En af de mest øde kyststrækninger ved Limfjorden finder man på Thyholms vestkyst ud mod Nissum Bredning. Nissum Bredning er ved nordvestlig vind et rigtigt vildt ind-hav. Kysten er derfor ret kraftigt udsat for erosion. På dagens vandring langs kysten fandt jeg dette stykke kystsikring, som selv så at sige har fået det glatte lag af sandblæsning og bølgernes skrub. Jeg tænkte på Dalis maleri af slatne ure - her en helt surrealistisk murstump fra civilisationen, midt i den vilde natur. Unaturligt naturlige former, havde den fået, siden nogen lagde den her for at bremse naturens kræfter.
Noget andet var, at vandringen i den rå-skønne og øde natur bød på et lidt deprimerende syn af 4 nyligt døde sæler. Noget tyder på en ny runde sælpest. Men naturen må jo gå sin gang med både sæler og kystskrænter.
Et helt fantastisk sted er det, og kun de rigtigt lokalkendte finder vej til denne stormfulde strand. Den går langt fra alfarvej, men via grus- og siden markveje, der helt ude ved kysten er langs kystskrænten og godt på vej ud i Bredningen.
En flok strandskader var - udover de døde sæler og en enkelt opskyllet portugisisk orlogsmand ude fra nordsøen - var de eneste, jeg mødte på min ensomme vandring.
 |
| Strandskader |
 |
| Kirken i Nørre Nissum i baggrunden foran standskaderne |
 |
| Vindaftryk på toppen af klinten |
 |
| En ellers smuk strand, men bemærk de 2 døde sæler forrest i billedet |
 |
| En opskyllet portugisisk orlogsmand (brandmand fra Nordsøen/Atlanten) |
 |
| Den hårdt medtagne vestkyst af Thyholm |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar