Det drejer sig om at komme højest og gerne hurtigst. Bliver man overhalet - eller overskygget - er det den visse død. I kampen gælder alle kneb. Også det fra Askepot, med at hugge en hæl og klippe en tå.
Jeg har haft det svært med Askepot. Okay, vi fik at vide, at de var onde de 2 grimme stedsøstre. Men alligevel, da de skulle selvskade sig for at få prinsen, syntes jeg, det var synd for dem. Hvordan klarede de sig uden hæl og tå? Men de kendte vel en bandagist? Men tilbage til bævreaspen.
Vores bævreasp praktiserer samme taktik som stedsøstrene og hugger og klipper egne grene for at få lyset. Ellers er bævreaspen kendt for sine sitrende runde blade, der blafrer ved den mindste vind - den "ryster som et espe-løv".
Det ser helt spøjst ud, når en gren bliver "lukket ned". Se selv:
I nogle år troede jeg det hed en blævreasp, men med alderen og tiden er jeg blevet klogere.Og ved at læse med her, er jeg nu blevet endnu klogere! Dejligt.
SvarSletDet er da ikke helt forkert, at træet blævrer! Tak fordi du læste med, og tak for dit program og din hyggelige blog (som jeg læser med fornøjelse, selvom jeg ikke syer strandtæpper eller koger rabarber).
SvarSlet