lørdag den 12. september 2015

Sophus Claussen 12.09.1865-11.04.1931


I dag er det Sophus Claussens 150 års fødselsdag. Jeg vil ikke trætte med hans livshistorie, der findes beskrevet mange andre steder (f.eks. i www.denstoredanske.dk). Jeg fandt Jørgen Hunosøes udvalg af digte fra 1985 i en genbrugsbutik til 2 kr. og har nu læst den igennem et par gange. Der var god value for money. Jeg er ret glad for den. Sophus Claussen er dygtig med rim og klar i sproget. Men også en selvglad fantast, selvom der bestemt også er garneringer af humor i hans værker. Han er definitionen på flamboyant. Hans idé om at være impersoneringen af Pan er jo interessant - med den store mave tænker jeg.


Under alle omstændigheder vil jeg gerne kippe med flaget i dagens anledning. Han har beskrevet sit liv i digtet "Jeg gav den unge Gud mit Hjerte" fra 1922, der slutter med den kække strofe "Naar Verset ryster stolt sin Løvemanke" - essensen af hans arbejde som digter, der er i slutningen af digtet er beskrevet som:
At være helt alene, klar og vaagen
og føle Livets Længsler fint husere:
En kølig Ranke og en Bajadere
omslynger mig... nu letter Morgentaagen 
En kølig Ranke og en Bajadere
gaar som en ufødt Tanke frem. Hvad mere?
En Bajadere og en kølig Ranke -
En Dumhed bragt i Form, det er en Tanke... 
Naar Verset ryster stolt sin Løvemanke.
Ret flot - ikke? Den kølige ranke må være formen, digtet med versefødder og rim, tænker jeg. Bajaderen er en vistnok indisk danserinde - en devadasi, Guds tjener, men også en, der danser til festlige lejligheder - showdanser, ville vi måske kalde det.

Hans glæde ved de våde varer, er også med i et vers. Det er nok min favorit for her er humor og selvironi:
O det er ikke lutter Rygter
at vi har flættet Vinløv om vor Pande
og hilst den skønne Rus. jeg maa dog sande,
hvor skønt det er igen at blive nøgter... 
Længe før, som 30 årig i 1895, beskrev han sit møde med Døden i digtet "Se, jeg mødte paa en Gade". Digtet slutter med at udtrykke hans ambitioner om udødelighed:
Klædt i tusind søde Blonder
ligned hun en Blomstereng.
Bag sin Skal af Skønhed var hun
vinterfrossen, død og streng.
Jeg har bedt Umuligheden
rede mig en Brudeseng. 
Jeg har bedt Umuligheden
om at smykke sig som Brud. 
Jeg har bedt om Vaar hos Døden,
derfor skal jeg slettes ud.
Jeg sletter ham ikke ud og håber, at andre vil læse ham med samme fornøjelse, som jeg har haft ved at møde ham. Tillykke med fødselsdagen Sophus.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar