Blå

Langfredag 2010. Kedeligt blæse- og regnvejr. Og koldt. Jeg sidder med fødderne godt oppe ved pejsen og slapper af (den f.... tv-antenne er i udu!). Vi er taget i sommerhus os 2 gamle, mens Frederik skriver opgave derhjemme (eller måske ser han fjernsyn?). Det var  koldt og først nu i aften har vi fået varmen, efter at være gået rundt med blå næser og tæer hele eftermiddagen

Vi fik da lige gået en tur langs klinten, inden mørket faldt på. Blæsten var løjet så fuglenes x-factorkonkurrence om en redekontrakt til en million kunne folde sig ud i fuldt flor - eller fjederham. Dejligt.

Bølgerne på Fjorden havde her til aften jævnet sig efter dagens blæst, og det hele så ret fredsommeligt ud i blå nuancer - Fjord, himmel og land. En slags fællesnævner i blå. Her på Salling-siden med Knud Skov (det er ikke en mand, men en skov) ligner skoven sig selv - også uden blade.

Derude i det fjerne, i Himmerland, var der dog et enkelt stilbrud. Noget hvidt midt i alt det blå. I bilkøen ved Hvalpsund-færgen havde nogen fjernlys på (nå ja, vort fjernsyn er nede - eller; det er antennen).

Her havde jeg tænkt mig nogle flere blå billeder fra gåturen ville kunne gøre gavn, men mit mobilmodem tager altså meget laaaang tid for at laste billeder op, så det må blive en anden gang.

Jeg har haft en blå dag efter en hyggelig påskefrokost i går hos rare naboer, men altså...alt det snaps. Det kommer jo til at gøre ondt til sidst. Nej, man skal ikke overdrive. Så idag tog jeg fat på at teste min hybenbjæsk 2008, der har overvintret - igen - her i sommerhuset. Den er herligt rød, og dufter og smager som den bedste sherry. Det er en stor succes med en så god rød bjæsk på en så blå dag.

Opskriften er enkel; rensede og frøfri helt modne hyben lynfryses (jeg tror, det øger sukkeret, men måske er det kun overtro) og dækkes herefter med klar Brøndum. Filtreres efter godt et halvt år, filtreres igen og tyndes evt. 1:2. Essensen smagte herligt og sødt, men den var uden snert, som sherry jo er. Nu er det jo bjæsk, det handler om, og derfor tyndede jeg essensen lidt. Den bør man smage.

Jeg tager i hvert fald en til frokost - glæder mig allerede - forventer den er rigtig fantastisk til min gamle stærkost - formentlig også til blåskimmelosten Sct. Clement? Nå, nu er jeg lige ved at stresse op over alt det, jeg skal nå, og det er ikke lige meningen, når man skal holde fri. Ro på! Det er ferie!