Kvan

Her er et billedet fra starten af juli, taget under en vandretur på strandengene ved Åkrog Bugt/Helnæsbugten på Sydfyn.

Det er lige før kvan-blomsterne (skærmplantene bagerst med de violette stængler) springer ud (blomsterne bliver hvide).

Da jeg var på Grønland for nogle år siden, stiftede jeg bekendtskab med dens fætter, fjeld-kvanen, som deroppe er helt vildt populær. Den blev spist som grøntsag, kandiseret til desserter, og bladspidser og knopper vist som en slags erstatning for vore haveærter. Vores skipper vovede nærmest skibbrud for at komme i land i Eriksfjorden, mens vi så på gletchere, sejlede han rundt og plukkede frisk kvan i området.

Den indeholder c-vitamin og er god mod skørbug. Det gjorde vikingerne god nytte af. Planten er også på Færøerne.

Stængel og rod skulle være god til bjæsk, men man skal naturligvis passe på, ikke at forvksle med skarntyder og bjørneklo og lignende, der kan være giftige. Der skal renses og hakkes i stykker og hældes over med klar, smagløs snaps/vodka, og der skal nok - gætter jeg - trækkes i et halvt års tid før filtrering og evt. tynding.

Men jeg har nu ikke selv prøvet. Kvan dufter lidt syrligt og smager lidt vammelt/sødligt (sukat-agtigt, synes jeg at huske), så man skal måske nok ikke lave en kæmpeproduktion første gang. Til gengæld får man ikke pest - for især roden skulle være virksom mod det!

Kvan hedder - har jeg lige fundet ud af - angelica archangelica på latin. Det lyder jo rigtig godt - ærkeengel - men jeg foretrækker nu en gulerod!