Julen 1914 (Østerild 4)

Glædelig Jul - brugt 1914

"Glædelig Jul". Det vil jeg gerne ønske læserne her julen 2013 med dette 99 år gamle julekort med billedet af en sød blomsterpige med de ret så voldsomt store juleroser.

Vender man kortet, er der en tekst, der er kort og klar og lidt trist i juletiden:

En Hilsen saa venle fræ Jen, der er jenle.

Trist, det kunne man nok blive her i december 1914, som afsenderen, P.Pedersen i Brund. Det var nok heller ikke et tilfældigt valgt motiv på julemærket det år: En anden sød pige fodrer duer. For dominoeffekten havde belagt Europa med skyttegrave og skytternes - soldaternes grave - var allerede mange, her længe før begrebet dominoeffekt blev opfundet.


I Juni faldt det første skud i Sarajevo,  og det østrig-ungarnske tronfølgepar var de første ofre. Så gav Østrig-Ungarn som bekendt Serbien et ultimatum, men Serbien havde Rusland i baghånden.

Da ultimatummet ikke blev opfyldt, erklærede Østrig-Ungarn Serbien krig i slutningen af juli, og så mobiliserede russerne. Da russerne mobiliserede, som forventet, erklærede tyskerne dem krig 1. august 1914. Det fik så franskmændene på banen med en mobilisering og så erklærede tyskerne også dem krig den 3. august. Tyskland angreb med det samme Frankrig gennem Belgien, som var neutralt, hvilket fik de altid gæve briter på banen. Og så gik det slag i slag og med inddragelse af flere nationer..

Den første del af krigen - "bevægelseskrigen" - var overstået i december 1914, og de fronter, der de næste 4 år skulle blive millioner af unge mænds endeligt, var stivnede. I det perspektiv kan lidt juleensomhed og -depression godt forstås. For set fra Brund julen 1914, hvor skulle det hele ende?! Nu ved vi, at det gik forfærdeligt galt, selvom det fik en ende, men først 4 år senere 11.november 1918 (og endda med kimen til et da capo 21 år senere).

Julekort fra Brund til Østerild 23. december 1914 med julemærket piger fodre duer

Må jeg ikke anbefale jer at læse "Krestens breve og dagbøger" af Claus Bundgaard Cristensen med sønderjyske Krestens oplevelser i sin tvungne tyske krigstjeneste, indtil brevene fra ham ophørte 7. august 1916. Fantastisk fortæller, denne Kresten, og hvad kunne han ikke have udrettet, hvis han ikke var meldt savnet et sted i Frankrig og aldrig fundet...

Dén juleaften, der blev i 1914, skrev han (bogens side 86f) bl.a. til sine forældre:

Nu er det juleaften, og det bliver nok en besynderlig én. Man synes, det lyder som ironi i år, at det er fredens fest. Ingen juleklokker kimer hernede. Og engang i nat, når stjernerne står højt på himlen, så må jeg vel liste mig ud med skarpladt gevær og opplantet bajonet og ligge lyttepost foran franskmanden; kommer han, skal jeg skyde, så alarmeres hæren vidt og bredt, og jeg må se at hytte mit eget skind. Der er dem, der mener, at han kommer i aften, men jeg tror det ikke, for jeg synes, det ville være en skændsel mod hele kristendommen.

Hans breve er rørende, velskrevne og kloge. Det er godt nok også trist læsning, men vedkommende og berigende. Jeg synes, julekortet illustrerer, at julen er alt andet end krig, fjendskab og ensomhed.

Læs videre i Østerild-sagaen:

Østerild 1

Østerild 2

Østerild 3

Østerild 4

Østerild 5