Skaktavlskvader på Clausholm Slot

Jeg har før skrevet om skaktavlskvadrer på Grinderslev og Gøttrup Kirker. Blandt andet, at der var 59 kendte af slagsen. I mine gemmer fandt jeg imidlertid en ældre nyhed fra Jyllands-Posten fra 11.08.1989 om fund af kvadre nummer 60. Den sad ikke på en kirke, men indmuret i Clausholm Slot ved Hadsten. Her er den - med de udhuggede/forsænkede felter optegnet som hvide.

Jens Vellev, der nu er mest kendt for at have åbnet Tycho Brahes grav, har beskrevet de 59 andre kendte skaktavlskvadrer i "Romanske stenarbejder 4" fra 1989. Men så kom der altså lige kvadrer nummer 60 frem, jf. artiklen. Indtil da skjult bag en vedbend.

Kvadren stammer angiveligt fra en formentlig nedrevet kirke, så den øger ikke rigtig mysteriet ved at placere skaktavl på andre typer bygninger. Der findes således ifølge artiklen andre nedbrudte kirkematerialer i Clausholms murværk - bl.a. en fod af en døbefont - så kirkerelationen må vi også antage her.

Jeg skal ikke komme med mange yderligere gisninger her, men kun fortsat konstatere, at der er en vis grovhed/unøjagtighed i betragtning af, at værker på kirker normalt er til Guds ære og netop derfor så pæne som muligt under tidens skik og brug. Hertil kommer, at stenene med skaktavl i antal felter er uregelmæssige og forskellige, og derfor næppe kan være spillebrædter.

Her neden for har jeg optegnet de udhuggede felter med hvidt, og de høje felter med blåt. Så kan man virkelig se unøjagtighederne. Nogle felter er rektangulære, andre kvadratiske og enkelte igen er meget smalle - kun cirka det halve af andre.

Skaktavlkvadren på Clausholm Slot udtegnet med hvid for udhuggede felter

Jeg vil mene, at selv den yngste og mest urutinerede stenmester-lærling ville kunne tegne et skakbrædtmønster mere nøjagtigt og hugge det ud rimeligt nøjagtigt. Udhugningerne som sådan er i modsætning til feltstørrelserne ret nøjagtige i lige linjer og rette vinkler. Hvad er forklaringen på det tilsyneladende bevidste sjusk?

Her er der 50 felter (hvor et skakbrædt jo har 64). Jeg tror ikke, der er et felt, der helt ligner et andet i facon. måske er det uregelmæssige; det imperfekte, netop tilsigtet. Som omtalt i den første artikel , nævnt øverst, kan det være en illustration - en plantegning af Himmeriget, set fra oven altså (ja, det lyder lidt specielt!). Altså et stiliseret billede af Himlens marmorgulv. Når det nu ikke er velset at afbilde Vorherres ansigt, kunne man så forestille sig en tilsvarende forsigtighed med at illustrere hans residens; Himmelen?

Måske kan det gå an i stiliseret form, og ikke mindst, hvis man bevidst illustrerer dét uperfekt - så man ikke forveksler billedet med Himmelen - og derved bespotter dette perfekte sted? Jeg er lige ved at tro, at stenen er netop et skilt, der viser Himmelens bomærke eller våbenskjold på det konsulat for Himmeriget, som en kirke er.