M. C. Holm

Ja, OK det blev så ikke verdens bedste tegning. Men min tegning er også en tegning efter et maleri. I kan finde maleriet på Dampskibsselskabet Nordens hjemmeside. Manden er fra Mors. Han er født den 19.10.1827. Han hedder Mads Christian. Som dreng blev han kaldt Maren Væverpiges Mads Christian - han havde ikke noget efternavn. Siden fik han efternavnet Holm fra den mand, der giftede sig med hans mor. Selv fik han en uægte søn, som han ikke ville kendes ved. Ja det forekommer helt absurd, at et uægte faderløst, barn ikke tager sin egen søn til sig...

Forleden - den 19.10.2010 - var jeg med "min" Odd Fellow-loge på besøg hos logebrødrene i Nykøbing Mors. Deres loge hedder Broderlogenr. 47 M.C. Holm. Da jeg i embeds medfør skulle sige et par ord, syntes jeg, det kunne være om den mand, Logen havde opkaldt sig efter. Det blev til denne ret lange historie.

 1. Uægte født

Jeg fandt M.C. i kirkebogen for Nykøbing under fødte drengebørn i 1827:

19. oktober 1827 fødtes Mads Christian som 'uægte'. Så vidt jeg kan tyde, står der i rubrikken 'Forældres Navn, Stand, Haandtering og Boepæl'; "Moderen ugift Fruentimmer Maren Nielsdatter opholdende sig hos Christian Holms Enke i Nykjøbing indtil Barnefødslen Udlagt Fader Esper Nielsen Tjenestekarl hos Assessor Rummelhoff..."

Rygtet vil vide, at Mads Christians far i virkeligheden var Assessor Rummelhoff, som var både By- og Herredsfoged og Justitsråd. Justitsråd var en titel for medlemmer af Højesteret, men jeg ved ikke, om de havde sæde i Højesteret midt i 1800-tallet; da var det vist kun en honorær titel. Det var almindeligt, at de fine tog sig friheder. Og det var ret almindeligt, at betale sig fra et faderskab. Ikke usandsynligt, at Rummelhoffs tjenestekarl, Esper Nielsen måtte tage skraldet for øvrigheden - Rummelhoff - mod nogle håndører eller simpelthen for at beholde sit job. Men det er naturligvis kun gisninger.

I en bog fra 1902 om M.C. Holm af Henrik Fog udlægges faderen som tjenestekarlen, der hænges ud for at have valgt ussel mammon frem for den gravide Maren, idet der opstod en mulighed for at gifte sig med en rig gårdmandsenke og blive gårdmand. Og så blev Maren droppet.

Mads Christian var bestemt ikke ene om at være uægte i Nykøbing. Allerede længere nede på siden i Kirkebogen er der én mere, der som de fleste, blev født til en hård tilværelse. Men Mads Christians levnedsløb, blev ikke helt almindeligt.

2. Barndom

Mads Christians mor, Maren, fandt sammen med en anden dame, der ikke havde klaret succeskriteriet; at blive gift. Damen kaldtes Kirsten Væverpige. Maren var kogekone og sammen hutlede de sig gennem tilværelsen. Når det kneb, blev Mads Christian sendt ud for at betle, til sin store skam og fortrydelse.

Men omsider blev Maren gift med en - ikke tøffelhelt, men - tøffelmager Lars Holm. Derfra fik Mads Christian sit efternavn. M.C. Holm var vist ikke den mest tilbageholdende, når der skulle laves drengestreger, men han blev en dygtig elev i skolen, og han var flittig, noget hans mor, og velsagtens deres livsomstændigheder, henholdsvis motiverede og tvang ham til, hvis han ville slippe for skammen ved at tigge.

Som ung teenager kom Mads Christian i lære som skibstømrer.

3. Arlette Lund

M.C. Holm blev  udlært i Thisted, og kom så til Aalborg. Her mødte han en sød pige, men noget over hans stand; Arlette Lund. Man kan næste høre det af navnet, at vi springer et par samfundsklasser op. Hun var datter af nogle velhavende restauratører, Severine og Peter Ferdinand Lund. Forholdet var upassende set med Arlettes forældres øjne, men skæbnen ville, at Arlette allerede var kommet i ulykkelige omstændigheder.

Men giftemål kunne der rigtignok ikke blive tale om, dér lagde Severine sig imellem. M.C. Holm måtte drage videre, stadig ulykkelig forelsket og samtidig rasende på den svigermor, han netop aldrig fik.

4. Holm junior

Nogle måneder senere 22.01.1851 kom M.C. Holms - uægte - søn, Ferdinand Jørgen Peder Holm, til verden. At Arlette stadig var forelsket eller hengiven til M.C. Holm, synes jeg fremgår af, at Ferdinand trods alt fik efternavnet Holm.

Ingen af de 2 adskilte forældre til Ferdinand blev vist herefter rigtig lykkelige. De fik ikke hinanden til sidst, som de vist begge egentligt havde drømt om. Ferdinands datter, Marie Arlette Katrine Holm skrev i 1962, at "Af breve vi har læst bedstefar (M.C., red.) har skrevet til bedstemor kan vi høre at han var rasende på hendes mor. (...) Inden han rejser (til Amerika, red.) sender han bedstemor et brev, som vi også har læst, hvor han giver hende hendes ord tilbage og håber at hun må finde en mand, der passer bedre til hende og hendes mor end han gør".

Materiale som fhv. bogtrykker Jakob Nyborg har sendt mig om M.C. Holms mere ukendte side - som far til Ferdinand og stamfar til en slægt af Holm'ere

5. Oakland, Californien

Fra Aalborg tager historien en besynderlig drejning for M.C. Holm. Han kom til Helsingør og arbejdene en tid på et værft, men fik så hyre på et amerikansk skib til Boston. Ved afrejsen og før må han have sendt de breve til Arlette, der gav hende sit ord om giftermål tilbage.

Fra Boston fulgte han strømmen af guldfeberramte med skib syd om Kap Horn til Californien i 1852. Californien var blevet erobret af amerikanerne fra Mexico i 1846 og her var blevet fundet guld. Det var dengang et ekstremt sted, hvor loven var den stærkes ret, hvor vold og skyderi hørte til dagens orden - nøjagtig ligesom nu, vil onde tunger hævde!

Det er ret uklart, hvad M.C. Holm fordrev tiden med i starten, men tilsyneladende var det ikke guldgraveri. I hvert fald ikke ret længe. Han fik arbejde som tømrer med at bygge huse, og siden skibsbyggeri og skovhuggeri et sted ved navn Oakland (egeland), hvor han grundlagde sit eget værft.

Han var angiveligt med til at grundlægge byen, men jeg har ikke rigtig kunnet finde noget, der bekræfter det. Han blev rimelig velhavende og fik ejendomsbesiddelser. Oakland er nu en af de større byer i Californien med knap ½ million indbyggere.

6. Hjem igen

Trods sin succes, og trods mulighederne og besiddelserne i Californien, havde M.C. Holm ikke ro. Der var en pige hjemme i Danmark, som han ikke var frigjort fra, selvom hun havde fået sit ord tilbage af ham. Men måske trak også hans stolthed ham hjem for at vise sin fødebys borgere, at han havde klaret sig, og klaret sig rigtig godt? Hans mor var død i 1853, så det var ikke det, der førte ham hjem.

Han drog først til Paris til verdensudstillingen dér i 1855 for at gøre sig bekendt med fremskidtene, og derfra tog han til København, hvor han studerede på Handelsakademiet. Hjem til Nykøbing kom han i 1856 og arbejdede med skibsbyggeri. Skibsbyggeriet endte med at han lejede et værft i Åbenrå, og foruden at bygge skibe blev han også reder.

7. Emilie Bendixen

Imedens skrev M.C. vist stadig mængder af breve til Arlette, men forgæves. De blev muligvis opsnappet af hendes mor. Ifølge Marie Holm (barnebarnet) blev disse skuffer af breve brændt for at ingen siden skulle snage i dem. Lidt ærgerligt, selvom det naturligvis ikke er pænt at snage i andre folks ting, som jeg nu ellers er så godt i gang med. Arlette var blevet gift til anden side, og det samme skete omsider for M.C. Holm i 1861; med Emilie Bendixen, som han var trolovet med i vist 4 år, før de blev gift, da handes far omsider døde! Han ser ud til at have været skeptisk på datterens vegne.

Af grunde jeg ikke kender, opgav M.C. Holm således at vende hjem til sine ejendomme og værftet i Californien. De californiske besiddelser solgte han via en kommissionær.

Parret bosatte sig i København - nærmere betegnet Nyhavn.

8. Dampskibsselskabet Norden

Efter at have mistet en del penge på et stort skibsforlis, blev han sat lidt økonomisk tilbage. Han var imidlertid fast besluttet på at få en flåde af 'state of the art'-dampskibe, bygget i stål. Han udbød derfor aktier, men aktietegningen gik lidt trægt. Den jyske opkomling havde ikke de rigtige forbindelser, og han hørte ikke til de fine kredse i Hovedstaden og var helt ukendt i børskredse.

Det lykkedes dog omsider i februar 1871 at få fuldtegnet aktierne i selskabet, hvor så Dampskibsselskabet Norden blev stiftet. Det er stadig en kæmpe virksomhed her i landet med over 150 skibe og en kursværdi på over 11 milliarder kroner. Rederiet trives den dag i dag i bedste velgående.

M.C. Holm fik så bygget et stål-dampskib i Glasgow. Han var der under byggeriet, og benyttede chancen til at lure skotterne kunsten af.

Det tidligere værftområde i Glasgow set fra "The Glasgow Tower" (som drejer rundt med vinden). Her blev Dampskibsselskabet Nordens første skib blev bygget i 1871-72

9. Helsingør Værft

Efter en del bryderier med og benspænd fra hans excellence Gehejmeråd C.F. Tietgen, fik Holm endelig i 1883 lov at anlægge et skibsværft i Helsingør. Tietgen ("Danmarks Rockefeller") var selv barn af fattige kår i Odense, og kæmpede sig frem og blev industrimagnat, indflydelsesrig og noget så fint som gehejmeråd (det ville man nok i dag have kaldt for Kongens spindoctor). Tietgen blev altså en af de fine - hvorimod Holm  aldrig fik ordener eller anerkendelser, men rigdommen fik de til fælles.

Tietgen var bestemt ikke frihandelsmand, men meget konservativ, modsat M.C. Holm. Tietgen mente således, at ét værft - B og W - var nok for Danmark. Tietgen bekæmpede derfor M.C. Holms værftsplaner i Helsingør indædt, og ville, da værftet det til trods blev en realitet, næsten for enhver pris have indflydelse på det. Tietgen og Holm var således ikke på god fod, men rivaler.

På den måde fik Helsingør, til trods for Tietgens modsatnd, sit værft - "Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri". Det holdt præcis i 100 år til 1983, hvor det lukkede efter i genrationer at have givet byen arbejde og brød på bordet.

10. Velgører

Sin velstand anvendte M.C. Holm blandt andet på børneasyler (børnehjem) i Helsingør og Nykøbing, han finansierede byggerier af kommuneskole og ny kirke i Nykøbing og gav vist store penge væk. Der blev stiftet legater til værdigt trængende og skænket midler til det.

Hans motto var: ”Så længe man lever, skal man arbejde; der bliver tid nok til at drive, når man er død”. Det lyder en smule kynisk og koldt. 

Det fortælles også, at han fik et andragende fra en mand, der bemærkede, at hvis andragendet ikke nød fremme, ville han være nødt til at skyde sig en kugle for panden, hvilket M.C. Holm ikke var uenig med ham i, at det måtte han så!

Han stillede store krav til folk - også dem, der ønskede hjælp - de skulle selv yde for at nyde.

11. Død

Han døde den 23.09.1892 af blindtarmsbetændelse, vist efter en mislykket operation, og blev begravet i Nykøbing – han efterlod sig sine midler til hustruen og derefter hovedsageligt til velgørende foranstaltninger i sin hjemby Nykøbing Mors. Besynderligt nok blev hustruen Emilie ikke begravet samme sted, men i Sønderjylland. Måske hørte de heller ikke sammen i levende live...? I hvert fald fik de ingen børn sammen.

Efter Arveforordningen af 1847 have uægte børn ingen arveret efter deres far, så Ferdinand var ikke tvangsarving.

Det fortælles, at M.C. Holm blev opsøgt om hjælp af sin biologiske fader Esper Nielsen, men at han koldt og kort blev afvist - når han ikke havde villet kendes ved M.C., da han havde brug for det, ville M.C. Heller ikke kendes ved sin far nu, hvor han havde brug for hjælp.

På samme måde bare omvendt - hvis I forstår, hvad jeg mener - tog M.C. aldrig kontakt til sin biologiske søn, Ferdinand og sønnen og hans efterslægt blev ikke betænkt med arv eller andet. En noget benhård praktisering, der minder om arvesynd.

I Ferdinands datters omtalte skrift er der bitterhed mod M.C. Holm, der "har båret sig så lumpent ad over for far". Hun skriver videre, at han skænkede mange penge væk i testamentet, men "hans eneste søn har ikke fået en øre".

Marie Arlette Else Katrine Holms erindringer fra 1962 om sin bedstefar M.C. Holm i en folder fra Holm'ernes fætter og kusinefest i Nykøbing i 2009

12. Afslutning

Marie Arlette Else Katrine Holm skriver videre i beretningen fra 1962, at Arlette Lund ("bedstemor") havde fortalt sin svigerdatter (Maries mor), at Arlette skulle have set M.C. Holm igen efter hjemkomsten fra Amerika, hvorefter hun aldrig siden havde været lykkelig.

Det var en succesrig mand, denne Mads Christian Holm. Født som uægte og i fattigdom. Han arbejdede sig op til industrimagnat og rigmand. Men succesen var nok betinget.

Hans familierelationer blev aldrig lykkelige, ser det ud til, og ingen omkring ham fandt tilsyneladende lykken. Hvor dygtig og fremgangsrig han end var, blev hans skæbne nok beseglet af den stolthed, som hans fars svigt tilsyneladende gav ham, og som drev ham til at klare sig selv, og til ikke at tage sin egen søn til sig.

Den - hans stolthed - blev tilsyneladende hindringen for at undgå at gentage faderens fejl over for sønnen.

Det er naturligvis ikke til at vide og det er også et spinkelt grundlag at konkludere på, men jeg synes alligevel, at der er et tydeligt mønster i hans skæbne.

Men M.C. Holms bedrifter skal jeg bestemt ikke nedgøre. Hans donationer til sine danske hjembyer og børneasylerne ikke mindst, men også hans forretningssans og vilje aftvinger respekt og ærefrygt, og med Odd Fellow-ordenens formål om blandt andet at hjælpe de forældreløse, forstår jeg godt valgt af M.C. Holms navn til logen.

M.C. Holms virke har givet tusinder brød på bordet over årene - og fortsætter med at gøre det. Hans betydning for landet må siges at have været uvurderlig. Nykøbing har nydt godt af kommuneskole, kirke og børnehjem, og mange har modtaget midler fra hans velgørenhed og legater, og her er hans navn stadig med rette husket og respekteret.

[Jeg har søgt på Nettet, de to links oven for bl.a., læst Henrik Fogs biografi 'M.C. Holm' fra 1902, og fået information fra Jakob Nyborg og fra folderen fra Holmslægtens fætter- og kusinefest]