Danmarks næstældste ur

Opstreget fotografi af Vestervig-soluret

I ren og skær sensationslyst har jeg tidligere udnævnt soluret på Vejrum Kirke, her ved Struer, til Danmarks ældste (link). Jeg må indrømme, at det var uden at vide, om det er helt rigtigt. Jeg skyer nemlig ingen midler for at lokke læsere til. Jeg vil nu gå linen ud i samme øjemed, når jeg skriver om Danmarks næstældste ur (jeg vil simpelthen som lokalpatriot, at uret i Vejrum skal være ældst!). Altså: Det næstældste ur sidder på Vestervig Kirke (og er måske i virkeligheden det ældste, i hvert fald i dårligere stand, og uden romertal, hvilket kunne indikeret, at det er ældst, men det vælger jeg bevidst at forbigå i tavshed her - og i den højere sags tjeneste). Typen af uret er imidlertid helt den samme i Vestervig som i Vejrum - og der findes mig bekendt ikke andre af disse solure i Danmark - i hvert fald ikke, når vi taler ure, der stadig går.

Jeg har tegnet op med sort på fotografiet for oven, så man bedre ser urskiven i Vestervig. Nederst er der et kors eller kryds, som må være middag - eller klokken 12, som vi nu siger. Det er her ved den 6. af døgnets 12 lyse timer. Denne time kaldes Sexta som tidebøn - det er nemlig munkevæsenet og kirken, der har frembragt og brugt disse ure.

Det er lidt mærkeligt, at der er indhugget et S én time tidligere, end x'et eller korset - og også en time tidligere, end på uret i Vejrum, hvor S'et er præcis klokken 12, og tilmed markeret ved romer-VI:

Vejrum Kirkes - meget flottere - solur!

N'et for Nona genfinder vi på begge ure, men også tidsforskudt 1 time. På Vestervig-uret er der som noget specielt et T for Tertia (Terts). Men disse tidebønsnavne viser om noget, at urene hænger historisk set sammen.

Det var en stor synd at springe tidebønnerne over. Man skulle som munk eller nonne eller præst, være på stedet og fremsige bønner og salmer i et væk (man kunne ikke nøjes med at tænke dem, men skulle sige det højt), og det tog mindst en 1/2 times tid hver gang - og det var helt umuligt at få nattero for disse bønner.

Der var reelt otte tidebønner, som nævnt i indlægget om Vejrum-uret, men alt det natteroderi blev dog trods alt for meget for selv de mest dedikerede gejstlige, så den tidlige bøn Matutin og den næste Laud, blev vist slået sammen, så man kunne nøjes med 7 på et døgn, og man kunne få en lur fra at Matutin var fremsagt mellem klokken 2 og 3 og indtil Prim-bønnen klokken 6. Praktisk og behageligt.

Konklusionen på de 2 solure er, at de ikke er lavet af den samme urmager; og at Dansk Standardiseringsråd ikke helt endnu - den gang for 900 år siden - havde fået styr på urskivernes udformning. Om den 6. time fortjener et S ved dens begyndelse (klokken 5) eller ved dens slutning (klokken 6), var der åbenbart uenighed om. Der var med andre ord en tidsforskel på 1 time mellem nordenfjord og søndenfjords.

Jeg noterer mig, med slet skjult stolthed, at den lokale stenmester fra Vejrum fik ret på dette punkt, men tillige, at de nordensfjords, som jeg selv nedstammer fra, også den gang var lidt foran.

2 ud af 2 mulige, men ganske vist små sejre noteret!

Vestervig Kirke