torsdag den 11. marts 2010

Fjeldsted julen 1943

En advokat skal selvfølgelig - så vidt muligt - være ærlig og jeg vil da heller ikke helt løbe fra et vist kendskab til Ophavsretsloven. Efter den har en fotograf, eller vedkommendes arvinger, ophavsret i 70 år. Dog findes der en undtagelse  - for portrætfotografier (§ 60).  Men så simpelt er det vist alligevel ikke, selvom det er et portrætfotografi. Jeg tager chancen, det er jo næsten 70 år gammelt.

Fotografiet er taget af "Kjær", som signaturen på kasseboksen nede til venstre viser, var ophavsmanden. Så er værkets ophavsmand i det mindste citeret.


Et andet problem er muligvis, at jeg fandt billedet nede i kælderen her i huset i Holstebro (Fjeldstedhus), hvor jeg har kontor. Det lå bag nogle reoler i det, der nu er vort arkiv. Derfor er det måske også en slags ureglementeret omgang med hittegods, medmindre billedet var anbragt dér, da skobutikken blev lukket, for netop at blive fundet - at ejeren havde opgivet ejendomsretten. Hvis det er ulovlig omgang med hittegods, så har jeg taget billedet, og så er det med Ophavsretsloven jo på plads...?

Jeg er i hvert fald glad for billedet.

Bagpå står der "julen 1943". Måske på grund af krigen, er der slukket lys i hveranden lampe - eller er det fotograf Kjær, der har sat lyset sådan? Sikken fin orden i skotøjsæskerne på hylderne. Og hvilket sortiment! Der er jo godt nok også meget personale Det hele ser disciplineret ud med De og Deres og hr. og frk. og fru og efternavn. De to ældre herre i bageste geled ser i hver sin retning og kan naturligvis ikke tillade sig et smil med personalet.

Jeg er vild med cromestolene, der vist allerede i 1943 var lidt gammeldags  i hvert fald gået af mode.Jeg gad også godt vide, hvad der står på skiltet over kasseboksen til venstre. Der står nu nok Kasse, men på visse dage er jeg tilbøjelig til at mene Cassa, og ved helt specielle lejligheder har jeg nærmest været sikker på, at der står Payez ici. Men...arrj - det gør der nok ikke.

32 mennesker i 43, forskellige aldre og udtryk. Jeg har tilladt mig at danne lidt fordomme. Der er nogen, der er søde, men også nogle der ser ud til at være skrappe. Hvordan gik deres liv - det kunne jeg rigtig godt tænke mig at vide - og fik de et lille glas portvin, den der juledag, at gå hjem og holde jul på? Måske en lille opbyggelig tale om de for vort land så alvorlige tider - den gang.

Det var hårde tider - Fjeldsted blev ligefrem nødt til at befæste butikken, så der ikke skete flere tyverier. I december 1944 blev ruderne knust af nogle tyske desertører, der tog for sig af civil beklædning. Dels i skotøjsbutikken, hvor Degn nu er, og fra "Ekviperingshandlen", hvor Løveapoteket nu er.

Tyskerne forsøgte åbenbart at skjule denne niddingsgerning, der ikke var Værnemagten værdig, med noget endnu værre; ved at bombe hele huset. Men bomben blev opdaget og demonteret. For at komme kriminaliteten til livs, blev der så bygget en hel Berlin-mur foran forretningen, som billedet viser. En beslutningsdygtig herre, denne Fjeldsted.

Nede i arkivet - nej, lageret var det jo den gang - gik personalet af og til og kedede sig og fordrev tiden med lidt graffitti på lagerreolerne. Så gik tiden. Jeg har et par stykker fra billedet mistænkt for forskellige sentencer, men jeg vil ikke afsløre mine mistanker her - jeg har allerede længe kørt på rumlestriberne for dydens smalle sti, som det frem går oven for, og skulle nødig helt ud i rabatten.

Men hvem var de mennesker, der ser på os fra billedet. Og hvem af dem var det, der tillod sig -  i en tilsyneladende så disciplineret organisation - at skrive på lagerreolerne i kælderen, hvor vi nu lægger arkiverede sager. Et bredt udsnit ser det ud til:

"Verner og Holst æder mugne boller"

"Høgsberg mopper mig"

"Nielsen har fået fladlus"

"Nu har vi kun 10 mdr. og 18 dage tilbage"

"Jacobsen er blevet skalperet"

"Nu er der ikke engang en uge til udsalg"

"Doris Day Gordon MacRae" [nogen har set Tea for Two! MacRae var vist en flødebolle?Men Doris, var sød! /red.]

"Jeg gider ikke mere"

"I morgen skal vi til Viborg med HK Hurra!!!"

"Idag er det den 6/10-60"

"Karlsen er ikke rigtig klog"

"Holst er en frygtelig rad"

"Jeg savner sådan min lille mand"

"Holst og Pedersen har det dejligt på lageret"

"Knud Skovmose ligner en knappenål"

"Jeg elsker ham"

"...pakker lærredsko ud"

"Jeg er forkølet"

"Huh-ha i dag kom jeg for sent op"

- og mange flere.
Disse små ord - sætningssnapshots - er alle skrevet i et nu, der er længst overstået, og den nøjagtige mening fortoner sig med de mennesker der var på billedet fra julen 1943. At skrive lidt grafitti på en reol i kælderen, giver vel lige så god mening som at skrive til en blog... når alt kommer til alt.

Fik jeg nævnt, at jeg er glad for mit billede? Jeg gad godt købe et par sko i den butik!

7 kommentarer:

  1. Hej.
    Som barnebarn af F. Fjeldsted har jeg vel ret til at give dig lov at offentliggøre ovenstående mm ;-)
    Hvis du har adgang til mere materiale eller falder over noget ville det vække glæde at modtage det i en eller anden form.
    Det var i øvrigt efter sigende min far - nok omtalte Kai, selvom det er stavet forkert - der afmonterede bomben.
    Den kælder, der er omtalt, har jeg godt nok leget meget i på sommerferierne hos mormor og morfar.
    Nå, jeg kunne blive ved i timevis.
    Hører som nævnt gerne mere.
    Hilsen Poul fjeldsted.

    SvarSlet
  2. Ved nærmere eftersyn: Det er sgu min far, der sidder nederst til højre :-)
    Poulf

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Poul Fjeldsted. Tak for tilladelsen :-) Jeg håber ikke, jeg har generet nogen med min uautoriserede offentliggørelse. Desværre var der ikke andet i kælderen fra butikkernes tid. Billedet blev fundet i en ramme med skåret glas bag en lagerreol. Spændende med den demonterede bombe. Billedet er blevet scannet hos Photocare i Holstebro og kan reproduceres. Kommer du til Holstebro, er du hjertelig velkommen forbi til en kop kaffe, så du kan se 1., 2. og 4. sal, hvor vi har kontorer. Mvh Hjorth

      Slet
  3. Endnu et barnebarn melder sig på banen (Pouls bror):
    Ja, det er Kai Oluf Petersen, vores far, som sidder til højre på forreste række.
    Chefen, Ferdinand Fjeldsted, er nr. 6 fra højre på bagerste række, og så vidt jeg kan se, må det være hans bror, Carl Christian, kaldet CC, der er nr. 7. Så een jeg ikke genkender, men derefter frk. Hansen-Sir som var den øverste i regnskabsafdelingen, Hun havde prokura, fik vi børn at vide, og det forstod vi jo ikke meget af. Men det lød imponerende at have titlen prokurist!
    Yderst til venstre på bagerste række har vi Ferdinands søn, Carl Johan Fjeldsted, som mange år senere drev forretningen videre indtil tidernes ugunst førte til lukningen.
    Østerby var en overgang leder af herreafdelingen (herrekonfektionsforretningen i funkisbygningen som nu hedder Fjeldstedhus), og han står yderst til højre mellemrækken. Lederen af skotøjsafdelingen, frk Fisker (eller var det fru Fisker?), står som nr. 5 fra venstre i mellemrækken.
    Kai Oluf blev ansat i herreafdelingen omkring 1938, og han fik hurtigt øje på Fjeldsteds datter, Lizzie, og det varede ikke længe før de var kærester. Men Lizzie var jo kun 16 år dengang, så først i 1942 blev de gift, og året efter blev jeg så født.
    Som Poul skriver, har vi tilbragt mange herlige sommerferier på Torvet i Holstebro efter at vi var flyttet til Aarhus. Vi legede i kælderen, og holdt os ikke for gode til at gemme os bag skotøjsæskerne på de store reoler i kælderen, og skyde med papirskugler efter ekspeditricernes ben når de belæsset med 6-8 æsker med sko gik op og ned ad trappen til lageret. Senere, da jeg gik i gymnasiet, havde jeg sommerferiejobs i forretningen. Sad i kassen eller hjalp til med ekspeditionerne under udsalget. Det var også der jeg mødte min første rigtige kæreste, Birgit Jespersen (senere gift Sigsgaard), som også havde sommerferiejob i forretningen. Hende har jeg desværre mistet kontakten med.
    Nå, jeg må hellere slutte inden jeg bliver alt for vidtløftig. Det var dejligt at modtage dette pust fra fortiden. Jeg kunne godt tænke mig en rundtur i kælderen næste gang jeg kommer på de kanter.
    Mvh. Knud Fjeldsted

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Knud Fjeldsted. Tak for din beretning. Fantastisk at få sat liv i billedet. Som jeg skrev til Poul Fjeldsted er billedet scannet og kan reproduceres. Du skal naturligvis ikke tøve med at komme forbi, og jeg vil gerne vise kælderen og kontoret frem, selvom der sikkert ikke er meget genkendeligt tilbage, bortset fra reolerne. Tak for kommentarerne, og som sagt håber jeg ikke, at jeg har trådt nogen for nær med at sætte billedet på min blog. Kh. Hjorth

      Slet
    2. Tak for invitationen.
      Nej, du har bestemt ikke trådt nogen for nær ved at offentliggøre billedet.
      Tværtimod!
      Mvh. Knud

      Slet
  4. Kære Karsten Hjorth Larsen.
    Tak for din side. Jeg fandt den i min søgen efter arkitekten til Fjeldstedhus og har gennem nogen tid været på ofte og nydt billede og dine betragtninger. Jeg er søn af Lizzie Fjeldsted og Kai Oluf Petersen og bor på Frederiksberg i et funkishus, som er tegnet af Hans Dahlerup Berthelsen og bygget samtidig med Fjeldstedhus. Husets (mit) første ejere var gode personlige venner med mine bedsteforældre Kette og Ferdinand Fjeldsted i Holstebro, så jeg funderer på, om arkitekten er den samme. Manden fabrikerede i øvrigt Empera (kommer af M. P. Rasmussen) børnesko, heraf forbindelsen. De skotøjsæsker med tegninger på, husker jeg tydelig fra butikken. Hvis du har adgang til oplysninger om arkitekten, hører jeg gerne. Jeg har læst de forrige kommentarer og vil lige komme med en tilføjelse. Det var ikke min far Kai Oluf - hans fortjenester under besættelsen ufortalt, der demonterede bomben, men han var til stede og har sammen med mor berettet om episoden. Personen, der skulle demontere bomben hed Brøbech. Han kunne ikke fuldføre opgaven (der var noget med en sikkerhedsnål og forsøg på at kortslutte ledninger med denne) og valgte i stedet med bankende hjerte forsigtigt at bære bomben ud af butikken, ned gennem Smøgen (nu Endeløs, og sådan har han sikkert følt den) og gennem den dengang store have for at lempe helvedesmaskinen i Storåen.
    Du gad godt købe et par sko i den butik, skriver du. Du skal ikke gå glip af tilbud, det er svært at afslå. I 2006 fandt en bekendt af mig under oprydning efter sin afdøde mor på en gård nær Struer et frønnet postordrekatalog ”SAA SKRIVER VI TIL FJELDSTED”. Heri er, hvad hjertet kan begære fra både Skotøjs- og Herreafdeligen samt fire bestillingskort. Man ser på forsiden, at det er fra før forretningen Laurits Christensen blev købt og gjort til Trikotageafdeling. Det er scannet, og jeg mailer filerne til dig. Jeg tillader mig at bruge din arbejdsmailadresse. Har det din interesse, sender jeg dig med fornøjelse et nytryk af kataloget. Jeg hører gerne dit bud på udgivelsesår.
    Med venlig hilsen
    Karl-Otto Fjeldsted

    SvarSlet