tirsdag den 13. december 2011

Havfruen i Lem

Havfruen med 2 haler og en "dims"
På Lem Kirke i Nordsalling er der ca. 14-15 kvadersten med billeder. Da kirken blev bygget i 1100-1200-tallet har symbolerne været klare for enhver. Nu har vi tabt tråden. Billedkvaderne er formentlig sat om, ligesom det meste af kirkemurerne, og er nu uden deres oprindelige sammenhæng. Man kan kun gætte på, hvad meningen var.

Hvad mener I f.eks. om denne figur? Interessant er den da i det mindste. Ikke noget, man ser hver dag.

Et menneske med 2 fiskehaler, der ligesom vises frem i strakte arme af figuren, der har et lidt 'forlorent' udtryk i ansigtet under hatten - eller det ligner vist mere en krone over det lange hår. Ved siden af figuren er der en mærkelig blomst, eller hvad det nu er?

Jeg synes bestemt, det ligner en havfrue, men det kan jo også - den manglende detaljeringsgrad taget i betragtning - være en havmand. I Benzons "Vore gamle kirker og klostre" - i registret over inventar - fremgår om "havfolk", at de har een, men evt. kan have 2 fiskeunderkroppe, og at de er sagnfigurer, der vil lokke mennesket til dårskab eller i fordærv.

Det kender vi jo godt, det der lokkeri, fra Odysseus' sirener (han måtte lade sig binde til masten, for at undgå at svømme til dem),og fra Lorelei ved Rhinen. Lokkende og dragende søvæsener, der vil sende søfarende lukt i dybet med undersøiske skær eller stormvejr Den noget udfordrende positur passer jo næsten som; ja, fod i hose er vel nok ikke et passende udtryk her, men alligevel.

Men trefoden eller blomsterrosetten til venstre i billedet - ved den højre fiskehale. Den giver ikke umiddelbart mening? Er det mon en lysestage med et tællelys i - et alterlys? En kost kunne det også ligne - måske endda en kost, der bruges som sømærke, når vi nu er ved det maritime med havfolk? Det ved jeg ikke, og alle gæt går vel an. Jeg er nok mest til alterlyset. Men vi er jo i Lem ikke langt fra Fjorden og i nærhedens er en gammel skibslokalitet ved navn Brigsbjerg; så en maritim genstand sammen med havfruen er også et godt gæt. I hvert fald har havfruemotivet talt ligefremt til de mange søfarende den gang på denne egn.

Det halve menneske med halv fiskeunderkrop er kendt som symbol mange steder. I Assyrien og i Grækenland (som berørt oven for) - og altså længe før vor tidsregning. I Assyrien var der tilmed en figur med 2 haler og ligeledes i Luristan (hvor det så end er) ca. 700 år f.v.t.

Den tvehalede havfrue er ikke ukendt som motiv i Sydeuropæiske kirker. Der skulle i følge pålidelig kilde tilmed findes et dansk kalkmaleri med samme tvehalede havfrue, der holder sine haler ud i strakt hånd (se om alt dette Dorrit Lundbæk: Historiske Samlinger Bind ny række 9 (1970-1972)).

Der er altså noget fælles tanke-arvegods i havfrue-motivet tilbage mod oldtiden og frem. Men nærmere svar på havfruens "dims" - sikkert en blomst - har jeg ikke kunnet finde. Måske nogen ved mere...? Så skriv venligst en kommentar.

Jeg kommer det desværre ikke nærmere, med den der dims til venstre i billedet...

Der er andre charmerende billedkvadrer på Lem Kirke, først og fremmest heste, griffe og vist gribedyr, og (bare rolig) dem har jeg også billeder af.

Lem Kirke, Nordsalling



















PS 29.12.2014: Jeg syntes nok, jeg havde set den dobbelthalede havfrue før:


Jeg håber Starbucks tilgiver mit lån af deres tidligere logoer, hvis jeg linker til deres hjemmeside med det nye havfruelogo.


Jeg har samlet en del eksempler på to-halede havfruer og - mænd på en opslagstavle på pinterest:

Follow Karsten Hjorth's board Twin-tailed Mermaids on Pinterest.

2 kommentarer:

  1. Søren Nancke-Krogh: Stenbilleder i danske kirker, 1995 skriver side 49f, at havfruen på Lem Kirke er en havmand med henvisning til den "nedadvendte tap i skrævet". Men som det ses på Pinterest af flere eksempler, er det ikke en tap, men en finne!

    SvarSlet
  2. I Vigersted kirke på Midtsjælland er der et kalkmaleri, der forestiller en to-halet havfrue.

    SvarSlet