 |
| Struer Dagblad 27.09.1927 |
12 personer døde af sindsbevægelse under en boksekamp! Struer Dagblad den 27. september 1927 bragte denne opsigtsvækkende nyhed om virkningen af den "traadløse Udsendelse af Kampen". Hovedparten - 7 personer - døde alene under 7. runde, med den legendariske "Long Count" over sværvægtsmesteren Tunney. Jeg fik øje på notitsen helt tilfældigt, da jeg bladrede forbi i den gamle avis på Biblioteket; og sådan en nyhed er man nød til at vide noget om. Jeg udvider derfor denne blog med en sportssektion - længe ventet vil nogen mene.
Faktisk var Struer Dagblads dækning af boksekampen ret intens. Udover notitsen var der en regulær kampreportage. Som det ses herunder, er der berettet via "Telegram til Dagbladet" - runde for runde. Jeg skriver reportagen af neden for, så sportsfanatikerne kan studere kampens forløb nærmere.
Jeg kan ikke lade være med at synes, at det er fantastisk, at man nu i vore dage - 88 år senere - på YouTube kan nærstudere kampen. Men pas på, for hvis 12 personer kan dø af sindsbevægelse fra en radiotransmission, så kan en YouTube-seer vel også! Jeg har sat et par links allernederst, men nu er I ligesom advarede.
Vi har at gøre med en revanche-kamp her i 1927. I 1926 mødtes kombattanterne første gang foran 120.000 tilskuere. Dempsey fik en halv million dollars for at stille op. Tunney - udfordreren - kun det halve. Dempsey kunne ikke bokse i New York, hvor en sort udfordrer til sværvægtstitlen ventede, men det ville Dempsey ikke - formodentlig af racemæssige grunde. Derfor boksedes kampen i Philadelphia. Til alles overraskelse vandt Tunney på point.
Den 22. september 1927 stod den på revanche. Dempsey var en rå "slugger", hvor Tunney var en mere elegant Cassius Clay-type. På YouTube filmene ser det nu noget rodet ud altsammen, hvis jeg må tilføje denne ikke voldsomt boksekyndige kommentar. Begge boksere nød stor popularitet både før og efter deres dyster. "The american dream" var de begge - fra små kår til rigdom og enorm popularitet.
Denne revanche-match, knap et år efter den første kamp, var verdens største sportsbegivenhed til dato - dengang (og måske egentligt den dag i dag?). Største sign-on-fees, største præmiesummer, mega-mange tilskuere, og mest opmærksomhed i tiden. Slaget stod på "Soldier's Field, hvor Al Capone var en af de 104.943 betalende tilskuere. Struer Dagblad beretter, at folk blev ved at strømme til, og at man regnede med, at der havde været op mod 160.000 tilskuere på stadion!
Helt centralt i dysten var "The Long Count", som bagefter førte til protester og diskussioner om resultatets rimelighed. Ved knock-outs var det aftalt, at den anden bokser skulle gå til neutralt hjørne. Det var noget nyt. Normalt blev den anden bokser tæt på den liggende for hurtigt at fuldføre knock-outet, hvis den faldne kom på benene igen. Det lå på rygraden.
Da der kom et muligvis kampafgørende knockout i 7. omgang (hvor 7 personer angiveligt døde af sindsbevægelse ved at påhøre radiotransmissionen, jf. Dagbladets notits) glemte Dempsey reglen i kampens hede. Det udskød tællingen i 4-5 sekunder. Den forsvarende mester, Tunney, fik derved en tælling på 14 sekunder - mod maksimalt 9 sekunder. Han kom på fode ved kampdommerens "9" og gik baglæns resten af 7. runde, og kom tilbage efter pausen til 8. runde.
Kampen gik tiden ud, men som det ses af den ene filmbid, var Dempsey nede, men så hurtigt oppe, at der kun blev talt til "1", selvom kampdommeren her glemte reglen om neutralt ringhjørne og straks begyndte sin tælling.
Tilbage til kampen - her er Struer Dagblads reportage (jeg har skrevet den af neden for). Nederst et par links til YouTube med en lille film, der analyserer "The Long Count", og ellers en stumfilm med en mere refererende reportage. Tunney boksede i alt 86 kampe - og tabte kun 1. Han kendte også kunsten at stoppe i tide - som den senere Marciano indstillede han sin karriere som regerende og ubesejret verdensmester.
 |
| Struer Dagblads kampreportage |
1. Runde gik med et lille Forspring til Tunney.
2. Runde var i Tunneys Favør.
I 3. Runde fik Tunney tilføjet Dempsey en haard Træffer, som han ikke fik helt overvunden i denne Omgang. Han stod usikkert på Benene og gik, saa snart, der tilbød sig Lejlighed dertil i Clinch.
4. Runde indledede Tunney med en Højrehaandssving, og han fortsatte den fra Begyndelsen indledede Taktik, som gik ud paa ved Træffere i Hovedet at gøre Dempsey mør. Dempsey vaklede ved Slutningen af Runden.
I 5. runde gik Tunney helt over til at være Angriber, men Dempsey tilføjede dog Tunney flere kraftige Stød, saa Runden nærmest var uafgjort.
I 6. Runde er Dempsey atter i Angreb.
Og i 7. runde gik Tunney under Tilskuernes aandeløse spænding i Jorden. Han blev liggende, indtil der var talt til 9, men kun for at komme lidt til Kræfter. Dempsey, som ikke ville lade sin chance usyttet, tvinger Tunney til at trække sig tilbage. Trods al Energi og gode Træffere kunne Dempsey dog ikke for anden Gang faa sin modstander i Jorden. Runden tilhørte dog den tidligere Verdensmester.
8. Runde var uafgjort; begge de kæmpende var trætte og faldt gentagne Gange i Clinch.
I 9. Runde førte Tunney.
I 10. og sidste Runde var Dempsey mere modstandsdygtig end ventet. Tunney anbragte Hage- og Hovedstød i stort Antal, men Dempsey naaede stadig i rette tid i Clinch. Tunney endte også denne Runde som den overlegne.
Hans Pointsejr var stor og uimodsigelig. Bokseren havde sejret over Fægteren. Dempsey havde i den for ham saa haarde Kamp kun to Faktorer: sin store Energi og sin overordentlige Haardførhed.
Til slut kan man læse, at Dempsey følte sig forurettet og klagede til boksekommissionen. Men det kom der angiveligt ikke noget ud af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar