Syv segl

Johs.' Åbenbaring, Kap. 5, v.1 (?)

"Og jeg så, at han, som sad på tronen, i sin højre hånd havde en bogrulle, med skrift både indvendig og udvendig og forseglet med syv segl". [Johs.' Åb. Kap. 5, v.1]


Den for mange famøse Johannes' Åbenbaring, har altid fascineret med sin ret psykedeliske beskrivelse af verdens undergang og tusindårsrigets komme. Mange af vore mest brugte begreber kommer derfra. Dyret i Åbenbaringen, tallet 666, Dommedag m.m.

Men herfra er min mund lukket med syv segl (i denne omgang). Mit ærinde her er bogrullen fra før, der jo spiller den afgørende rolle i Kapitel 5 og videre. Der findes en gammel illustration af historien. Den sidder som billedkvader på Tømmerby Kirke, Vester Han Herred.

Historien fra Johannes' Åbenbaring, Kap. 5, begynder jo med bogrullen, og at ingen findes værdig til at bryde dens syv segl, og det er meget trist, at den ikke kan åbnes. Men så er det, at en af de ældste siger:

"Græd ikke! Se sejret har løven af Judas Stamme, Davids rodskud, så han kan åbne bogrullen og dens 7 segl" [kap. 5, v.5].

Derefter er det, at fortælleren får øje på et lam, "ligesom slagtet" med syv horn og syv øjne etc. Løven og lammet, der er ét.

Men Stenmesteren havde det naturligvis svært med detaljer som øjne - og syv var lige rigeligt og løven er lidt mere kraftfuld (som man kunne li' det i den tidlige kristne kirke); så det blev løven, der holder bogrullen med de syv segl, han trak frem af granitblokken. Menneskehovedet er nok en "kunstnerisk frihed", men hvem det viser, står vist nok til troende.

Apsis på Tømmerby Kirke med bl.a. bogrulle-løven