søndag den 29. april 2012

Reglement

Paris 2005 en meget varm sommerdag. Ja faktisk var det nationaldagen, den 14. juli - jeg tog det her billede på en meget lille plads ved Seinen. Paris er måske nok byernes by, men bestemt også reglementernes by.


Det kræver god tid, at læse reglerne - ca. 100 stk. i 4 lange spalter - for ophold på pladsen. Meget længere tid at læse, end man formentlig ellers ville opholde sig der. Ikke en eneste bænk til rådighed.

Jeg er ikke vild med grafitti, men et eller andet sted synes jeg, tegneren her har gjort både reglementet og den kønsløse plads en tjeneste - opholdet er blevet en kende morsommere. En mester i forkortelse og forenkling har været på spil. De sure miner, summerer vist reglementets indhold rigtig godt op.

Jeg arbejder med lov og ret. Det kan selvfølgelig ikke nytte, at vi bryder samfundet ned med hver vor egen fortolkning af, om reglerne gælder eller ej - eller om de gælder mere eller mindre. Men sund skepsis og lidt distance er ganske forfriskende. Måske især på en nationaldag med pomp og pragt.

Jeg kom til at tænke på billedet, mens jeg ryddede op i alle de etiketter, der havde gjort indholdsfortegnelsen her på bloggen aldeles uoverskuelig og ubrugelig. Billedet kan jeg rigtig godt lide - eller rettere grafitti'en på billedet, og jeg er tit vendt tilbage til det. Det gør mig i bedre humør hver gang. Det er en fin kommentar til overdreven regeldannelse.

Også her til lands er vi ved at miste overblikket i overdreven regeldannelse om alting. Hvergang en journalist spørger (og hvorfor gør de det?): "Mangler der ikke regulering af...?" Ja, så er der mindst 179, der får en idé.

Alle tror - nok i den bedste mening - at det er for risikabelt, at lade andre mennesker passe deres eget liv. De andre mennesker kunne nemt (vi ved jo fra os selv, hvor let vi kunne lokkes fra dydens smalle vej, hvis vi ikke magtede at styre os) komme til at opføre sig forkert, upassende og uansvarligt. Og så er det, de andre skal have et Reglement, så de ved, hvad der er bedst for dem.

Så er det befriende, når den ukendte graffitimand tager sin tusch frem og bringer tingene tilbage i rette perspektiv.

Som her ved Quai Saint-Bernard, mens Frankrigs stolthed rullede og trampede sig frem mod Triumfbuen og militærfly drønede over vore hoveder.

Måske skulle journalisterne til at spørge: "Hvorfor har vi egentlig regler for alt det?!". Næsten alle opfører sig jo pænt, fornuftigt og ansvarligt - og dem, der ikke gør, læser i hvert fald ikke reglementer.

Jeg er dog tilhænger af Politimester Bastians reglement fra "Folk og røvere i Kardemomme by", nemlig "Kardemommeloven" - min første teateroplevelse med far på Halvrimmen Skole, før jeg selv kom i skole her i Thorbjørn Egners original på norsk;

Jeg har laget en Kardemomme-lov,
som er for byen vår.
Og i denne Kardemomme-loven står:
Man skal ikke plage andre,
man skal være grei og snill,
og for øvrig kan man gjøre hva man vil.

2 kommentarer:

  1. Nogen kommentar omkring franske regler skal jeg ikke trætte dig med.

    Men til gengæld så er jeg utrolig nysgerrig efter at vide, om du måske kan huske hvornår du var til teater forestilling på Halvrimmen skole? Jeg skal nemlig fortælle dig, at jeg havde min første og eneste optræden nær de skrå brædder (jeg var suffløse) til Folk og Røvere i Kardemommeby på samme skole. Jeg vil tro, at det har været i 1967, at vores klasse opførte den minderige forestilling ☺.

    Og ja, vi er helt enige hvad angår graffiti, både denne og andre.

    SvarSlet
  2. Hej Anette, jeg har før sagt, at vi nok endte med at komme i familie - og nu er vi da ret tæt på. Jeg kom i skole i 1968, så det har nok været 1967, at jeg så jeres fantastiske version af "Folk og Røvere..." sammen med far. Den har gjort et stort indtryk, og jeg har læst bogen for mine børn og senest helt for mig selv. Da jeg havde dem med til amatørteater på sir Lyngbjerg, sagde Frederik, dengang ca. 6 år, "det er ikke en rigtig løve" - og når den ikke var på scenen, gik den også godtnok på 2 ben oppe mellem træerne bag scenen. Jeg er vild med historien om de 3 fæle røvere, der bliver resocialiserede takket være den skrappe tante Sofie. Kasper blev brandmajor, Jesper cirkusdirektør og Jonathan, der blev bager. Politimester Bastian er også fantastisk, ikke mindst hans argumenter, da folket krævede røverne arresteret: Jeg tror også politiet den dag i dag kan følge hans argumenter for, at der ikke rigtig var sket noget; "Hør nu her, kære slagter, har du nogensinde arresteret folk som har en løve?". Men Anette, du kender jo nok replikkerne bedre end mig, med din baggrund som suffløse ;-)

    SvarSlet