Livet er enkelt med lukkede øjne

Foto: Daniel Bernt Jensen

Søndag. Tidlig morgen, med aviserne og en kop 'damned good coffee - and hot too': Og dér, på P6, dukker velbehagelige Kashmir og nummeret 'Graceland' op. Det fik mig til kort at lukke øjnene for at koncentrere mig lidt. Kashmirs tekst er nemlig lidt svær og sær, og det er så vigtigt at tekst giver mening (hvilket er svært, som resten af dette indlæg vil demonstrere)! Gennem den hede tåge over kaffekoppen dukker - ja, hvem står så dér, mens man ruller ned ad Ølbyvej efter grovbirkes i sin Rolls Royce Phantom V, med 6,2 L slagvolumen? Det gør såmænd Natalie de Molina! Er der nogen, der kan få os rigtige mænd til at spærre øjnene op, så er det hende! Men livet er altså enklere med lukkede øjne - eller som man siger på spansk: "Vivir es fácil con los ojos cerrados!"


Kashmir er gode, en af favoritterne; det er nummeret 'Graceland' også. Graceland kan ikke stå alene; det er jo faktisk en remse, der kommer helt automatisk: Graceland, Memphis, Tennesee. Her boede "The King"; det var hans mansion. Han havde selvfølgelig en Rolls - én af de legendariske omkring 500 Rolls Royce Phantom V, håndsamlet på fabrikken i Crewe.

Jeg tænker, det er ham og hans Rolls, som sangen handler om, foruden bristede drømme på toppen af hans succes:

Forty thousand million
And a Rolls Royce engine
Couldn’t take me anywhere
Yes I tried with Aspirin
And a nice calm weekend
But my heart has left me

Fortælleren - en beundrer eller wannabe-Elvis - ønsker sig også hans solbrændte lød, så man kan blive regnet for en (rar) varm mand:

I wish I had that skin tan
That you are born into
They’d see me as a warm man
Just like they’re seeing you

Præcis her skal jeg gerne indrømme, et vist skæbnefællesskab, efter jeg i går læste Torben Munksgaards fantastiske "Johns Saga" ude på solsengen, og blev opslugt af den indtil jeg blev helt rød på maven. Havde nok håbet på brun, men endte rød pga. bogen (den var megagod) og dens handling gav dårlig samvittighed over min stakkels mor på plejehjemmet, uden besøg i snart 1½ måned. Men det må man jo ikke.

Fortælleren i 'Graceland' er imidlertid heller ikke bleg for at indrømme, at solbrune Elvis ikke fik sit hjerte med sig som den 'country boy out of nowhere', han var. Det hjalp hverken med Rolls, aspirin eller millionerne - selvom alt var lige efter manualen til den amerikanske drøm gone real.

Jeg husker godt hans sun tan og de store solbriller og blomsterkransene, da han kom med helikopteren til 'Aloha from Hawaii', som jeg  måbende så hos faster Grethe på hendes nye 26" farve-TV - måske mest måbende ved at høre, at faster Grethe var stor Elvis-fan. Det var den 14. januar 1973 sammen med én milliard andre TV-seere, og min første farve-TV-oplevelse!

Hvis man forestiller sig Heunickes røde kurve, dér hvor den peaker bare for Elvis - dér fik Elvis sin Rolls Royce Phantom V, 1963: Hjul så store som en hel Suzuki Swift-bil (men pænere) og en V8 motor, og alt, der er britisk-ikonisk-elegance. Men Rolls Royce-motoren gjorde ikke Elvis glad. Hans røde kurve gik hastigt nedad mod slutpunktet i august 1977; killed and destroyed by own success. Lenard Cohen har en sang om Elvis' Rolls Royce (link). Der medvirker også en Cadillac, så er I advaret.

En anden stor stjerne, John Lennon, købte også en Rolls Royce Phantom V, men i 1965. man ser et mønster her.

Manager Brian Epstein hentede ofte Lennon i lufthavnen (Lennon havde hverken kørekort eller bil), og der er jo en velkendt regel om, at man ikke kan køre i mindre biler, end folk man har ansat; og Epstein havde en Phantom V.

Lennon havde heller ikke fået kørekort, da han bestilte bilen, for kørsel interesserede ham overhovedet ikke, som han sagde, og han var den af The Beatles, der sidst fik det (jeg har læst det i 'Rolling Stones' - hvor ellers?). Han købte med andre ord bilen som et rent statussymbol; for så kunne folk derhjemme i Liverpool da lige ta' den, ku' de! Han var her på vej op ad Heunickes røde kurve.

Jo, de ville godt levere en bil til Lennon, men selvfølgelig, først når den blev færdig om føje tid, mindst et ½ år, og den kunne så blive enten sort eller silver. Lennon valgte sort, men ville til gengæld også have sort kølegitter under den letpåklædte kølerfigur, som vist også skulle være sort. Her satte Rolls Roycerne hælen ned; den kunne ikke leveres med sort kølergitter, og det var ikke et spørgsmål om pris, men om et - britisk - princip. Okay så.

Så tog Lennon, hvis hår ved denne tid var vokset coronalangt, efter at 'Help!' var indspillet i 1965, sin nye Rolls med sig til Almeria i Spanien , hvor han skulle medvirke i en spillefilm - en krigskomedie - han skulle spille en engelsk soldat under 2. verdenskrig:

Lennon som soldat i en krigsfilm

Hans 'give peace a chance', og politiske holdninger, var endnu ikke helt på plads, her i 1966. Rolls'en, og vejstandarden i Francotidens Spanien, var uforenelige størrelser, og Lennons evne som chauffør var heller ikke på plads. Så Rolls'en trængte alvorligt til en ordentlig overhaling og ny lak og krom hjemme i England igen (jeg pensler det lige ud, for jeg har en kollega med relationer til autolakérerbranchen).

Og ny lak, skal jeg love for, den fik: Gul bund med alverdens farverige blomster-stafferinger. Hvad mon folkene i på fabrikken i Crewe sagde til det, selvom køleren fik lov at forblive krom? Folk uden for fabrikkerne kaldte ham i hvert fald 'svin' og var rasende over dén behandling af en Rolls - og ikke nok med det; Lennon var så fræk at kalde Rolls'en for sin "Psychedelic Ride". Her tror jeg, Heunickes kurve flader ud, ja måske ligefrem falder, og skifter farve til grøn som, Phantom'en farveskift fra sort til multikulørt.

John Lennon skulle, som nævnt, have været en meget ringe chauffør, med dårligt syn og hukommelse (og måske lidt 'Lucy In The Sky With Diamonds' i blodet?), og derfor kom han nok også - noget senere - i landbetjentens søgelys, da han drønede rundt på knallert på landevejen med én (Ono) bag på i 1969-1970 hjemme i mit fødeland, Han Herred. I hvert fald havde landbetjenten 5-6 år senere stadig et godt øje til knallerister, skulle jeg hilse og sige. Her holdt John og Yoko jul og hyggesnakkede med Yokos Eks, der var med og de sov i storrum på skumgummimadrasser sammen med de andre på Æ Verdensuniversitet i Skyum. Lennon blev rund, mild og vennesæl som wos fra Brovst, og hans kurve blev helt flad og grøn.

Lennon drog i hvert fald en helt anden konsekvens af sin berømmelse, og endte et helt andet sted end Elvis. Faktisk rendte IRS (skattevæsenet i USA)  og deres amerikanske pantefoged - med hans psykedelisk lakerede Phantom V i sluthalvfjerdserne; og om han forsagede al rigdom ved jeg ikke, men problemer med skattevæsenet havde han. Bilen er endt på museum.

I ved, hvordan det endte: Lennons hippie-trip blev for psykedelisk for en psykopat, der skød ham i hans egen gadedør, da han lukkede op - man skal ikke sådan gå og redde verden! Og berømmelse er farlig og bliver farlig (jeg har gudskelov undgået det so far); "Jeg er blevet skudt", var vist hans sidste ord, idet han sank sammen foran sit hjem den 08. december 1980.

Hvor kom vi fra? Nå-ja Kashmir om Elvis og hans Phantom V og frem  til Lennons ditto og hans filmoptagelser i Almeria i 1966. Det er en helt logisk tankerække; jeg ser det hele så klart med lukkede øjne. Her er det så Natali de Molina kommer ind i billedet og vil med i vognen. For Lennon på filmoptagelser i Almeria er med i plottet i en helt anden aldeles vidunderlig film fra 2013 "Vivir es fácil con los ojos cerrados" (Living Is Easy With Eyes Closed).

Livet er enkelt med lukkede øjne af David Trueba 2013

Engelsklæreren, Antonio, er kæmpe - som i KÆMPE - fan af The Beatles. Han lærer energisk sine elever engelsk, og at sige Rrrelp! Sådan hed jo, tilbage i 1966, det nyeste Beatles-album: "Rrrelp!" (spaniere kan ikke sige "H"). Da Antonio hører, at Lennon er på et filmsæt i Almeria hopper han resolut i sin Seat og drøner afsted. Undervejs samler han 2 blaffere op; den ene, Belén, spilles af Natali de Molina, og filmens historie udfolder sig.

Min spanskkyndige hustru fortæller mig, at "Belén" betyder Bethlehem på spansk, og nu skal jeg ikke røbe mere om handlingen. Jeg håber virkelig, I vil tage mit ord for; at den skal I se - og gør det med åbne øjne. Jeg tror så absolut også Joy M. vil kunne li' den! Bilen passer perfekt ind i Heunickes grønne kurve med dens opsigtsvækkende grønne farve, og filmen viser, at vi mennesker ikke skal holde afstand, men holde tæt sammen.

Kashmirs Graceland er beundring på afstand, hvor man ikke kan se mennesket for bare beundring. Tilbage til kaffen og aviserne og dagens corona-tal. Fed sang, Graceland, sådan en kold gråvejrsdag.

Antonio og Belén i den grønne Seat.

[Jeg har, uden rettighedshavernes tilladelse, brugt 3 promotion-billeder fra 2 film, men jeg regner med/håber på tilgivelse?! Og så er jeg vist også kommet til at skrive en større del af Kashmirs sangtekst af uden at få lov, undskyld].