søndag den 20. november 2011

Den Gyldne Buddha

5,5 ton rent guld (24 karat) står vel i 1,5 mia. danske kroner. Derfor alene, er Den Gyldne Buddha interessant i sig selv. Dertil kommer, at den er smuk og har en lang historie.

Mens enorme vandmasser bevægede sig mod Bangkok nordfra ad Chao Phraya floden for at forvandle hovedparten af byens 10 millioner indbyggeres liv fra sølle til et helvede, var jeg turist 1 dag på gennemrejse midt i oktober. Den venlige, smilende og meget vidende guide hev os på sit svært forståelige engelsk uden videre som det første ind i Wat Tramit-templet i China Town - dog naturligvis uden sko.

Den Gyldne Buddha - "Phra Buddha Maha Suwanna Patimakorn" - har ingen tyk mave, bemærker man straks, og Buddhaen ser nok venlig ud, men også værdig ud, og smiler ikke fjollet, som den lille tykke mand på de figurer, vi ellers ofte ser, som kaldes buddafigurer. På spørgsmål om den tykke, forklarede guiden, at den tykke, glade mand ikke er Buddha, men en kinesisk pengegud ("Daduzi").

Men Buddha - eller Siddharta Gautama - levede jo, har jeg hørt, i sin asketiske periode af kun 1 riskorn om dagen, så tyk kunne han jo nok ikke være blevet. Som kongesøn manglede han næppe noget; blev gift og fik barn, men valgte på et tidspunkt, da han var i trediverne, at forlade paladset og blive landevejsridder og gå rundt i absolut fattigdom, og fortære riskornet, som det eneste. Døden nær nåede han sit klarsyn under Bodhi træet - visdommens træ, der vist er en fætter til gummitræet rent botanisk. Hvem der betalte børnepenge og evt. hustrubidrag, melder historien ikke noget om, men det var nok Kommunen.

Som 80-årig nåede han sit Nirvana som det første menneske - det var knap 500 år før Kristi fødsel. Han slap altså fri af livshjulet, og dermed fri for yderligere genfødsler på grund af sine forbedringer af livsindsigten og -måden gennem, som jeg har forstået det, mere end 100 liv (eller var det 180, som jeg synes guiden sagde. Buddha var inder, men religionen spredte sig via Sri Lanka til sydøstasien og derfra til Kina (og Tibet) samt Japan.

Den Gyldne Buddha er gammel, vist omkring 800 år. Under en af de mange krige, thaierne har været udsat for, skjulte man statuen - ikke ved at grave ædelmetallerne ned, som vi gjorde, når svenskerne invaderede os, det var ligsom også et lidt stort hul, der skulle til - men man støbte den simpelthen ind i et lag cement, og gjorde den vist tilmed lidt uskøn, så den ikke påkaldte sig særlig interesse. Det virkede - burmeserne lod den stå.

Men efterhånden gik statuens gyldne indre i glemmebogen. 200 år senere fik af alle virksomheder danske ØK lov til at bruge det tempelområde, hvor den grimme cementstatue stod. Statuen kom på en af deres lastbiler og flyttet. Ved en anden flytning til dette tempel, skete der et lille kranuheld ,og om morgenen så en munk guldet glimte i en revne i cementen.

Flot er den - verdens største guldstatue der står i Bangkoks Chinatown, i Wat Tramit-templet. Templet var, denne meget varme og fugtige dag, omgivet af sandsække for en sikkerheds skyld. Men guiden og alle andre vi mødte forsikrede om, at der ikke var fare på færde - i hvert fald ikke for turister.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar