mandag den 24. november 2014

Ruinen og den ny kirke (Døbefonten i Lerup - del 9)



En ruin? Mærkelige tegn på døbefonten.
Krydset for oven kunne være en gavl på et vikingehus - måske et hus til religiøse formål - en oldkirke i træ eventuelt. Det er også ligesom, der er en tagflade nederst til venstre. Men der er også andre elementer i figuren, der ikke umiddelbart giver mening. Det minder om en ruin, gør det ikke? Måske den gamle kirke eller kulthus - lige før Udkantsministeren tildelte nedrivningsstøtte?!

Det kunne i hvert fald være en ruin. Det er det eneste, synes jeg, der giver mening. Ikke mindst forekommer det sandsynligt, når man et andet sted på fonten ser en hel tagflade på en tilsyneladende ny kirke. Hvis man ikke mener, at "min streg" oven  for yder døbefonten fuld retfærdighed er her et foto af den gamle kirke (eller kulthus):

En ridder med sværd "tager korset" (dvs. drager på korstog) til venstre
for den gamle, forfaldne kirke eller, hvad det nu er (midtfor).
Til højre fuglen og fisken på det, der nok er Livets Træ.
På døbefonten synes der at være en fortælling om et gammelt - muligvis - kulthus, eller en gammel kirke, der ligger i ruiner; samt -forekommer det mig - en fortælling om tilblivelsen af den ny kirke. De to huse på døbefonten, har derfor nok noget med hinanden at gøre, udover det religiøse formål, der følger af placeringen på døbefonten. Alle billederne på fonten synes nemlig at have indbyrdes forbindelse (som jeg vender tilbage i et senere kapitel): Fonten er en tegneseriestribe.

Hvis det er en ruin, kunne det være af en gårdkirke, som Thorhildurs Kirke på Brattahlid (Qassiarsuk). Der er godt nok ikke krydsgavle på den, men alligevel. Et anlæg af denne type bedømt på voldene, findes (ikke udgravet) tæt på Lerup Kirke, forlyder det. Muligheden for, at ruinen ikke var en kirke, men et hedensk kulthus kan selvfølgelig ikke udelukkes, hvis tegningen på fonten ellers forestiller en ruin (vi er i hypotese på hypotese). Måske er kulthus-hypotesen endda den sandsynligste.

Thorhildurs Kirke på Brattahlid (Qassiarsuk)
Det kan selvfølgelig også være, og er måske endda også det mest sandsynlige, at den nye kirke, der helt sikkert er på døbefonten, ikke er den nuværende kirke, men en gårdkirke af Thorhildur-typen. Taget (sammenlign neden for) har en vis lighed - og ikke mindst dét, at kun taget er tegnet på fonten, gør ligheden med Thorhildurs kirke slående. Tørvevoldene uden om er så ikke tegnet - kun det karakteristiske: Taget!

Den ny kirke - velsignet af Kristus til venstre og med Helligånden svævende over?
Hvis min hypotese er rigtig, så har vi altså et før-kristent kulthus, der falder sammen (symbolsk; en gammel tro, der forlades og revitaliseres til den ny) og erstattes af en gårdkirke-type, som så senere er erstattet med den nuværende kirke. Døbefonten må så være fra den gamle gårdkirke og flyttet til den nuværende kirke, sådan som snakken også er fra lokale; at døbefonten er ældre end den romanske kvaderstenskirke.

Jeg tillader mig en vild hypotese i- her meget kort gengivet, da jeg vil skrive lidt mere om det senere: Korstogsmotiverne på fonten daterer den omkring år 1100 - pave Urbans første korstog var i 1095, mens kvaderstenskirken i Lerup er fra ca. 1200. Jeg tror, korstogsridderen på fonten var med - jeg kalder ham ridder Ajs (Anders) efter bynavnet  Ejstrup (et vikingetidsnavn fra ca. år 1000 - Ejstrupvej løber lige ved kirken ind mod Tranum og har navn efter dette sted - Anders' udflytterby kan det oversættes til).

Det er tydeligt, og udtrykkeligt, vist på døbefonten, at ridder Ajs (eller hvad han nu hed) tog korset (d.v.s. tog på korstog), og det formentlig sammen med prins Sven og den ret store danske styrke (nogle siger 400 andre 1500). Ridder Ajs prisgav i den forbindelse, som korsfarere skulle, sin ejendom til kirken og lod døbefonten være reklame og minde for sin indsats for at befri Jerusalem! Om han så - sammen med prins Sven - faldt som helt og kristen martyr på den anatolske slette som ofre for den overtallige styrke af saracenere, vil jeg her lade ufortalt.

Den nye kirke nyder Herrens velsignelse. I hvert fald rækker Messias sin velsignende hånd ud mod mod "taget", og der svæver ligesom en hånd over kirketaget. Helligånden eller Vorherres hånd, gætter jeg. Det ser man tit på andre middelalderlige billeder. Det skal vise, at kirken er velsignet af Gud, og derfor virkelig er Guds Hus. Den ny kirke ser ovenikøbet ud til at være solidt tækket med - er det med bly?

Det er nemt, at falde for fristelsen til at pynte på historien, og se noget, man gerne vil, men som ikke nødvendigvis har været - og dét her går måske nok for vidt. Men set i forhold til de andre elementer på døbefonten, så "læser" jeg dem (tegneserien i det hele) som en beretning om transition - overgangen fra en gammel religion til kristendommen.

Den ny kirke (taget) ses midtfor til højre, hvor Kristus med korset
ses til venstre. Ved Kristi venstre hånd ses en "forlængelse" hen over
tagryggen; formentlig Helligånden eller Vorherres noget stiliserede hånd
Bedømt på sammenhængen mellem de to bygninger, der fremgår af de øvrige billeder på døbefonten, gik transitionen mellem de to religioner - forfædrenes og den nye kristne - harmonisk og roligt. Der lægges ikke afstand til, men udtrykkes forståelse og sympati bagudrettet til forfædrene og det, de troede på, synes jeg. "Ruinens" streger til højre rammer også ned til rødderne af Ask Yggdrasil/Livets Træ (og rammer eller rører faktisk en af de 3 rødder), hvilket også kan være ment af stenhuggeren som noget rent symbolsk; og ikke tilfældigt.

Du kan læse mere om tegningerne på døbefonten  ved at følge linkene neden for. Der følger her på bloggen beretninger om den vulgære dame Sheela na Gig, der nu også er indvandret til Danmark for at lægge sig ekshibitionistisk på denne døbefont, og meget mere om Ridder Ajs på korstog med prins Sven m.m., inden jeg - om jeg så må sige - runder døbefonten af!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar