 |
| Der gehörnte Mose |
Vi søgte ly for det sølle vejrlig forskellige steder såsom Rathauskeller, Das Wirtshaus og den under Verdenskrigen sønderbombede (som alt andet i Kiel) Sankt Nikolai-Kirche (hvor der dog ikke var udskænkning).
Under prædikestolen - der Kanzel - stod en skulptur af en dyster herre med en stok og 2 tavler med romer I-X. Tydeligvis Moses, men med to solide og behårede djævlehorn i panden! Underligt!
"Der gehörnte Mose" beror, viser det sig, på en simpel oversættelsesfejl. En fejl, der stammer fra den første latinske oversættelse fra 300-tallet af den oprindelige hebraiske tekst i det, der nu er 2. mosebog, kapitel 34, vers 29.
Til den oprindelige, godkendte, oversættelse af Biblen - "Vulgata"; den godkendte eller gængse/almindelige, stødte oversætteren - vistnok Hieronymus - på et ord, som uden for kontekst, kunne betyde både "horn" og "strålende". Det - ordet - var om Moses' ansigt, da han kom tilbage efter sin snak med Gud på Sinai bjerg om "De 10 Bud", de kaotiske trafikale forhold for fodgængere fra Ægyptens Land samt vejr og vind. Herunder samtalen satte Guds nærvær sig spor på Moses: Strålede Moses' ansigt, eller fik det horn, tænkte oversætteren...
Og så fik Moses altså horn!
Men altså kun en overgang - indtil fejlen blev rettet i senere udgaver af Biblen. Men hornene satte sig varige spor. Udover "Der gehörnte Mose" i Kiel, fik oversættelsesfejlen kunstnerisk udtryk i form af den berømte Mosesskulptur, som selveste Michelangelo satte på pave Julius II's sarkofag i 1516.
Faktisk er der en pudsig sejlivethed i disse horn, der så at sige ikke helt har lagt sig endnu; se Joakim Skovgaards fremstilling af Moses (netop af scenen fra 2. mosebog, kapitel 34, vers 29) i Viborg Domkirke, på væggen i skibet; her har Moses strålende horn i panden!
Tja, hvilket kompromis - både-og - og en finurlig, sjov og herlig hilsen fra Skovgaard, der med glimt i øjet viser, at han kender denne historie om oversættelsesfejlen, og nu - indforstået - deler den med dig, der nu også kender den. God kirkeudsmykningshumor! De fantastiske fresco-malerier i Viborg Domkirke er udført over ca. 10 år - indtil 1906 (og se om hans dommedagsbasunengle og dommedagsenglen med weber-grillen andetsteds på denne blog (link)).
Mens vi fik varmen i Sankt Nikolai Kirche i Kiel og gik og kiggede på "Den hornede Moses" i det alt andet end strålende vejr, forsyndede en nordmand sig alvorligt mod Gebote V: Du sollst nicht töten...og har nu tjent sine formentlig rigtige djævlehorn; cornuta esset facies!
Jeg har genlæst mit indlæg og skal måske for den gode ordens skyld præcisere, at Moses jo var på bjerget 2 gange. Da han steg ned første gang, kom han i arrigskab (det er åbenbart ikke forbudt at blive rigtig godt gal i skrallen) til at knuse det første sæt tavler ved synet af dansen om guldkalven. Det var vist kun anden gang, han kom ned med de nye tavler, at ansigtet stålede så meget, at det vakte frygt og bæven hos israelitterne.
SvarSlet