lørdag den 8. februar 2014

Munkebo Mikrobryg


Når man er født nysgerrig og tørstig, er det naturligt at drikke fremmed øl. Det udvider ens horisont, der dog kan få en tilbøjelighed til at tilte.

Jeg var - af de nævnte grunde - til ølsmagning med Danske Ølentusiasters lokalafdeling på Fox & Hounds forleden. Menuen var 8 af det nye Munkebo Mikrobrygs spændende øl.

Brygmester Claus Christensen serverede og præsenterede de temmelig komplekse og raffinerede sager for det sagkyndige publikum i kælderen under Fox and Hounds - den såkaldte "Underhund"


Vi smagte 8 forskellige bryg, og de er alle gode imponerende øl. Jeg vil ikke bedømme dem alle, men nøjes med at fremhæve mine to favoritter.




Folkvang var et skønt sted eller land i den nordiske mytologi. Her boede den skønne Freya og muligvis er navnet egentlig navnet på hendes gård eller borg. Frugtbarhedsgudinde og sammen med Odin samlede hun de faldne krigere til Valhal. Det er imidlertid her navnet for en Bayersk Weissbier.

Den holder kun 5,0 % - og falder derfor måske godt i min smag, da jeg ikke er så vild med stærke øl. Der er tale om en temmelig rund weissbiersmag i forhold til den udbredte Franciskaner. Gær smagen er mindre markant, men der er gærgrums i rigelige mængder, hvis man lige skal ryste det med bundslatten og hælde på glasset.

Meget rund og blid smag af frugt og duft i den retning. Hyld, honning og ja, banan er vel ikke helt ved siden af, som der står på etiketten og en IBU (bitterhedsfaktor) på kun 8 er den som skabt til at forfriske på sommervarme terasser. Uden tvivl mellem de bedste weissbier, jeg har smagt.

Jólner er en meget særpræget juleøl. Det er også en hvedeøl med en del krydderier, som appelsinskal og koriander. Det bryder jeg mig normalt ikke om i øl, men her er det virkelig lækkert sammensat. Øllen har en IBU på 17 og temmelig bitter, men en friskhed, der ikke er kendetegnende for juleøl.

Hvis den på god gammel asatro-vis skal bruges til at drikke jul - jólner - til Odins ære kan man ære ham længe. Fint navn til en juleøl - her fik kirken aldrig has på det gode nordiske ord 'jul' - kun englænderne hoppede på det der kristmesse.

Ellers vil jeg lige nævne Sleipner (opkaldt efter Odins 8-benede hest) en IPA på 9,4 og en IBU på 300 eller deromkring. Meget mere bitterhed, end det er menneskeligt muligt at smage. En spændende øl, der slår hårdt som et hestespark.

Øl er jo en smagssag, og der er delte meninger, som nu smagsløgene genetisk er fordelt. Personligt er det min holdning, at man godt kan enes om, hvad der er god og velbrygget øl. Men når det gælder, hvilken øl der er bedst, bliver det en sammenligning mellem æbler og pærer, for nogen foretrækker mørk, andre lys, nogle bitterhed andre ikke etc.

Smageglassene har en lille nisse, og er som skabt
til julebryg - selv i januar
Brygmester Claus Christensen har jo en sagkundskab med en universitetsuddannelse i biologi og erfaring fra selve bayern bag sig, og det kan kun kan give respekt - og en mængde priser dokumenterer hans håndelag. Men ligefrem at tage det til indtægt for, at det nye bryghus har historie og stolte traditioner er lidt smart markedsføring - og også selvom hans bedstemor kogte øl i bryggerset som så mange andre.

At vi har stolte øltraditioner i Norden er imidlertid et faktum - og helt fint at have denne reference med i den smarte og helstøbte markedsføring for Mikrobryggeriet - flot hjemmeside, og så en logo med selve livstræet Yggdrasil sammen med et gult turkis layout, der er nem at kende på hylderne og sjove, stolte navne fra den norrøne litteratur og mytologi.

Vi smagte som sagt 8 meget forskellige øl. Der bruges alle mulige ingredienser og metoder og efter min smag lidt for meget af alt det hele i en del af sortimentet, så det bliver mere en demo i håndværket og i baggrundsviden end solid ølbrygning, der rammer så bredt i smag og stil, som den ambitiøse markedsføring lægger op til. Der mangler en stil eller linje, synes jeg, når man brygger så forskelligt og vil sælge også konsumøl. Men lækkert og kompetent skruet sammen er det.Virkelig guf for ølnørder. Stof til mange kloge samtaler med alverdens malte og humle og gær og metoder - men knap så dansk altsammen, som de norrøne referencer ellers lægger op til. Det er ikke Nyt Nordisk Øl, men internationalt.

Måske kan det bekymre om et mikrobryggeri kan ramme smagen på en plet fra bryg til bryg med så mange ingredienser og i små bryg, men det er dygtige Claus Christensen sikkert mester for. Han er også ved at genfinde, eller rettere isolere det danske ølgær sammen med Syddansk Universitet og en forsker, som man kan læse om på bryggeriets hjemmeside (og i seneste nummer af Danske Ølentusiaters blad).


Ingen kommentarer:

Send en kommentar