Hybenbjæsk

Her på kanten til september er der masser af hyben. Det er en nem og god frugt til bjæsk. Og så kan man også bidrage til regeringens handlingsplan fra 2010 om beskyttelse af sårbar dansk natur mod invasive arter (hvis man altså sørger for at destruere frøene).

Hyben er frugten fra Rosa rugosa - Rynket Rose. En invasiv art, fra Asien. Den breder sig uhæmmet og kvæler al naturlig - dansk - vegetation, og skal derfor bekæmpes. (Egentlig er hyben vist betegnelse for alle rosers frugt.)

Blomsten er nu meget flot og velduftende. Den kan man, uden de grønne dækblade, lave en god frisk sommerlig bjæsk af. Derom en anden gang, selvom Rynket Rose stadig blomstrer, men nu på sidste vers for denne sommer.

Den runde flaske er essensen fra et par håndfulde hyben. Essensen laver man ved at fjerne frø (kløpulver - kaldte vi det, da jeg var dreng; ikke rart at få ned ad ryggen) og blade af den modne hybenfrugt.

Jeg puttede de rensede dele i fryseren. Det giver en sødere smag, bilder jeg mig ind - som ved rønnebærsnaps, hvor bærrene skal have frost for at give sødme. Så dækkes med smagløs vodka eller Brøndums klare snaps. Det skal stå nogle måneder. Derefter filtreres det og tyndes ca. 1:2, men efter smag.

Det giver en dejlig mild, lidt sød smag med tydelig smag og duft af hyben. Farven er jo også ret appetitlig. God fornøjelse med bekæmpelsen af den invasive art.

Det er - når man smager bjæsken - uanset årstid som skyerne spredes; så man rigtig kan nyde den blå septemberhimmel og føler varmen i sit røde hybenhjerte. Straks efter vil De tage Dem i at nynne følgende vers fra Mortensen og Garffs smukke sang:

At flyve som et forårsfrø
for sommerblomst at blive
er kun at visne for at dø,
kan ingen frugt du give.
Hvis modenhedens milde magt
af livet selv du lærte,
da slår bag falmet rosendragt
dit røde hybenhjerte.