Det giver glæder året rundt, og er fedt, når man kan præsentere sine egne bjæsk for frokostgæsterne. Den store begynderfejl er, at lave for meget af det samme og pas på med portionerne. Det er nok med lidt. Det er bedre med mange små end en stor - især, hvis man får lavet en usmagelig prototype. Smid den væk og lav en ny - og det er nemmest, med små partier. 

Velbekomme og skål! Om lidt springer porsen ud, og så skal der høstes en lommefuld topskud til næste bryg. Det siges i øvrigt, at porseolie skulle være godt smurt tyndt ud, hvis man er tynd i toppen. Skal nok lade jer vide, hvis det virker!