Ved Oddesund Nord er der en skøn plet. Dels den hyggelige lille havn, hvor jernbanefærgerne, før Broens tid, d.v.s. før 1938, lagde til. Man ser stadig anløbskajen og den gamle jernbanestation. De 2 små forfaldne private havneanlæg, en smule længere sydpå mod Broen, er idyllisk smukke i deres vemodige ruin. Så er der denne her bygning - et fiskerhus - og ved siden af et næsten intakt tjæringsanlæg - efterladt som et minde om noget modbydeligt hårdt arbejde fra før nylongarnenes indtog fra slut-1950´erne. Her er en lille mindestele over det beskidte arbejde:
|
Fiskerhuset med tjæreanlægget ved Oddesund Nord i silhuet mod solnedgangen |
Ikke alt var bedre i gamle dage. Hør, bomuld og hamp tåler, nemlig ikke vand. For at bevare fiskenet og ruser af disse materialer skulle de imprægneres et par gange om året. Det skete med stenkulstjære, som man nu véd er ret så giftig og forurenende og sikkert møgfarlig at arbejde med. Stenkulstjæren var et spildprodukt fra gasværkerne. Tidligere, før bygasanlæggenes tid, brugte man almindeligt trætjære. Nogle steder blev der også smeltet og støbt bly til nettene - så her kan jorden være særlig spændende!
Tjæren blev varmet ret kraftigt op i "den sorte gryde" - tjæregryden. Garnene blev kogt igennem og hejst op med en lille kran med taljeudveksling (den mangler i Oddesund). Garnet blev først lagt til afdrypning på ristpladerne - "tjæreladdet" - her er der et lad på hver side af gryden. Derefter blev garnet lagt på "stejlepladsen" til tørre. Egentligt var det kun ruser, der blev hængt op ("sat på stejle"); garnene blev blot bredt ud på marken.
|
Den grue-kedelsagtige tjæreovn med indfyring nederst under "gryden" |
|
Tjæregryden med afløb fra risten (tjæreladdet), hvorpå de kogte garn blev lagt før de kom på tørrepladsen |
|
Tjæreanlægget set fra bagsiden (øst) med de 2 tjærelad |
|
En "obelisk" til minde om limfjordsfiskerne hårde og beskidte tjans ved tjæregryden |
|
Fiskerhuset ved tjæreanlægget - med den 75 årige Oddesundbro i baggrunden |
Da jeg for nogen tid siden behandlede mit postkassestativ med trætjære, kom en af naboerne og ønskede mig tillykke med min tjæregrund...:)
SvarSletFin lille historie - for tjærepladserne findes jo langs hele fjorden...
Jeg kom bare lige forbi.
SvarSletFint billede.
Tak for kigget.
Ha´ en god dag.
Tak for jeres kommentarer. Det er rigtigt, at der er mange tjærepladser langs Fjorden. Vist omkring 50, der alle er kortlagt af amterne som med sikkerhed forurenede. I "Fiskerne", der hørte til på Gjøl oppe på dine kanter, Jesper, så lidt af processen, der også er beskrevet i Hans Kirks roman.
SvarSlet