Mellem Struer og Holstebro ligger Sir Lyngbjerg. Det er en bakkeø fra forrige istid, der rager en 65-70 meter op. Den er imidlertid også et ekko fra den nyere Danmarks-historie, set fra Vestjylland. Et samlingssted for egnen, og en fysisk manifestation af fælles tanker, holdninger og stridslyst fra stolte grundtvigianere og venstrefolk, dengang modstanderen var Højre og indre mission. Her er 8 mindesten, der danner en smuk historisk mosaik.
Sådan en diset dag i marts ser stedet nu ikke videre prangende ud. Der er stadig lyng på bjerget, men plantagen, der blev etableret fra slutningen af 1800-tallet, inspireret af Dalgas, har taget pippet fra det meste lyng, og også langt hen ad vejen ødelagt udsigten, selvom Holstebro Kommune har stillet et udsigtstårn på toppen en gang i halvfjerdserne.
Stedets folkelige brug går sikkert meget langt tilbage. Bakketoppe med udsigt har altid været søgte mødesteder. Men i 1860'erne kom fædrelandet under pres efter krigen mod Prøjsien/Østrig og med tabet af Sønderjylland i 1864. Det gav alt sammen anledning til en række folkelige bevægelser på samme måde som den forfatningskamp, mellem Højre og Venstre, der førtes i slutningen af 1800-tallet frem til systemskiftet i 1901.
I 1879 formaliseredes Sir Lyngbjerg som folkeligt mødested for disse liberale, grundtvigianske strømninger med stiftelsen af et aktieselskab, Sir Lyngbjerg Plantage A/S, der stadig eksisterer, og som ejer stedet. Det står også bag plantage-tilplantningen inspireret af Dalgas. Lad os gå gennem nogen af mindesmærkerne og starte med 50-års jubilæumsstenen:
"SLÆGTENS TAK FOR FÆDRES VIRKE 1879-1929". Kort, præcist og ret meningsfuldt; plantager er et projekt, der involverer generationer (der er naturligvis også en 100 års jubilæumssten her på stedet).
Ved afsløringen i 1929 var selveste J.C. Christensen til stede og talte til den store forsamling. J.C. var selv fra Skjernkanten og spillede en stor rolle under forfatningskampen på Bergs side i visnepolitikken. Han blev efter systemskiftet bl.a. konsejlspræsident, men måtte gå af i 1908 i forbindelse med Alberti-skandalen, hvor han fik en "næse" under rigsretssagen (som man lige i dag kunne høre om i "Alletiders Historie" på P1). J.C var en klog, energisk mand og fik kolossal betydning for bøndernes selvforståelse og som drivkraft i en række sammenhænge...
Det næste man møder er en bronzebuste af grundlovsgiveren Frederik den Syvende. Han døde i 1863 - og med ham, ifølge Tom Buk-Swienty, med ham den sidste fornuft i landets ledelse op mod den katastrofale krig i 1864 (jf. "Slagtebænk Dybbøl). Efter krigen dannedes skytteforeninger over det ganske land til fædrelandets beskyttelse. Den lokale skytteforening, stiftet og drevet af læreren og sønderjyden Hansen-Sir (tilnavnet tog han sig), stod bag rejsning af Busten af Frederik den Syvende. Busten er rejst i 1878 og pengene indsamlet lokalt.
Lærer Hansen-Sir var en karismatisk og initiativrig mand. Han var som sagt sønderjyde, og fik sin læreruddannelse i København. Han blev anbefalet af seminariet til enkedronning (efter Chr. den 8.) Caroline Amalie. Hun, der var ivrig grundtvigianer, stod bag en donation til byggeriet af Sir Skole. Hun havde derfor noget at skulle sige om, hvem der skulle være degn dér - kongen havde givet hende ret til at bestemme det.
Hansen-Sir var lærer i næste 50 år, og derunder i folketinget i en periode. "SØNDERJYDE AF MANDIG ID, FOLKELÆRER AF SJÆLDEN FLID, DIT VIRKE PRÆGEDE EGNEN 1863 - 1922", står der på mindestenen. Han stod bag bibliotek og en række lokale foreninger, ikke mindst skytteforeningen og underviste børn og voksne samt hold foredrag. Han havde nære relationer til Caroline Amalie, besøgte hende i ny og næ, og de førte en løbende korrespondance; først og fremmest manglede han altid penge til at betale sin gæld (han levede vist lidt over evne for en degn) og til undervisningsremedier, som enkedronningen så betalte løbende...
Sådan en diset dag i marts ser stedet nu ikke videre prangende ud. Der er stadig lyng på bjerget, men plantagen, der blev etableret fra slutningen af 1800-tallet, inspireret af Dalgas, har taget pippet fra det meste lyng, og også langt hen ad vejen ødelagt udsigten, selvom Holstebro Kommune har stillet et udsigtstårn på toppen en gang i halvfjerdserne.
Med den ensomme placering, lidt uden for alfarvej, mellem bøgetræerne på bakketoppen virker stedets stemning kraftigt ind - lidt kirkeagtigt og øde, som her er. Her kan man se og fornemme, at der virkelig har været stærke meninger og holdinger på spil - når man i et lille sted som Sir har kunnet rejse ikke færre end 8 mindesmærker.
Stedets folkelige brug går sikkert meget langt tilbage. Bakketoppe med udsigt har altid været søgte mødesteder. Men i 1860'erne kom fædrelandet under pres efter krigen mod Prøjsien/Østrig og med tabet af Sønderjylland i 1864. Det gav alt sammen anledning til en række folkelige bevægelser på samme måde som den forfatningskamp, mellem Højre og Venstre, der førtes i slutningen af 1800-tallet frem til systemskiftet i 1901.
I 1879 formaliseredes Sir Lyngbjerg som folkeligt mødested for disse liberale, grundtvigianske strømninger med stiftelsen af et aktieselskab, Sir Lyngbjerg Plantage A/S, der stadig eksisterer, og som ejer stedet. Det står også bag plantage-tilplantningen inspireret af Dalgas. Lad os gå gennem nogen af mindesmærkerne og starte med 50-års jubilæumsstenen:
"SLÆGTENS TAK FOR FÆDRES VIRKE 1879-1929". Kort, præcist og ret meningsfuldt; plantager er et projekt, der involverer generationer (der er naturligvis også en 100 års jubilæumssten her på stedet).
Ved afsløringen i 1929 var selveste J.C. Christensen til stede og talte til den store forsamling. J.C. var selv fra Skjernkanten og spillede en stor rolle under forfatningskampen på Bergs side i visnepolitikken. Han blev efter systemskiftet bl.a. konsejlspræsident, men måtte gå af i 1908 i forbindelse med Alberti-skandalen, hvor han fik en "næse" under rigsretssagen (som man lige i dag kunne høre om i "Alletiders Historie" på P1). J.C var en klog, energisk mand og fik kolossal betydning for bøndernes selvforståelse og som drivkraft i en række sammenhænge...
Det næste man møder er en bronzebuste af grundlovsgiveren Frederik den Syvende. Han døde i 1863 - og med ham, ifølge Tom Buk-Swienty, med ham den sidste fornuft i landets ledelse op mod den katastrofale krig i 1864 (jf. "Slagtebænk Dybbøl). Efter krigen dannedes skytteforeninger over det ganske land til fædrelandets beskyttelse. Den lokale skytteforening, stiftet og drevet af læreren og sønderjyden Hansen-Sir (tilnavnet tog han sig), stod bag rejsning af Busten af Frederik den Syvende. Busten er rejst i 1878 og pengene indsamlet lokalt.
Lærer Hansen-Sir var en karismatisk og initiativrig mand. Han var som sagt sønderjyde, og fik sin læreruddannelse i København. Han blev anbefalet af seminariet til enkedronning (efter Chr. den 8.) Caroline Amalie. Hun, der var ivrig grundtvigianer, stod bag en donation til byggeriet af Sir Skole. Hun havde derfor noget at skulle sige om, hvem der skulle være degn dér - kongen havde givet hende ret til at bestemme det.
Hansen-Sir var lærer i næste 50 år, og derunder i folketinget i en periode. "SØNDERJYDE AF MANDIG ID, FOLKELÆRER AF SJÆLDEN FLID, DIT VIRKE PRÆGEDE EGNEN 1863 - 1922", står der på mindestenen. Han stod bag bibliotek og en række lokale foreninger, ikke mindst skytteforeningen og underviste børn og voksne samt hold foredrag. Han havde nære relationer til Caroline Amalie, besøgte hende i ny og næ, og de førte en løbende korrespondance; først og fremmest manglede han altid penge til at betale sin gæld (han levede vist lidt over evne for en degn) og til undervisningsremedier, som enkedronningen så betalte løbende...
Caroline Amalie har også en mindesten. Der står: "ENKEDRONNING KAROLINE AMALIE GAV SIR SIN SKOLE 1841. HUN VIRKEDE FOR LIVET HER OG LIVET HISSET. SIRBOERNE SATTE DETTE MINDE 1881". Onde tunger vil vide, at der er en stavefejl i Karoline...
En hel speciel mindesten er for løsningen af stavnsbåndet - en lille obelisk, som et lille afkog af Frihedsstøtten, rejst af vestjyder i 1888 - 100 år efter det skete.
Nå, det var nogle af mindestenene. Her er også en genforeningssten og en mindesten om en af de lokale ildsjæle Mads Bjerre, som jeg vil komme tilbage til, da jeg har fundet ud af, at jeg sidder i bestyrelsen for en fond, som han har været ophav til.
Jeg synes mindestenene sammen spinder noget Danmarkshistorie vældig fint sammen med den lokale historie om vestjyske bønders selvforståelse og erkendelse af selvværd.
Jeg synes mindestenene sammen spinder noget Danmarkshistorie vældig fint sammen med den lokale historie om vestjyske bønders selvforståelse og erkendelse af selvværd.
Jeg tror nu også, at skytteforeningerne herovre havde et andet sigte under forfatningsstriden, end at være til Fædrelandets værn mod ydre fjender. Men den historie, tager vi en anden gang. Her er udsigten fra tårnet. Desværre kunne vi ikke se hverken fjord eller hav i dag. Men en betagende udsigt er det dog:
 |
| Mod syd |
 |
| Mod nordøst |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar