søndag den 21. februar 2010

Dommedagsbasunengle

Jeg kommer på grund af mit arbejde tit til Viborg. Bliver der en pause, hænder det, jeg går et smut ind i domkirken. Der falder en særlig ro over en, når man kommer ind i et kirkerum. Her er der tilmed en masse at kigge på. Joakim Skovgaards fantastiske freskoer med bibelhistorien i tegneserieform. I sommers var vi turister i Viborg og kunne gå lidt grundigere til værks og starte i Edens Have mod nordvest, bagest i kirkeskibet og følge historierne helt frem til de salige i Himmeriget i apsisen, hvor Kristus er ved at få sejrskransen af Gud.

Domkirken er helt renoveret og slet ikke så gammel som bygning. Den blev genopført fra 1864 i romansk byggestil og genindviet i 1876. Kirken siges at være verdens største kvaderstenskirke. Kvadersten er fint tilhuggede rektangulære granitsten. De er genbrugte fra den tidligere bygning. Domkirken stammer fra 1100-tallet men er flere gange ramt af brand og er blevet genopført. Forrige gang i en kvalitet, der ikke var god nok, så den blev besluttet nedrevet i 1862 med henblik på genopførsel.

Første brand var kort før, den blev færdig i 1145. Her siges augustinermunken Kjeld med bønner at have frelst kirken fra total ødelæggelse, da han fra et kirketårn holdt sit kors op mod himlen, hvorefter regnen kom og slukkede branden. Han døde 1150 og skulle være begravet i kirkens krypt. De syge blev også helbredt af Kjeld, mens han levede, og det fortsatte ved hans grav. Han blev kanoniseret af Absalon (ham der havde Saxo ansat som skriver m.m.) den 11.07.1189. Domkirken brændte i øvrigt igen i 1501, 1567 og 1726.

I 10 år - indtil 1906 - malede Joakim Skovgaard freskerne sammen med flere andre malere. Blandt andet Niels Larsen Stevns. Jeg synes, den stil, der blev valgt var modig for den tid. Det er en fin modernisering af de middelalderlige kalkmalerier. Fortællestilen er meget direkte og appellerer uden omsvøb, hvis man bare kender lidt til bibelhistorien. Det hele er gjort til en stor letfattelig tegneserie.

Oven for har jeg fotograferet apsishvælvingen. Her er de syv basunengle fra Johannes Åbenbaringen. Den 8. engel er ved at ofre, og vil om lidt vælte ilden fra alteret ned over Jorden, og derefter vil de syv basunstød ét for ét lægge Jorden, som vi kender den, øde:
Den syvende engel blæste i sin basun. Da lød der høje røster i himlen, som sagde: Verdensherredømmet er nu vor Herres og hans salvedes,og han skal være konge i evighedernes evigheder. [kap. 11, v. 15]
Det er selvfølgelig ikke så rar en overgang, men nu må vi se, hvordan det bliver; hvælvingen er i hvert fald flot. Bemærk, dér hvor lysekronen hænger ned, er symbolet for Treenigheden - en ligesidet trekant. Den er omgivet af en cirkel - symbolet for evigheden.

1 kommentar:

  1. Ja, det ikke bare ligner en grill-tang, den ofrende engel har i højre hånd: Det er det! Tragisk, at Jorden således går til grunde som følge af et grilluheld, men det skulle jo ske!

    SvarSlet