Geöffnet

Jeg har kigget en del på den her kuvert, siden jeg i går fandt den i en pose meget blandede frimærker og breve fra "min mors" genbrugsbutik. Helsagen, som filatelister kalder et brev med frankering og...ja, det hele [det gør de så ikke, se Jons kommentar nedenfor/khl] - er lidt medtaget, det har været foldet og stemplet er skævt. men et lille fint censurbrev, er det nu alligevel. Brevet fik mig til at stoppe op og dykke ned i præsidentbiografier, for at få ham på frimærket sat på plads sammen med de oplysninger, man kan læse af det tomme brev, trods alt.

Indholdet af brevet er naturligvis ukendt, ligesom jeg ikke ved noget om adressaten, fru Hemmingsen, eller hvorfor hun fik brev fra New York. Nyhavn 14 er på skyggesiden af Nyhavn, der hvor der ikke drikkes øl. Her lå i en årrække en kælderrestaurant ved navn "Den Sorte Ravn", som jeg har spist på - eller i, må det vel være - en enkelt gang. Nu er der en smart italiensk restaurant. Jeg kan se, at en 152 m2 ejerlejlighed i bygningen har været til salg for gode 5,2 mio. kr. Måske det var her, boede fru Hemmingsen?

Luftpostbrevet, et "half ounce air mail",  kunne sendes fra USA til Europa for 30 cent fra 28. april.1939 til 31. oktober 1946. Brevet er afsendt fra New York den 28. februar 1941 kl. 16 - i hvert fald er det afgangsstemplet her. Så vidt jeg ved, gik post til Europa ind via Lissabon.

Her har Oberkommando der Wehrmacht (OKW) haft brevet under nærmere eftersyn, som det ses af klisterbåndet på bagsiden og det violette håndstempel. Brevet er åbenbart gået igennem censuren i Frankfurt og havnet i Nyhavn.

Man kan på censurbåndet og håndstemplet se et "e" under det omkransede hagekors, som den tyske ørn holder i sine kløer. E var Frankfurt, der tog sig af Svejts (jeg staver det nu en gang sådan!), Sydfrankrig og Nord- og Sydamerika. Et "k" er/var København, der tjekkede breve fra Sverige, Norge og Finland. Stod der "o" var det censurkontoret i Oslo, der tjekkede post fra Danmark, Sverige og Finland. Fordelingen helt præcist, ved jeg ikke meget om, men det er der specialsamlere, der ved alt om.

Jeg nøjes bare med at gyse lidt ved den tyske ørns historiske vingeslag - og lidt over den netkontrol, antiterrorlovgivningen i Danmark inden for de sidste 10 år, siden 2002 - har bevirket, så alle vore netaktiviteter og e-mails ikke mindst, kan hentes frem i påkommende tilfælde. Og hvis en totalitær magt får brug for det...

Og den gode "Teddy" Roosevelt på frimærket minder også og krig og ulykke og paradoksalt også om Nobels fredspris. Nej - Obama var ikke den første amerikanske præsident, der fik den (ufortjent). Theodore Roosevelt 1901-1909, siger mærket; hans præsidentperiode.

I 1898 udbrøde den spansk-amerikanske krig, der blev kort og pinlig for Spanien, der måtte afstå Cuba, Puerto Rico, Filipinerne m.m. mod en symbolsk betaling ved fredsslutningen, efter at flåden var sænket. Teddy blev en folkehelt med sine "Roosevelt's Rough Riders" - ved dog ikke præcis, hvad han bedrev af heltegerninger.

Krigen startede med en simpel ulykke på et amerikansk marinefartøj i Havana. Det var sendt dertil i forbindelse med cubanernes kamp for selvstændighed. Skibets kedel sprang i luften og gemytterne kom i kog. USA erklærede Spanien krig på et spinkelt grundlag. I øvrigt deltog en anden Nobelprisvinder (i litteratur) Churchill i 1895 i et felttog sammen med spanierne i Cuba - det kan (og bør!) I læse om i hans glimrende selvbiografi "Mine Unge År"; for det er en helt anden og meget velskreven historie.

Men så i 1901 blev præsident McKinley skudt af en anarkist (det var han heller ikke den første amerikanske præsident til...), og så blev Teddy som vicepræsident vikar og svoren ind som præsident. Han mente - her var han måske før, nogle af de andre senere præsidenter, at USA kunne gøre, som det ville i Sydamerika - blandt andet satte han lus i skindpelsen i Colombia op startede oprør for at få gang i kanalbyggeriet mellem Atlant- og Stillehavssiden.

Fredsprisen fik han i 1905 for at mægle mellem russerne og japanerne i deres krig.

Cubanerne fik dog deres selvstændighed, sådan da, men Fidel satte et halvt århundrede senere i en ny borgerkrig en foreløbig stopper for den amerikanske indflydelse på øen.

Det blev en lang fortælling om et tomt brev, men på en måde åbnede det historien lidt på klem...