Som en lille rejsesouvenir fra hendes interrailtur denne sommer, fik jeg 2 gamle tyske postkort af min datter, Katrine. Jeg synes, de 2 kort er et sjovt par og ser en særlig sammenhæng mellem dem - det ene hyggelig idyl og rart, det andet dystert og ildevarslende. Men jeg efterrationaliserer - og bliver ved med det lidt endnu neden for...
Det første postkort her, ser jo umiddelbart rigtig hyggeligt ud. Pigen, bly med et forlegent, nedslået blik. Kavaleren, med et kækt og også stolt smil. Et brudepar i traditionelle hjemstavnsdragter? Kortet er stemplet i Leipzig - altså i Sachsen - i august 1909 på et grønt Frau Germania 5 pfennig frimærke fra "Deutches Reich" (AFA 70 eller 85).
Dette første tyske rige, kejserriget, blev skabt i 1871, efter Det Tyske forbunds sejr over Frankrig (og få år før over Danmark), dygtigt ledet af Bismarck. Foreningen var vel i 1909 et lige så lykkeligt ægteskab, som det unge, lykkelige pars ægteskab tegnede til at blive.
Men det er jo ikke alle ægteskaber, hvor lykken holder...
Det første tyske rige havnede i en verdenskrig og blev slidt op gennem 5 år på grund af en krigerisk, egenrådig kejser og gennem et menneskeoffer hos de krigsførende på 10 millioner unge liv - deriblandt måske brudesvenden?
Weimarrepublikken - det andet tyske rige - dannedes i 1919 på de rygende ruiner af det første rige; da Tyskland kapitulerede, og kejseren abdicerede under revolutionslignende tilstande, mens nationen følte sig ydmyget, og revanchisterne spredte "dolkestødslegende" og gav grøde til det tredje tyske rige, som Hitler førte an fra 1933 til den totale undergang i 1945.
Det andet postkort er netop fra Det Tredje Riges tid med et motiv fra "Kalender der Technik 1940" med 2x3 pfennig brun med Hitler (AFA 777), stemplet i juli 1942 i Essen, netop på den tid, Hitler havde truffet dem skæbnesvangre beslutninger for Det Tredje Rige om også at gå mod øst (angrebet på Sovjet var den 22.06.1942). ("Wohlt Ihr den totale Krieg?", spurgte Göbbels så allerede februar 1943, da arméerne havde ramt noget hårdt. Resten er historie, som man siger...).
Motivet på dette kort er italiensk - et af den fascistiske Mussolinis propaganda-byggerier - nemlig den nyanlagte by ved Rom Sabaudia. Mussolinis lige stradaer (bl.a. tværs gennem gamle bydele af Rom) og kønsløse arkitektur for arkitekturens skyld, med referencer til det gamle romerriges stil, er velkendte. Arkitektur som propaganda, samt fascinationen af det gamle Rom deltes af Hitler og hans nazisme. Og så kunne et postkort, som dette komme i omløb også i Tyskland.
Mussolini-tidens arkitektur og herunder Sabaudia kan vist stadig beundres - hvis man ellers kan beundre den slags - en stor del findes i hvert fald intakt endnu, og det kaldes pudsigt nok Det Tredje Rom (efter Romerrigets Rom og derefter Pavens Rom).
De to motiver, synes jeg - sat ind på en tidslinje, der er kun 33 år mellem - fortæller historien om disse tredje regimers bevægelse frem til det tomme tingslige: Det første, hyggelige, med mennesker i centrum, der føler og viser nærvær og i heimats-dragter fra deres kulturelle baggrund. Det andet med bygninger, med referencer til en gammel forladt kultur, som truende udtryk, og med kun bitttesmå, betydningsløse mennesker i baggrunden, som man skal se godt efter for at finde. Her skal ikke siges noget om årsager og virkninger; blot dette at de to billeder tilsammen synes at illustrere (da-)tidens trend.
Tredje gang er ikke nødvendigvis lykkens gang. Hverken med hensyn til riger eller arkitektur. Nok efterrationalisering for denne gang!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar