søndag den 7. oktober 2012

Mytologiske luffer 6

Vi er kommet godt hen på efteråret. De fleste skal nok til at skifte til vinterhjul og finde halstørklæde og handsker - eller luffer - frem. Jeg vil foreløbig for formentlig sidste gang vende tilbage til luffe-mytologien. Der er stadig sagn rundt omkring, der handler om dette i vort nordiske klima så vigtige klædningsstykke.

Jeg har blandt andet læst i Evald Tang Kristensens "Danske Sagn som de har lydt i Folkemunde" fra 1895. Numrene neden for referer til bogens små kapitler.

Som regel er det kæmper, der optræder i sagnene, selvom de også kaldes jætter og riser eller simpelthen trolde. Men i andre tilfælde er det nisser (nr. 234-235 om Krejbjerg) eller dværge (nr. 236 om Hjortholm). Andre gange er der flere varianter fra en lokalitet, hvor det er en kæmpe i den ene og en nisse eller dværg i en anden variant. Det gælder f.eks. også Store og Lille Råbjerg ude fra Gudum, som jeg før har skrevet om (sml. 246-250). Et eller andet sted tilbage i forhistorien må man gætte på at trådene samles fra disse forskellige "underjordiske" til en bestemt form?

Det er altid landskabelige særpræg, der har inspireret myten. Uforklarlige bakkeøer typisk, som det har krævet kæmpekræfter at samle sammen (for de må jo være kunstige) til et hjem for den underjordiske. Gjøl Bjerg (141), Lindebjerg (86), Lindbjerg Høj (86-87), Daugbjerg Dås (237) etc. Andre gange er det dog et særligt geografisk område, som har sin slumrende kæmpe, som har kastet med sten efter typisk kirker (124 Venø, 141 Gjøl, 142 Alstrup etc.), eller bygget dæmninger (252 Lundø/Grønning, 259 Vilsund. 230 Sjællands Odde etc.).

Mennesket har altid søgt forklaringer på det uforståelige - og tydeligvis også på de landskabelige gåder. Nu ved vi, at bakkeøerne og hele det danske landskab er istidernes værk.

Som det fremgår, var det også en kæmpe, der var skyld i Sjællands Odde, da han skulle på besøg i Jylland (230). Han fyldte sin luffevante med jord (og deraf blev Lammefjorden dannet). Han ville vade så langt som muligt, og derefter fylde jord ud resten af vejen over Kattegat, så han kunne holde hovedet ovenvande (de svømmer åbenbart ikke disse kæmper). Men også for denne kæmpe var uheldet ude.

Syningerne var for ringe og, da han skulle til at bruge den medbragte jord, måtte han til sin skuffelse
konstatere, at jorden fra det store rum var løbet ud af et hul, hvorved Odden var blevet danne. Så han tømte tommelen i vrede (derved blev bakkeøen Gniben på Odden dannet), og han måtte vende om.

Nå, nok om vanter for denne gang. Det førte også vidt omkring. Fra Gudum til Ravenna og Sjællands Odde via en gang nationalliberal poesi (de de andre indlæg om Mytologiske Vanter - brug søgefunktionen).

Det handler om at forklare det uforklarlige ved det fantastisk råstof, vi alle råder over; den menneskelige fantasi!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar