Min Herre!
Deres uventede Brev maatte saa meget mere overraske mig, som jeg er mig bevidst, i min Opførsel mod Dem aldrig at have givet Dem nogen Anledning til at gjøre dette Skrift.
Jeg takker Dem med oprigtig Hjærte for den Tillid, hvormed De har beæret mig; men jeg er Dem tillige den Erklæring skyldig, at mit Hjærte endnu er fuldkommen frit for saadanne Følelser, der ene kunne begrunde og lykkeliggjøre den vigtige Forening, der knyttes for hele Livet. Min Ungdom og det lykkelige Familieforhold, hvori jeg lever, tillader mig endnu i lang Tid ikke at tænke paa nogen slig Forbindelse.
Hos en Mand af en saa ædel Karakter som Deres, troer jeg ikke at vove noget, naar jeg med Aabenhjærtighed afgiver en Erklæring, til hvilken jeg føier Forsikringen om min fuldkomne Højagtelse og de varmeste Ønsker for Deres fremtidige Lykke
Karoline
Så kunne det jo måske være meget interessant at vide, hvor ung Karoline egentlig er/var. Men det melder historien ikke noget om.
Men det er da lidt tankevækkende, at afslaget ikke begrundedes udelukkende med manglende følelser, men tillige med, at foreningen for livet heller ikke nødsagedes af 1) mindre lykkelige famlieforhold end aktuelt, eller 2) alderen - Karoline var endnu så ung.
Ja, rationelle grunde mod ren romantik. Her reddede Karolines lykkelige familieforhold og unge alder hende fra et fornuftsægteskab. Men næste formular i den gamle formularbog - nummer 45 - førte måske til et fornuftsægteskab; "Brev til en Mand, hvis Datter forlanges til Ægte"...
Nu skal det imidlertid være slut med formularer i hvert fald for en tid. Jeg har nemlig set Moses med horn, og den historie er jeg nødt til at fortælle snart. Jeg gemmer formularbogen til senere brug. Og godt brugt er den. Slidt og beskidt - mærket af lang tid brug. Jeg gætter på, at den har tilhørt en markedsskriver - en person, der tog rundt og skrev breve mod betaling for folk med mindre evner i den retning. Den lugter og ser ud, som den har været på en del markeder!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar