Dorte Jensdatter (? - 1722)

Sådan her så der ud en regntung Sankt Hans-aften på stranden ved Astrup Vig - omtrent. Så vidt som jeg nu har kunnet male det her lang tid efter. Jeg husker ikke, om der var heksehyl og en heksedukke på bålet, som skikken jo ellers er. Men dét med hekse Sankt Hans-aften, og stedet fik mig til at finde maleriet frem til den her historie. I nærheden, af stranden og vort sommerhus ved Astrup Vig i Salling, ligger en håndfuld gårde; landsbyen Øster Grønning. Her tog en lynch-hob sagen i egen hånd tilbage i 1722. En enlig kvinde formodedes nemlig at være heks. Staklen hed Dorte Jensdatter.

Efter reformationen i 1536 kom der også gang i de afskyelige hekseprocesser i Danmark. I Europa blev der over godt et århundrede anklaget over 100.000 mennesker, og halvdelen blev henrettet, som regel brændt levende på bålet. I Danmark var det fra ca. 1540, det tog fart, og frem til en afgørelse fra Højesteret fra 1693, at processerne gik for sig. Man mener, at op mod 1000 hekse herhjemme gik op i røg og flammer - den mest bestialske død, man næsten kan forestille sig. En kongelig forordning fra 1617 om troldfolk og deres medvidere (dvs. medskyldige - deres kunder med andre ord) bar, bogstavelig talt, yderligere véd til bålet.

I 1722 var de officielle hekseprocesser således en saga blot. Men mistankerne om hekse holdt sig rundt omkring - også i Øster Grønning i Salling. Man havde mistanke til den enlige, og sikkert forsvarsløse, mærkelige og upopulære, kone Dorte Jensdatter, for at stå bag dødsfald, og vist også mistrivsel i kvæget! Man tog, sikkert moralsk ansporet af en god pægl brændevin, sagen i egen hånd.

Hun blev forhørt i sit hus af den forsamlede flok, og derunder bundet til en stolpe eller stol. Så blev hun underkastet en hekseprøve, men lampen eller tællelyset kunne ikke stikke ild til hendes tøj. Foruroliget af denne tydelige heksekunst, og over at blive mulige ofre for den, smed man en prås på stråtaget af hendes formodentlig fattige hytte, og så futtede hytte og Dorte Jensdatter af.

Lynchhoben blev nu retsforfulgt for udåden - og så vidt vides rullede et par hoveder.

Præsten i Skive i denne periode (1701-1727) Christian Lassen Tychonius, f. 1680, der selv var fra Salling skrev et forarget digt; Gudelig Erindring til Salling-Boerne - om den slette gerning (uddrag):

Salling! Skam dig æviglig,
Om der dog er Skam i Dig;
Slig en Synd er i Dig skeet,
Som ei Himlen før har seet;
Skiøn da paa, at Gud er vred,
Og at hans Retfærdighed
Har tilladt dend Gierning Leed
Bluis ved dend Overtroe
Som blandt dine Folk mon boe,
Her kand du jo see dendz Frugt,
Branden gir sin Stank og Lugt.

Nuvel, ingen véd sig sikker for mistanke om hekseri. Man kan hurtigt anses for underlig i den ene eller anden retning. Heller ikke i nutiden kan man sige sig fri - og børn og andre udsatte  i Afrika slås stadig ihjel på hobens forgodtbefindende mht. anklager om hekseri.

Vort midsommerbål har ubehagelige mindelser, men i grunden er det nok ikke en heksebrænding; men en kollektivets heksekunst, der skal holde hekse - det vil sige det onde - borte. Det er jo ganske ironisk, at tingene sådan har skiftet meninger.

***

PS: Uddrag af Chr. 4.'s forordning fra 1617 om Troldfolk og deres Medvidere:

Hvis rette Trolfolk belangis er, som med Diefvelen sig bebundit hafver eller med hannom omgaais, med dennom skal forholdis epter Lougen och Recessen; meden de, som sig med saadanne Folk indvikler och ved deris Troldom noget sig understaar at lade forrette, skal straffis paa deris Hals uden ald Naade.

Forordningen gjorde med ét slag en tusindårig praksis med kloge mænd og koners lægelige behandlinger ulovlig. I lighed med en moderne diskussion kriminaliserede man ikke bare udøvelsen men også det at være kunde - der er ikke meget nyt under Solen!