Her hen på sommeren kan man en halv times tid før solnedgang solnedgang, for tiden omkring kl. 20.30, se stære samles og søge nattely i sivskoven ved Kilen. Flokkene bliver større i løbet af sensommeren og efteråret. Her i begyndelsen af august var der rigtig mange. Jeg fik ikke anden end r... af 4. division med i billedet, da flokken hurtigt slog ned. I Tøndermarsken kalder de det for "sort sol", og det er en stor turistattraktion. Her i Struer kan man mærkeligt nok have oplevelsen, godt nok noget mindre version, helt for sig selv. Små og store flokke samles over sivene til en stadig større flok og laver flotte, perfekt synkroniserede flyvninger, hvor man ser en stor organisme, og ikke det enkelte individ. Pludselig slår de ned, og der bliver en vældig kvidren, før der falder ro i rørskoven. Man skal kigge godt efter for at få øje på en stær. Her i aften jagede en spurvehøg ind i flokken og fik sit bytte, men flokkens pulseren i luften, og den samlede mængde af stære, er med til at øge chancen for ikke at blive bytte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar