Waterloo

I aftes hørte jeg endnu engang ABBAs grand prix vindersang fra 1974, der begynder sådan her;

"My, my, at Waterloo Napoleon did surrender." 

Slaget ved den belgiske by Waterloo, mellem Frankrig (Napoleon) på den ene side og en koalition (Den Syvende Koalition) på den anden, bestående Rusland, Østrig og ikke mindst af England (hæren ført af Wellington) og Prøjsien  - jeg véd godt, hvordan andre staver det - (hæren ført af Blücher) fra den 15. til det endelige slag den 18.06.1815, har de fleste hørt om. Men det var altså ikke dér, Napoleon overgav sig.

Det var naturligvis afgørende for krigen og Napoleon, at slaget, der næsten forløb uafgjort, men tippede til Koalitionens fordel til sidst, blev tabt. Men Napoleon overgav sig altså ikke ved Waterloo! ABBA-drengene burde nok have læst lidt bedre op på historiken - arr...så lad det være digterisk frihed, da.

Faktisk deltog Napoleon ikke aktivt i slaget. Han var der, og ledte slaget tog beslutninger - eller rettere tøvede han angiveligt for længe så Koalitionens styrker nåede at vokse og samle sig, før hans afgørende - og mislykkede - angreb på dem.

Da slaget var tabt, flygtede Napoleon i hestevogn og siden til hest. Han returnerede til Paris den 21.06.1815.

Her var et politisk spil igang for at få afsluttet krigen og afsat Napoleon - styret af hans berygtede politichef/-minister Fouché, der bragte sig selv i stilling som faktisk leder, trods Napoleons forsøg på at indsætte en Napoleon den II (hans søn) som ny kejser, da han trådte tilbage - abdicerede - for anden gang i sin karrieree, det var vistnok den 22.06.1815. Koalitionen ville ikke kunne acceptere slægten ved magten i Frankrig, de ønskede den gamle kongeslægt, Bourbonnerne ved Louis den 18., genindsat, som før revolutionen i 1799.

Først den 13.07.1815 skrev Napoleon sin personlige overgivelseserklæring til den engelske konge og som effektueredes den 15.07.1815, da han gik ombord på et engelsk orlogsfartøj for aldrig at vende tilbage til Europa. Noten lød angiveligt:

 "jeg (har) afsluttet min politiske karriere, og jeg kommer, som Thermistokles, for at overgive mig til det britiske folks gæstfrihed"

Han blev nu ikke påskønnet så meget, som han havde regnet med, efter henvisningen til den græske Thermistokles, at dømme. Krigshelten Thermistokles blev upopulær i Athen og  landsforvist af sine landsmænd. Han overgav sig til sin ærkefjende perserkongen, der gjorde ham til guvernør i en del af perserriget i respekt og formentlig for at irritere, dem hjemme i Athen.

Napoleon blev som bekendt isoleret på Sankt Helena til sin død, og først efter sin død genbegravet i Les Invalides i Paris.

Skurk eller helt? Europa blev hærget og forarmet i evindelige krige under hans regime. Frankrig genvandt aldrig sin magt efter ham som det mest betydende land i Europa. Han solgte territoriet Louisiana til USA for en slik (der er nu vist 6 delstater) - en stor del af amerika ville have været fransk i dag, hvis ikke...! Der blev dog også indført reformer - bla. Code Napoléon, der stadig gælder langt hen ad vejen i Frankrig.

Danmarks mere eller mindre påtvungne alliance med Napoleon, førte til tabet af Norge ved Wiener Kongressen i 1815 og Napoleons krige førte indirekte til englændernes angreb på København i 1801 og 1807, men det er en anden historie.

Der er skrevet meget om Napoleon, og vore turistbesøg på Louvre ville da være mindre interessante uden hans krigstyverier af kunst ligesom Paris jo overalt har præg fra hans regime.

Jeg har med stor fornøjelse læst Herman Lindquist (en anden svensker!) og Poul Johnsons biografier. Den første ser ham som temmelig glamourøs, talentfuld, dygtig og som et sammensat, tænksomt og følsomt menneske. Den anden som en diktator, der udnyttede skæbnens chancer brutalt og skånselsløst for egen vinding og ambition.