Fjeldsted julen 1943

En advokat skal selvfølgelig - så vidt muligt - være ærlig og jeg vil da heller ikke helt løbe fra et vist kendskab til Ophavsretsloven. Efter den har en fotograf, eller vedkommendes arvinger, ophavsret i 70 år. Dog findes der en undtagelse  - for portrætfotografier (§ 60).  Men så simpelt er det vist alligevel ikke, selvom det er et portrætfotografi. Jeg tager chancen, det er jo næsten 70 år gammelt.

Fotografiet er taget af "Kjær", som signaturen på kasseboksen nede til venstre viser, var ophavsmanden. Så er værkets ophavsmand i det mindste citeret.

Et andet problem er muligvis, at jeg fandt billedet nede i kælderen her i huset i Holstebro (Fjeldstedhus), hvor jeg har kontor. Det lå bag nogle reoler i det, der nu er vort arkiv. Derfor er det måske også en slags ureglementeret omgang med hittegods, medmindre billedet var anbragt dér, da skobutikken blev lukket, for netop at blive fundet - at ejeren havde opgivet ejendomsretten. Hvis det er ulovlig omgang med hittegods, så har jeg taget billedet, og så er det med Ophavsretsloven jo på plads...?

Jeg er i hvert fald glad for billedet.

Bagpå står der "julen 1943". Måske på grund af krigen, er der slukket lys i hveranden lampe - eller er det fotograf Kjær, der har sat lyset sådan? Sikken fin orden i skotøjsæskerne på hylderne. Og hvilket sortiment! Der er jo godt nok også meget personale Det hele ser disciplineret ud med De og Deres og hr. og frk. og fru og efternavn. De to ældre herre i bageste geled ser i hver sin retning og kan naturligvis ikke tillade sig et smil med personalet.

Jeg er vild med cromestolene, der vist allerede i 1943 var lidt gammeldags  i hvert fald gået af mode.Jeg gad også godt vide, hvad der står på skiltet over kasseboksen til venstre. Der står nu nok Kasse, men på visse dage er jeg tilbøjelig til at mene Cassa, og ved helt specielle lejligheder har jeg nærmest været sikker på, at der står Payez ici. Men...arrj - det gør der nok ikke.

32 mennesker i 43, forskellige aldre og udtryk. Jeg har tilladt mig at danne lidt fordomme. Der er nogen, der er søde, men også nogle der ser ud til at være skrappe. Hvordan gik deres liv - det kunne jeg rigtig godt tænke mig at vide - og fik de et lille glas portvin, den der juledag, at gå hjem og holde jul på? Måske en lille opbyggelig tale om de for vort land så alvorlige tider - den gang.

Det var hårde tider - Fjeldsted blev ligefrem nødt til at befæste butikken, så der ikke skete flere tyverier. I december 1944 blev ruderne knust af nogle tyske desertører, der tog for sig af civil beklædning. Dels i skotøjsbutikken, hvor Degn nu er, og fra "Ekviperingshandlen", hvor Løveapoteket nu er.

Tyskerne forsøgte åbenbart at skjule denne niddingsgerning, der ikke var Værnemagten værdig, med noget endnu værre; ved at bombe hele huset. Men bomben blev opdaget og demonteret. For at komme kriminaliteten til livs, blev der så bygget en hel Berlin-mur foran forretningen, som billedet viser. En beslutningsdygtig herre, denne Fjeldsted.

Nede i arkivet - nej, lageret var det jo den gang - gik personalet af og til og kedede sig og fordrev tiden med lidt graffitti på lagerreolerne. Så gik tiden. Jeg har et par stykker fra billedet mistænkt for forskellige sentencer, men jeg vil ikke afsløre mine mistanker her - jeg har allerede længe kørt på rumlestriberne for dydens smalle sti, som det frem går oven for, og skulle nødig helt ud i rabatten.

Men hvem var de mennesker, der ser på os fra billedet. Og hvem af dem var det, der tillod sig -  i en tilsyneladende så disciplineret organisation - at skrive på lagerreolerne i kælderen, hvor vi nu lægger arkiverede sager. Et bredt udsnit ser det ud til:

"Verner og Holst æder mugne boller"

"Høgsberg mopper mig"

"Nielsen har fået fladlus"

"Nu har vi kun 10 mdr. og 18 dage tilbage"

"Jacobsen er blevet skalperet"

"Nu er der ikke engang en uge til udsalg"

"Doris Day Gordon MacRae" [nogen har set Tea for Two! MacRae var vist en flødebolle?Men Doris, var sød! /red.]

"Jeg gider ikke mere"

"I morgen skal vi til Viborg med HK Hurra!!!"

"Idag er det den 6/10-60"

"Karlsen er ikke rigtig klog"

"Holst er en frygtelig rad"

"Jeg savner sådan min lille mand"

"Holst og Pedersen har det dejligt på lageret"

"Knud Skovmose ligner en knappenål"

"Jeg elsker ham"

"...pakker lærredsko ud"

"Jeg er forkølet"

"Huh-ha i dag kom jeg for sent op"

- og mange flere.

Disse små ord - sætningssnapshots - er alle skrevet i et nu, der er længst overstået, og den nøjagtige mening fortoner sig med de mennesker der var på billedet fra julen 1943. At skrive lidt grafitti på en reol i kælderen, giver vel lige så god mening som at skrive til en blog... når alt kommer til alt.

Fik jeg nævnt, at jeg er glad for mit billede? Jeg gad godt købe et par sko i den butik!