søndag den 28. februar 2010

Han Herreds Ting

Ret betyder lige. At lige forhold skal behandles ens. Man ser tilbage, om der er præcedens - et præjudikat. Hvis der er et fortilfælde, skal det ny forhold behandles ligesådan. Ellers bliver der begået en uretfærdighed.
Det er facinerende, at mennesket gennem alle tider, har haft en sådan retfærdighedstrang. Den udspringer selvfølgelig af et elementært behov for at kunne forudsige sin retsstilling, og at kunne regne med at uretfærdigheder, man møder, vil blive sanktioneret af samfundet.
I Danmark har vi plejet retten som samfund i århundreder - fra før de skriftlige kilder, helt tilbage i oldtiden. Der er en stærk formodning for, at vore retstraditioner har været holdt så stærkt og konsekvent i hævd generation efter generation - og at de kan føres meget langt tilbage.
I Tingskoven mellem Fjerritslev og Brovst, syd for hovedvejen ligger et gammelt tingsted - Han Herreds ting. Det kan ses på Google Earth (57,05N 09,23Ø), som en lysning i den ret nye Tingskov (en granplantage på den gamle hede). Stedet blev genfundet i begyndelsen af 60'erne efter at have været føget til under sand, hvilket har reddet anlægget relativt intakt.
Stedet blev anvendt som tingsted frem til 1688, hvor det vist flyttede til Kollerup og indendørs. Derfra flyttede det til Skerping og igen til Fjerritslev i 1909 i det da nybyggede tinghus (som nu skal være lokalt kulturcenter) for endelig at blive nedlagt med retsreformen 01.01.2007. En tusindårig epoke var da slut - retten blev forlagt til Hjørring i Vendsyssel, uden for Han Herred.
Ellers havde man fra Arilds tid haft tingdag ved Søhøj (ved den nu tørlagte og tilføgne Henriksø, men deraf navnet Søhøj) hver mandag. Her mødtes folk fra Han Herreds 23 kirkesogne - og den inddeling, der var før Danmark blev kristent - ugentligt om stort og småt. Straffesager, handler og fastlæggelse af mark- og byskel og meget andet.
Kun gennem tinget kunne ret fastlægges eller skifte - og alles mulighed for at være tilstede, og især tingsvidnernes/stokkemændenes hukommelse og senere vidnesbyrd om det skete var nødvendige. Først efter Jyske lov fra 1241 blev det almindeligt, at der kom skrevne retskilder med i de retslige handlinger. Mands minde var derfor vigtig.
Hvorfor, der var en oltidshøj ved tingstedet, ved jeg ikke, men symbolsk kunne det, at drage historien til indtægt for retten, måske spille en rolle. Søen mod syd har måske også været hellig - et offersted?
De 9 sten i cirkelkredsen skulle hver være samlingplads for de forskellige befolkningsgrupper fra herredet. Mod Søhøj står 2 sten på en linje fra centrum i stenkredsen. Nogle mener, at her stod den person, der proklamerede rettens afgørelser - og der skulle være frit udsyn fra de ned sognesten til netop det sted.
Uden for stenkredsen mod nordøst står en singulær sten.

Som det fremgår af billedet, hvor jeg har tegnet nogle linjer ind, går der en sigtelinje fra 1 af de 9 sten over cirklens centrum til den fjerne sten i en vinkel på ca. 60 grader mod nordøst (i forhold til øst-vest-linjen), hvor Solen står op den 01.05 - Valborgsdag. Denne dag er gjort kristen, men var forud for det en særlig dag, hvor man fejrede en særlig ildfest.
Der er altså noget, der tyder på at retten har indtaget et - eller måske er udsprunget af - et hedensk helligsted med en særlig astronomisk betydning. Der er trukket andre sigtelinjer fra anlægget mod vinter- og sommersolhverv, og lidt mod syd og lidt længere mod vest findes ikke mindre end 3 andre oldtidsanlæg med astronomiske sigtelinjer, bl.a. et regulært solur.
Der er mere fantasifulde teorier om sigtelinjer i den store skala i landskabet fra andre oldtidsanlæg og tingstedet ved Søhøj, men om de er tilfældige eller tænkte, ved jeg ikke.
[jeg har bl.a. læst Han Herredbogen 1999, side 11ff af E. Laumann Jørgensen og K. Kristensen: Det Ukendte Danmark]
Posted by Picasa

Ingen kommentarer:

Send en kommentar